22.1.11

Award eller ikke Award - et spørgsmål om...

Nu er det awardtid i filmverdenen og også her i blogland.

For tid tilbage blev jeg inspireret af Madame og lavede min blog om til en Awardfri blog.
Jeg gjorde det mest fordi, jeg aldrig var med i gruppen af modtagere og ved at gøre mig selv Awardfri, slipper jeg for at måske blive en lille smule skuffet. Vi vil jo gerne alle anerkendes.

Jeg læser med hos mange og jeg har også selv mange dejlige faste læsere, men det kan være svært at komme ind i inderkredsen de "kliker" og blive lidt anerkendt, for awards er jo anerkendelser.
Jeg blev før i tiden lidt ked, når en award havde cirkuleret og så blev stoppet, for "nu havde den været blogland rundt", for det havde den jo egentlig ikke...
Jo, jeg har fået en award af min søde søster, så helt awardfri er jeg ikke og jeg sendte den også videre, men det var efter den jeg sagde stop. Følelsen levede ikke op til forventningen.

Hvad vil jeg så med dette indlæg. Jo jeg vil gerne have at man tænker over, hvad man skriver, når man stopper en award. At "man ikke kan vælge blandt de mange dejlige blogs" lyder altså bedre end at "den nu har været blogland rundt".

Hav en rigtig dejlig lørdag alle sammen.
Kærligst Kari 


P.S. Har omskrevet lidt. Inderkredsen var ikke helt rigtigt ord.

25 kommentarer:

  1. Jeg har overvejet at lade mig inspirere og skrive "awardfri zone", fordi jeg egentlig synes at det er unødvendigt, at vi skal prise hinanden ved at give awards. Jeg har selv modtaget flere, men jeg er ambivalent overfor dem. Selvfølgelig vil vi alle gerne anerkendes og have et klap på skulderen, få at vide, at folk kan lide vores blogge og det, de læser eller ser, men er gode kommentarer ikke et udtryk for, at man kan lide at være på besøg og har lyst til at lægge en hilsen. Et par ord i gæstebogen? Jeg er ambivalent overfor awards, fordi jeg på den ene side vældig godt kan lide at blive anerkendt, men på den anden side så har jeg ikke lyst til at fremhæve den ene blog fremfor den anden. Der er mange gode blogge og mange forskellige udtryk ... Jeg må indrømme, at jeg har modtaget nogle, som jeg ikke har givet videre af selvsamme grund. Jeg hverken kan eller vil udvælge favoritter. Måske har jeg nogen, MEN dem jeg besøger, kan jeg lide at besøge. Ellers lod jeg være...

    Så jeg synes ikke vi har brug for awards i blogland. Læseglæde og gode kommentarer er nok, hvis du spørger mig ...

    God weekend.

    SvarSlet
  2. Jeg har sagt nej tak til awards, ikke fordi jeg ikke kan lide at blive anerkendt, men fordi jeg synes at det er svært at vælge blandt så mange dejlige blogge....Det er et lidt svært dilemma, men man må gøre som man har lyst til og føler for...;-D

    SvarSlet
  3. hej Kari

    jeg havde faktisk dig på min liste over dem jeg ville tagge....fordi du ofte kigger forbi min blog med dejlige og fordi det jo skulle være blogs man lige havde opdaget ..... men opdagede at du var award fri... hvilket selvfølgelig jo er helt ok...
    vil helt bestemt huske på dine ord....
    - men skulle du have lyst.... vil jeg hellere end gerne tagge dig ...fordi du har fortjent det ♥
    kh♥

    SvarSlet
  4. Kari, du får her alverdens awarder af mig.
    Fordi - du fortjener det.
    Gode jævnlige kommentarer er awards i sig selv.
    Hav en skøn week-end.
    Knus

    SvarSlet
  5. Tak fordi du skriver det !
    Jeg har slet ikke tænkt det sådan..
    Inderkredesen- hvad eller hvem er det?
    Er vi ikke bare en stor gruppe- opdelt af interesser.
    Men tænker slev meget over de der Awards, så er glad for dit syn på dem.

    SvarSlet
  6. Hej!

    Jeg har det præcis lige som dig. Man kan godt lide anerkendelse, men alle de awards der flyver rundt, ved jeg ikke helt om, det er fordi man virkelig fortjener den eller om det er " Nå hun har ikke fået en, så det må hun da hellere". Misforstå mig ikke, men det kan hurtigt komme til at virke lidt halvhjertet. Ikke at jeg ikke er glad for dem, jeg har modtaget. Selvfølgelig er jeg da det. Men når det kommer til, at jeg skal sende dem videre, kan jeg slet ikke finde ud af hvem der fortjent den, for det har alle dem jeg læser med ved jo. Man bliver en anelse stresset af det.
    Måske skulle jeg følge i dit fodspor og blive helt fri for at tage stilling til hvem der er bedre end andre.

    Rigtig god weekend.
    Kh Randi ♥

    SvarSlet
  7. Jeg her helt enig med dig og har det på nøjagtig samme måde. Kommentarer fra læserne varmer meget meget - og langt mere end awards. Nej jeg synes heller ikke vi har brug for awards.

    SvarSlet
  8. Tak for jeres kommentarer! Det har givet mig noget at tænke på!
    Min start som blogger var fordi jeg syntes det var et spændende medie, som jeg aldrig havde set før. Hen af vejen blev jeg også grebet af atmosfæren og det den kan berige en med. Og på det tidspunkt var det tanken om en "anerkendelse" der herskede.
    ÅR efter og meget klogere, har jeg fundet ud af at jeres kommentarer er meget vigtigere, for når I skriver, så har I læst med hos mig ☺
    Men der er måske nogen der, lige som jeg gjode i starten, bliver lidt ked, når en award har været blogland rundt, men aldrig har været på ens blogmatrikkel. Det var egentlig bare det jeg ville have frem ☺

    Megan - Du har nemlig ret! En kommentar er en større anerkendelse af de man skriver og viser, end en award.
    God weekend!
    ___

    Rejen - Jeg har så kun prøvet awards en gang, så jeg er ikke helt inde i udvælgelsesfasen. Men det er et dilemma, for vælg 3/5/8, men der er altså mindst 20 der fortjener.
    ___

    Marianne - Tak for de søde ord! Den kommentar er mere værd for mig en en award. De er nemlig kommet fra dit hjerte og "pen"!
    Men du fortjener altså også awards. Jeg er meget inspireret af din blog, selom min tid ikke helt er til at få lavet alt det jeg gerne vil!
    kh♥
    ___

    Kisser - Tak Kisser!
    Hvis jeg må bytte, vil jeg hellere have et knus af dig, næste gang vi ses!
    Og ja, kommentarer er awards i sig selv!
    Knus
    ___

    Losarinas mor - Jo vi er en stor forsamling af forskellige mennesker med mange interesser. Men hvis man kommenrere på en ny blog, har jeg oplevet ikke at få svar selvom mange af dem både før og efter mig er blevet svaret. Det er det jeg kalder en inderkredsen.
    ___

    Randi - Tak.
    Selvfølgelig er vi glade for de awards vi får, men jo det kan måske ende som noget halvhjertet til sidst.
    Jeg har fået ro efter jeg blev awardfri. Læser gerne hos dem der har fået, for det er da alligevel spændende, hvad de vil skrive og hvem de sender den videre til. Der kunne jo være en spændende blog imellem, som skal følges.
    Rigtig god weekend til dig Randi ♥
    ____

    Anette - Tak.
    Som du og de andre også har nævnt, så er en kommntar mere værd.
    Men det er så fint at man kan vælge awarden fra og lade andre lege med på legen istedet for.
    ___

    Jeg vil sende en usynlig award til jer alle for at ville læse og kommenterer her. Denne award skal ikke sendes videre og skal bare huskes med et smil!

    SvarSlet
  9. Jeg har fra starten takket nej og jeg er dermed også blevet gjort til genstand for diskurioner og mudderkastning, hvilket ikke er særligt sjovt. Men det er nu mest gået ud over den der startede det sååå.....

    Jeg mener ikke ar de awards er "det papir værd de er skrevet på". Jeg kan den dag i dag lave et lille fint badge og så starte sådan en award og erligtalt, det er altså for fladt. Det er gør at jeg føler mig anerkendt er alle de mange besøgende og alle de dejlige kommentarer der kommer. Det er dem der tæller for mig og intet andet.

    HA' en god weekend alle sammen. :)

    SvarSlet
  10. PS. hvilken inderkredse snakker du om?? Jeg har aldrig lagt mærke til at der er nogen inderkreds i blogland, men nu er jeg jo osse blondine sååå *Griner*

    SvarSlet
  11. Hej Catarina,
    Jeg kan ikke se hvorfor, man ikke må sige nej, men det må jo have stødt nogen meget.
    Men det er heldigvis blevet legalt nu!

    Netop kommentarer og besøgende på bloggen, siger vel egentlig mere end en award.

    Inderkredsen er måske ikke det helt rigtige ord, men måske "klike" er mere passende. Jeg er stødt på de "kliker", når jeg har lagt en kommentar på en blog og den eneste der ikke fik et svar var mig.
    Så jeg forsøger at besvare alle kommentarer for også at vise at de betyder noget for mig!
    Og rigtig god weekend til dig!

    SvarSlet
  12. Hej Søster,
    Jeg er enig i, at det er de samme der gang på gang får de her awards og det er på den måde jeg kan tolke "inderkreds" på. Personligt er jeg ligeglad med dem - de giver ikke rigtig så meget. Og da slet ikke hvis man altid får dem. Der er jeg enig med Catarina.

    De personlige kommentarer vil jeg helt sikkert være meget mere glad for - får bare ikke alverden. Jeg rammer nok ikke særlig bredt med min almindelige hverdag uden strik, syning osv. Dét kan godt få mine overvejelser i gang...

    SvarSlet
  13. Fru E - Du er bedre til at formulere dig! Det er nemlig de samme der får gang på gang og det er der "klike"/"inderkreds" kommer.

    Selvom vi er ligeglade, så rammer det, når der ikke kommer kommentarer på bloggen.
    Men en blog behøver jo ikke handle om håndarbejde eller havehandsker. det er bare det at finde det der får andre til at få lyst til at kommenterer.

    SvarSlet
  14. Jeg tror, men det er kun min mening, men jeg tror at pågældende blogger bare har kommet til at glemme at svare dig. Men selvfølgelig hvis det er noget der gentager sig og alle dine kommentarer ikke bliver besvaret, så ville jeg nok spørge hvorfor og ikke lade mig slå ud. Der er også blogs som kun svare hver anden dag eller sågar ikke svare, dem kommentere jeg meget sjællent hos. ;)

    SvarSlet
  15. FruE - som du ved er min blog jo også bare en gang hverdags trivialiteter, men der er rigtig mange der godt kan lide at se med og det er jeg meget glad for. Til gengæld gider jeg ikke læse indlæg om syning, strik eller andre hånarbejdsting, men de indlæg som fortæller stort og småt om hverdagen, dem synes jeg er hyggelige og hverdags aktiviteter er nu en gang det fer fylder mest i mit liv. :)

    Nå nu må jeg vist heller lade være med at spame Septemberlivs kommentarfelt med alle mine synspunkter/meninger. *Griner*

    Ha' en god lørdag ikke. :)

    SvarSlet
  16. He, he, jeg har næsten haft det lidt omvendt. Troede i min naivitet at det var en "rigtig pris", første gang jeg stødte på emnet. Da jeg så opdagede at det var en pris man gav hinanden, blev jeg noget urolig for selv at få en, mest fordi jeg synes det var fjollet og ikke havde lyst til at svare på 100 spørgsmål og mig selv og hvad ved jeg. Det viste sig at jeg ikke behøvede at være urolig, for slet ingen havde lyst til at give mig en, HA,ha, ha!
    Og nej- min blog er awardfri (tak), skal bare liiige have lavet et billede med teksten på.
    Kom nemlig igen i tanke om det igen, da jeg så Lavendels blog i morges.
    Har det altså lidt på samme måde med give aways og faste læsere, men hvis andre synes at awards og aways er gode/sjove er det helt fint med mig.
    Derimod synes jeg at det er sjovt/hyggeligt med kommentarer og dialogen med andre.
    God lørdag aften til dig fra Laura :-)

    SvarSlet
  17. Catarina - Det har ikke været et engangs tilfælde, så jeg har bare droppet at læse og skrive der.

    Det gør ikke noget at du spammer, det har jo noget med emnet at gøre :0)
    ___

    Laura - Der har været forskellige udgaver, men da jeg havde tid til at dvæle ved alt, var jeg lidt skuffet. Nu er jeg bare med på sidelinien, for man får jo lidt sjove ting at vide ;0D
    Faste læsere er meget sjovt, men jeg er kun med på få give aways, for jeg vinder jo alligevel aldrig (ligesom med awarderne).
    Tak for kommentaren og rigtig dejlig lørdag til dig!

    SvarSlet
  18. Dine ord er som taget ud af min mund:)
    Ha' en god aften.
    Vh. Louise

    SvarSlet
  19. Fru Melgaard - Velkommen forbi, Louise :0)
    Tak!, Dejligt at vide at jeg ikke er den eneste.
    Vh Kari

    SvarSlet
  20. Kære Septemberliv.

    Mange af dine oplevelser har jeg også haft, derfor kommentere jeg ikke ret tit. Men det er dejligt at du tager temaet op, og det er som om man ikke føler sig så alene..............

    SvarSlet
  21. Elsemarie - Velkommen til :0)
    Der er stor forskel på, hvordan der bliver svaret fra blog til blog. Jeg tror, man forventer at der bliver svaret, som man selv vil svarer på kommentarer.
    For mig er det vigtigt, at svarer på alle der giver en kommentar, for I har jo brugt tid på mig og min blog og rigtig vigtigt er det (for mig,) at svarer dem der skriver hos mig for første gang. Vil man have søde og mange kommentarer, skal alle føle sig velkomne. "Man skal være over for andre, som man gerne vil have andre er over for en selv"
    Og det er nok det der har gjort mig ØV, når jeg kommenterer for først gang og ikke får svar.

    SvarSlet
  22. Kære Kari, du kender vist min holdning til awards. Jeg vælger at takke pænt, når jeg får en, men jeg sender den ikke videre længere - har gjort tidligere og det kom der en masse jalousi ud af.

    SvarSlet
  23. Madame - Det kan næsten sammenlignes med den med to fra klassen der skal vælge hvem de er på hold med. De samme bliver valgt først hver gang.
    Jeg takker for inspirationen og ønsker dig en dejlig dag!

    SvarSlet
  24. Hej Kari

    Jeg har vist fået to awards i den tid jeg har blogget, men det er nu heller ikke så vigtigt for mig. Den sidste jeg fik blev jeg nu glad nok for, da den gav mig inspiration til et ret personligt indlæg jeg nok ikke ville have skrevet ellers.

    Som så mange andre her på kommentarsiden, er jeg meget gladere for kommentarer. Det viser jo netop at folk har læst, hvad man har skrevet.

    Jeg kan sagtens nikke genkendende til det du skriver om "kliker". Jeg har også prøvet at skrive kommentarer, hvor min kommentar ikke blev kommenteret, men alle andres gjorde. Det generer mig ikke mere, jeg læser stadig med på den pågældende blog en gang imellem, men kommenterer aldrig.

    Mht at kommentere på ens egen blog, så forsøger jeg at få svaret kommentatorerne, men nogle gange så kan det glippe - og det er altså ikke af ond vilje.

    Knus

    SvarSlet
  25. Esther - Vi er vist mange der hellere vil have en kommentar end en award.
    Det kan jo glippe med at få svaret, men så er det jo ikke kun en ud af alle de andre på det indlæg, der glemmes, så skulle det jo gerne være flere.
    Der er også forskel på, når man ved, at det er en der svarer hver gang eller udvælger hvem de vil svare eller dem der ikke gør det. Man er så forberedt.
    Kram!

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺