28.9.10

Mørk tirsdag morgen

Og 4 fridage er brugt og væk.
Det er altså ikke fordi jeg gider at skulle afsted på job, men jeg er nok meget nød til det...

Var på Frederiksberg i går og nyde en lille nuser tøs på 4 måneder. Hun er bare så marcipan dejlig!
Vi (marcipanpigen, hendes mor og jeg) smuttede på café efter et par timers sludren hjemme hos dem og efter cafébesøget smuttede vi hjem igen og sludrede videre og jeg tror vi kunne være fortsat, hvis ikke lige jeg skulle hjem igen med alle de offentlige transportmidler der findes her ovre ved Hovedstaden og så var der en storebror der også lige skulle hentes fra børnehave.

Og så ser det ud til at jeg må ud og investerer i en ny ovn. Den blev sat til at rense i går og fik den store omgang, men den blev langt fra ren og den drillede ligesom ved juletid sidste år (har ikke renset den siden dengang, men grundig rengøring tager desværre ikke alt, så det var ved at være nødvendigt).
I aftes ville lågen ikke åbne, men her til morgen var den normal igen, men der var ikke et gram aske (som er hvad snavset bliver til efter rens), så det hjalp altså ikke et hak...

Nå nu er det stå op tid for små drenge.
Rigtig god tirsdag :0)

26.9.10

At mærke sig selv

Kroppen er lidt øm, føles lidt mørbanket, musklerne "brænder" lidt.
Og det bliver vist kun værre til i morgen...

En prøvetime i det lokale fitnesscenter kan helt bestemt mærkes!

25.9.10

Så ved jeg det ;0)

Ældste fortalte her til aften, under middagen, at han aldrig skal giftes!!
"Nå og hvorfor ikke om jeg må spørge" spurgte jeg.
"Jo" svarede han, "når de er ugifte har de langt hår og er slanke, men når de bliver gift, klipper de håret og tager på!"
"Så må du jo tage en kvinde, der går i fitnesscenter og går op i sundhed" svarede jeg til den kommentar.
Men "nej" svarede han "for så har de ingen bryster..."

Ja, så ved jeg det! ;0)

24.9.10

Luft

Børnegården hvor Yngste går, havde fået til opgave at male de 4 elementer: Luft, ild, vand og jord.
Det har de så brugt tid på at tale om og så male. Og Yngstes stue havde valgt luften som emne.

Her er deres billed, som nu er udstiller på vores lokale bibliotek.


Yngste har været med til at male de små hvide skyer nede i højre hjørne :0)

Og af en eller anden årsag lever billedet sit eget liv og vender forkert...

Brødgrød

Inspireret af Micha/Snoretoppen, havde jeg bestem, at jeg ville lave øllebrød til morgenmad. Både fordi det var længe siden jeg havde smagt det og fordi Yngste vist aldrig blev introduceret til det, da han var baby.

Rugbrød og vand blev smidt i en bøtte om morgenen i går. Her til morgen, da Yngste meldte sig i rækken af sultne, gik jeg igang. Kogte rugbrød og vand, tilsatte hvidtøl og sukker.
Men det faldt slet ikke i hans smag. Uden at have smagt på det, meddelte han, at han ville have en toaet med spegepølse og ost! Man kan ikke få noget i ham, hvis han ikke vil...

Farven er ikke den mest appetitlige, men med mælk på ses det ikke så ringe endda

Jeg har nu spist 1½ portion og det smager egentlig helt fint. Dog skulle jeg vist have undladt den sidste ½ portion, for det var lige i overkanten.

Resten, for der er en rest..., kommer i fryseren. Så kan jeg variere min morgenmad et par morgener de næste uger.

23.9.10

En lille hentydnings betydning

Kender I de dage, hvor et lille ord/en hentydning, sagt i et anderledes toneleje og derfor opfattet forkert, kan vælte en. Sådan en formiddag, havde jeg i dag.
En kollega sagde noget i dag, hvor jeg blev sat godt tilbage på humørskalaen og havde mest lyst til at tage hjem og bare vræle. Tror ikke han ved, han skubbede mig ud over min lille usynlige kant.
Koncentrationen blev lav, hjernen arbejdede på højtryk (dog uden røg ud af ørene;) og ja humøret forsvandt...

Nå, men nu er overfladen glat igen og jeg vil nyde de næste 4 dage.
Hygge med Yngste i morgen formiddag, vi skal på biblioteket og se en udstilling med malerier, han har lavet sammen med de andre børn i børnehaven.

Jeg undskylder de sidste to indlæg. De har ikke været positive og ovenpå, men livet er jo ikke ren dans på roser.

22.9.10

Tryk på

Trykken bag øjnene, trykken i bihulerne, trykken i pandehulerne, lettere kvalme, træt.
Hvilken dag.
Gemalens snottede tilstand er vist ved at indhente mig.
Men jeg har slet ikke tid til at være syg, for jeg har fri fredag og mandag og så er man ikke syg!

Yngstes børnehave har P-lukket på fredag og vi skal hygge hjemme.
Jeg skal også til optikeren og have tjekket synet (det er snart 2½ år siden sidst), se på nye stel til briller og solbriller (ny stil måske...).

Mandag skal jeg på Café besøg med min søde veninde og hendes lille datter (hende jeg er fadder til) og det glæder jeg mig rigtig meget til!!

Så jeg har ikke tid til at være syg!
Jeg må hellere gå i seng om lidt og sove det ud.

21.9.10

Forældremøde

Så er jeg opdagede mandag aften, at det forældremøde jeg har noteret i kalenderen til torsdag aften, faktisk er tirsdag aften...
Så om lidt over 1 time skal jeg afsted og "underholdes" i 2 timer...

20.9.10

Lean

Det er hvad min dag er gået med.
Vi havde Kick-off i dag. Vi var udenbys, på et lækkert kursussted og det gør jo det hele lidt mere indbydende.
Men men men hold da op hvor bliver der snakket, forklaret og brugt fremmedord og leget.
Men så må jeg så indrømme, at det er første gang i lang tid, jeg ikke har været bange for at komme til at snorke ;0)
Nej der var en meget vekslende kursus.
Om 14 uger skulle det så være implementeret. Vi får se...

Nu er jeg godt nok også flad. Cyklede frem og tilbage ad Strandvejen. Her til morgen i lidt diset men godt vejr og hjem i ... regn regn regn. Uh det var mindre fedt!

Jeg ville gerne have fotograferet lidt scenerier fra Øresund, men regnen satte en stopper.

19.9.10

Nedsat!

I Netto i går, stod jeg lige og rodede lidt i deres rodekasse.
Og lige der, midt mellem knuste riskiks, udpakket tøj og andet, lå disse 3 lydbøger, nedsat til en flad 10'er stykket.


Mange bloggere har skrevet og fortalt om Anne B. Ragde og hvor godt hun skriver, så nu kan jeg selv hygge mig  i hendes selskab, indtalt af Esben Hansen.
Ca. 25 timer og 18 ligger og venter :0)

18.9.10

Og så er det forresten...

en af de weekender, hvor vi hverken er gæster eller skal have gæster.

JUBIIIIIII!

Fra gemmekassen #2

Dengang i 1996, da jeg hjalp min Far med at rydde min Farmors lejlighed, tog jeg en masse ting med hjem (eller sådan føltes det, for vi havde ikke bil og det hele blev transporteret i en 'pensionisttrailer' af mange omgange, med bus og tog).

Blandt min elskede Farmors ting, var der denne lysestage, som jeg ikke anede, hvad var lavet af. Jeg har ikke rigtig turde pudse den, men den trængte så meget!

Da jeg så for nylig fandt min mor's mange pudsemidler, tænkte jeg at 'hvad pokker, det kan vel ikke skade!!' og jeg prøvede med lidt silvo og brasso 'i det ene hjørne'.
Det gav blod på tanden!

Jeg ved nu, at den helt sikkert er forsølvet, for den er 'slidt i kanterne', men sikken en forskel!
Se selv før og efter



Og så er tricket med at  bruge kedeligt lys på før-billedet og dejlig sol på efter-billedet brugt uden at tænke over det ;0)

17.9.10

Kvinder er noget særligt

Syntes lige i skal have denne. Om den er en vittighed eller virklighed (har prøvet at tjekke det uden rigtigt at finde ud af det...) ved jeg ikke, men jeg syntes den er go' ;0)


En kvindelig engelsk Tv-journalist lavede lang tid før krigen i Afghanistan
en udsendelse om kønsroller i hovedbyen Kabul.
Bl.a. bemærkede hun, at kvinder næsten altid gik 5 skridt bag deres
ægtemænd.
Journalisten var for nylig tilbage i Kabul og så, at kvinderne fortsat går
bag deres ægtemand.
Selvom Taliban-styret nu er væk, synes kvinderne nu at gå endnu længere bag
deres mænd og virker oven i købet tilfredse med at opretholde den gamle
skik.
Journalisten tog kontakt til en afghansk kvinde og spurgte hende: "Hvorfor
er I afghanske kvinder tilsyneladende så glade for den gamle skik?"
Kvinden så lige ind i øjnene på journalisten og svarede uden at tøve:
"Landminer!"

Morale: Bag enhver mand er der en klog kvinde....

15.9.10

Piv pip piift

Øj, undskyld stilheden!
Men vi har computerproblemer. Min bærbar går i sort fra tid til anden (ca. mange gange i timen) og genstarter og Gemalens stod af i dag, (kan, hvis den bliver aet og nusser, lige holde lidt inden den sover videre).

Så lige nu er vi ved at installere alt på 2 nye bærbare...
Lyder voldsomt og det er det også, men vi vil ikke undvære og vi vil ikke deles og så var der ikke så meget at gøre...

Men men men, hold da op hvor er der meget, der skal huskes og meget der skal installeres og alt man har liggende i diverse bogmærker, som man bare lige trykker på og så popper der en masse op... Ja de er der ikke og skal lige smides over.

Nu skal jeg i seng. Der er meget at gøre på jobbet efter næsten 2 arbejdsdage uden forbindelse til det vigtigste i mit job, mit indtastningssystem. Der ligger en afslutning på fredag...

11.9.10

Smuk ting i mit hjem

Til vores havefest (uofficiel forsinket kobberbryllup) fik vi en meget flot gave af min kære Søster.

Hun har Kreeret et maleri til os!





Og så skal sådan et maleri ikke foreviges med et lommekamera! Det viser det ikke ordenligt!
Vi er meget meget glade for det, kære LilleSis :0)

Morgenmad

Min yngste elsker søde sager (som de fleste børn gør..), men alligevel er han lige så hook på det sunde. Beder gerne om både gulerødder og specielt peberfrugt, når han er sulten.

Aner ikke hvorfor billeder vender sig ved uoloadingen...


F.eks bestod hans morgenmad her til morgen af denne tallerkenfuld blandet. Han fik jordnødder (som han fik lov at købe i går), noget mindre sund morgenmadsknas i den hvide skål, en skive honningmelon og en gulerod. Det eneste jeg valgte for ham var melonen, fordi han ikke viste vi havde det.

Måske burde man spise lidt mere som ham ;)

10.9.10

Lære nyt hele tiden :0)

Der er jo kommet nogle nye "faner" på betjeningspanet på blogger. En 'kommentar' og så en 'Status'. Sidste har jeg aldrig rigtig tænkt over.


Men for et øjeblik siden, fik jeg trykket på den og wupti fik jeg et skærmbilled med info, om hvor mange sidevisninger der har være på 'i dag' og 'i går' og den 'seneste måned', hvilket indlæg der har tiltrukket flest osv. osv.
På Wordpress findes det jo pg nu også hos os ;)
Sjov visning og nu behøver jeg slet ikke geninstallere min counter. Den er jo indbygget nu :0)

Og så har den (status) sikkert altid været der... Jeg er jo ikke så hurtig ;)

8.9.10

Choko-Æblekage

Henriette spurgte til, hvordan man laver en kage med mos i.

Denne er meget enkel og fedtfattig (og god når ens blodsukker går ned) ;0)
Opskriften fandt jeg på Fedtfattig.dk, men det ser ikke ud til at virke, for øjeblikket.



Choko-æblekage


2  Æg
400 g Sukker
5 tsk. Vaniljesukker
1 tsk Salt
1 spsk Natron
325 g Hvedemel
100 g Kakao (det uden sukker i)
200 g Æblemos/grød
5 1/4 dl Kærnemælk

  • Tænd ovnen på 180 grader.
  • Pisk sukker og æg godt.
  • Pisk vaniljesukker og salt i.
  • Tilsæt æblemosen.
  • Hvedemelet blandes med natron og kakao og tilsæt det på skift med kærnemælken.
  • Hæld det i en form 25x30 cm, foret med bagepapir.
  • Bag den i 35-40 min. Tjek om den er bagt nok.
Kagen er let og svampet.
Bon appetit.

43

Jeg har bestemt aftensmaden i dag, for jeg har nemlig fødselsdag i dag. Nr. 43 i rækken.

Jeg havde sådan en lyst til pasta, tigerrejer og tomatsovs og med en let blandet salat til og det fik vi. Altså lige med undtagelse af salaten. Glemte i farten at lave den...


Yngste er ikke til rejer, så han fik fiskepinde og det skulle jeg også fotografere, mente han ;)



Senere står den på Ris á la mande. Det er noget vi alle er til.

Denne nr. 43 er jo lidt anderledes, for denne er den første, hvor jeg ikke får et tillykke af  min mor og sådan bliver det fremover.

Så tillykke med lille mig med knus og kram ;)

Hvorfor...

...er sengen så dejlig, når uret ringer?

7.9.10

Lidt husmoderlig ;)

Sikken et arbejde det er at lave æblegrød af nedfaldsæbler!

Men jeg have i lørdags samlet æbler op og i dag skulle jeg bruge æblegrød til en kage, jeg skal have med på job i morgen, så det var bare at komme igang.

Mange æbler og kogetid senere, havde jeg næsten 2 kg. let syrligt grød af de nedfaldne æbler og kagen er også bagt, så jeg kan nu med god samvittighed holde fri for i dag :0)

6.9.10

Teenager

Så har jeg fået to teenagere i huset.

I dag fylder Frøkenen, min lille tøs, 13 år og er nu fuldgyldig teenager, med alt hvad det indebærer...



Hjertelig tillykke med fødselsdagen, min pige. Håber du har nydt dagen :0)

5.9.10

Jeg løfter et hjørne af gardinet...

Ser ud og kan se at alt er ved det gamle.
Gæsteræset er ovre. Ikke flere af dem, det næste stykke tid. 

Fødselsdagen for Frøkenen og Yngste gik fint. De inviterede kom i hold, så først ved aftensmaden var vi alle samlet.

Det blev rigtig fødselsdag med lækre boller (Liselottes opskrift), total anderledes lagkager: 

Flødebollelagkage (fotograferet efter ½-delen var spist...)
og

Baronessens lagkage (altså hende der Caroline F... og også fotograferet da den var blevet spist af... )

Jeg var nu til den første. Den nederste var bare for sød og vammel!! (men det syntes Frøkenen ikke. Det var jo hende der havde bestemt den ;0))
Varm cacao med flødeskum var der også og så masser af te og kaffe og lidt slik...
Aftensmaden blev grillede pølser og brød og så var vi mætte!!!!!!!!

Og sådan holder vi børnefødselsdag her hos os for familie og venner ;0)

1.9.10

Gemmer mig lige et par dage...

Ja, det gør jeg.

Er så forbandet træt og skal holde sidste selskab her i huset i en lang periode på lørdag. Fødselsdag for de to yngste.
Vi bliver dog kun 12 med os selv, men der er ikke rigtig overskud til så mange flere. Der var en del der ikke kunne komme igen. Gad vide om vi bruger en forkert deo eller laver for flippet mad... ;0D

Nå men det bliver nok først engang i næste uge, jeg hopper på skrivevognen igen.
Prøver forresten også at holde mig opdateret med jeres blogge, men puuuh, hvor skriver I meget! Men jeg skal nok nå det ;0)