28.6.10

Øjenstatus

Så er den største del af mandagen gået.

Vi endte ved lægen, med Yngste og hans øje.
Her til morgen var det både helt lukket til, meget hævet ned af kinden og rødt og varmt.
Han bad om is på med det samme, han stod op!



Lægen så og følte. Det var kommet en infektion med oven i og nu er han så på penicillin.
Så nu skal vi finde den perfekte indpakning af det stads, så han får bugt med skavankerne.

Den gode nyhed: Siden jeg overlod ham lidt over 11 til hans søster, er han begyndt at kunne se med øjet igen! Ikke meget, men lige nu har lidt også ret!!

27.6.10

Hvad skal barnet hedde?


I dag har vi været til barnedåb med min venindes knap 2 måneder gamle datter.
Det hele gik fint. Hun brød sig godt nok ikke om præstens ord inden hun fik vand i håret (som hun har meget lidt af ;)), men tav da vandet kom. Hun kom til at hedder Emmelie og jeg er fadder til hende ;)

Jeg har fået set lidt kirker de sidste 4 måneder. Denne fik jeg lige skudt et billed af indenfor, inden vi skulle videre til dåbs-Brunch i Krøgers have.



Da Yngste vågnede her til morgen, havde han en lille pose under venstre øje. Han mente selv, at det var fra den bold han fik i hovedet i går, men i løbet af dagen hævede det mere og mere og til sidst sagde vi farvel til dåbsforældrene og begav os mod en lægevagt, for han kunne næsten ikke se ud af øjet.

Billedet er taget med Gemalen mobil i venteværelset

Nu er vi så hjemme igen, efter et hurtigt smut forbi Hillerøds lægevagt.
Der er ikke så meget vi kan gøre. Øjet er ikke rødt og det ser mere ud som en væskeansamling, måske fra det myggestik der sidder 5 cm fra øjet, end en infektion. Læg noget koldt på, så hævelsen kan falde. Og det prøver vi så at gøre...
Men køn er han ikke ;)

26.6.10

Skole sommerferie

Så er der dømt sommerferie.
Ikke for mig, men for dem i familien, der har været i forbindelse med folkeskolen.

Igen i år har Frøkenen været kreativ/produktiv. Hun er faktisk rigtig god (ren mor-ros :0D))
Denne gang har det været sløjd, der har lagt materialer til.
Det blev til både en skammel, en bakke, en æske og en osteskære.

Det er de to sidste jeg vil vise her på bloggen.
Æsken vil hun bruge til smykker/hårpynt/make up. Den er rummelig, men der skal lige kæles for en lille detalje. Der skal nye hængsler på. Dem de har brugt, kan ikke bære vægten af låget.



Osteskæren var sidste produkt der blev færdig inden skoleferien.
Det er af ben, der er blevet behandlet. De kunne enten lakere eller polere skaftet og Frøkenen valgte at polere det.

24.6.10

Jeg kom ikke afsted...

...min kost ville ikke lette, så jeg blev og så bålet brænde.



Vi holdt, traditionen tro, Skt. Hans hos vores gamle venner i nabobyen. Det har vi gjort i noget der ligner 10 år snart og det er altid hyggeligt. Nogle gange er vi mange andre gange bare dem og os. I går var det dem og os.
Dejligt vejr, dejligt mad og et bål der gerne ville brænde.

I dag stod den så på Sommerferie Café med is, Asti og leg på jobbet i eftermiddags. Noget som "min" matriklen her, har lavet de sidste par år og så er det vel ved at være en tradition :0)

I aften skal vi så til dimission med Ældste og så er det slut for denne omgang. Når dagens punkter er blevet datid, er det tid at få Yngste i seng, for han er i lidt underskud af søvn, men weekenden er lige om hjørnet

20.6.10

Aftentur i sol

Og så skiftede vejret og det blev sol og lunt.
Gemalen og jeg gik en aftentur efter den tidlige aftensmad.
Solen havde endelig fundet her til og tager det lune vejr med.
På turen blev i akkompanieret af fuglesang og dyr, kryb og insekter kom frem.



Vi bor i nærheden af noget bevoksning, der huser mange vinbjergsnegle. Rigtig mange.
"Se" siger gemalen og ser mod højre og der lige på den anden side af skinnerne sidder ræven og holder øje med os. Og den bliver siddende længe og vi bliver stående længe og så vender den om og forsvinder væk.
Ikke så langt fra os holder fårene til. De nød også det gode vejr og hyggede sig i indhegningen.

Nu nydes teen inden det er tid til godnat.
En ny uge truer...

Søndag i grå toner

Søndagen ser ikke mere lovende ud end lørdagen.

Fødselsdagen i går druknede næsten. Vi var planket ved borde inden i en pavillon, som holdt os tørre, altså hvis vi ikke lige skulle ind og se lidt bryllup eller hente noget mere kaffe/kage/te m.v.
Børnene rendte rundt udenfor (mest af alle Yngste, som til sidst var våd fra inderst til yderst).

Med det kolde og våde vejr, sluttede "festen" ved 19-tiden og så hjem til eget hjem og se fodbold.

I dag er der ikke det store på programmet. Det regner (lyder det bekendt?) og hvem gider mosle ud i det uden grund - nej vel.

Slut for nu og god dag!

19.6.10

Bla bla bla

05.31: Jeg vågner og tænker "Gad vide hvad klokken er? Jeg er træt og det er lyst...". Ser på uret  og lægger mig igen!

06.30: Frøkenens ur ringer. Hun har glemt at slå det fra i går aftes. Jeg vågner også, for vi har samme ur og den lyd er = op!
Nå ja, kan jo lige så godt få noget ud af dagen...men gider ikke.

8.57: Sidder og skriver på en indlæg, Yngste, som stod op sammen med mig, er i gang med at gennemtrevle en sangbog og den står på "Tre små kinesere", "Oles nye autobil", "Et barn er født i Betlehem" og mange mange flere.

Frøkenen er vækket til live og er på vej i bad og Ældste er total død for omverdenen nogle timer endnu.

I eftermiddag skal vi til fødselsdag, så vi håber på godt vejr, for det er udenfor der skal foregå. De har ikke plads til indenfor. Frøkenen skal ikke med, for hun  havde lavet en anden aftale og skal have en veninde på besøg og selv sørge for aftensmad... spææændende....

9.08: Så smides indlægge om et øjeblik på bloggen og jeg vil komme videre. Rigtig god lørdag :0)

17.6.10

Nu lukker sig mit øje...

En meget træt Yngste sad og puttede hos mig i aftes.

Yngste: "Moaar..."

Mig: "Jaa...."

Yngste: "Hvorfor lukker mine øjne sig hele tiden?"

Mig. (smiler)" Fordi du er træt!"

Under 1 minut senere sov han sødeligt hos mig.

16.6.10

Caféaften

I går aftes var vi på skolen til kombineret forældre arrangement i 6. klasserne og derefter Caféaften på Mellemtrinnet.

Forældrearrangementet var med spisning og det var eleverne fra de to klasser, der havde lavet maden og dækket bordene.
Menuen stod på Burgere (de havde selv bagt brødene og formet bøfferne) og som dessert Frugtsalat med flødeskum til.



Der var også orientering om lejrskolen i 8. klasse, som går til Pragh. Dvs. vi er nu spændte på om det bliver til noget, for de to skoler i vores by syntes kommunen skal slås sammen...

Den efterfølgende Caféaften, var som den plejer. Der var opvisning af 5. klassernes resultat i håndarbejde (de havde syet hættebluser, rigtig flotte og i flere farver og forklæder) og så fik de også lov at fremføre et par sange (og det var som også de sange som vores 5. klasser sang sidste år og 5. klasserne fremførte året før). Dejligt at vores musiklære er så engageret, men nye numre ville have været OK.
Om 8 år der det Yngste der går i 5. klasse og skal fremvise syede kreationer og synge "Jutlandia".

20.45 vendte vi snuden hjemad. Ikke at det passede Yngste. Han ville følges med sine store søskende. De havde dog gået lov til at komme lidt senere hjem.
Så hele vejen hjem, havde vi en sirene bag i bilen, hvis plade var med hak: "Jeg vil gå sammen med Emma og Magnus...Jeg vil gå sammen med Emma og Magnus...Jeg vil gå......"
21.30 hiksede og klynkede han ordene for sidste gang og faldt i søvn...

13.6.10

For sidste gang...

I dag til frokost fik vi små frikadeller. Det er der jo ikke noget specielt spændende ved, men det var de sidste frikadeller min mor lavede, inden hun døde. De var lavet til den frokost hun skulle have den dag hun blev fundet. De var i fryseren og de kom pænt med hjem til vores fryser.
I dag kom de så på bordet, det var jo ved at være på tide, hvis de skulle være spiselige.

Og hvad er der så så specielt ved dem??
Jo min mor lavede (syntes jeg) de bedste frikadeller jeg ved.
Mine smager bare ikke godt.

De blev nydt, det var jo sidste gang for ever.

Årets cykelprøve

På torsdag skal Frøkenen til cykelprøve. Den med en skriftlig prøve og en cykeltur.
Først ville hun ikke, "for så skal jeg have cykelhjelm på og den ødelægger frisuren..." (Frøkenen har ingen frisure...). Men jeg fik overtalt.
Hvorfor er ungdommen så bange for cykelhjelme? OK, Poul Nyrup har ikke cyklet forgæves :0/

I dag tog vi (Frøkenen og jeg) en cykeltur på ruten, så hun kunne lære den lidt bedre at kende og jeg kunne se, om hun nu huskede armene, de rigtige steder.
Det klarede hun i fin stil, meeen kors hvor kører hun laaannngggsssooommmttt. Hendes undskyldning var, at hun lige pludselig var blevet træt.

Nu vil jeg nyde en kop te og få set på ugens vasketøj (der ikke har vasket sig selv...) inden jeg skal ned til en kollega's forældre for at hente en sæk stof.

12.6.10

Vil du...



Jeg er blevet spurgt, om jeg vil stå fadder til min venindes lille datter, som blev født her d. 2. maj.
Jeg sagde ja tak og glæder mig!

11.6.10

Nu skal der vist leges lidt

Det er da lidt af nogle nye tiltag her på Blogger.
Som det kan ses, har jeg lige leget lidt det nye design-legetøj her på bloggen.
Det bliver nok lavet om et par gange inden den er lige i mit øje ;)

AFLYST!



Det blev sommerfesten i børnehaven i dag.
Der er simpelthen ikke plads til alle de børn og deres forældre og søskende indenfor.
Og her har det regnet hele dagen...

Så æv æv æv! Håber det er bedre vejr d. 27/8, når de forsøger at gennemføre efter sommerferien.

6.6.10

Lille men stædig

Først fik han ikke sin vilje, så blev han gal og lagde sig i en bedroller, med sit knækbrød.
10 sek. senere sov han...


...og lige nu snorker han også ;)

"Personskade"

Jeg har fået læst en bog mere!
Tænk allerede to bøger i år :0D



Denne gang blev det til "Personskade" af Elsebeth Egholm.
Den blev læst uden de store forventninger, for efter at have hørt "Vold og magt" (lydbog) var jeg ikke blevet Egholmfan.

Men denne bog var nu en del bedre og det kan være jeg prøver endnu en, en gang med tiden.
Syntes dog hendes afslutning var en anelse for amerikansk til mig.

På bagsiden står der:
"Det er sensommer, og varmen er uudholdelig, da Dicte Svendsen og kæresten Bo en sen nattetime ankommer til Århus havn. Her er alt kaos. Der er politi over alt, forstærkninger fra lokale politikredse er indkaldt, og alt tyder på endnu et opgør mellem indvandre og ordensmagten. Men den højspændte atmosfære tegner en uventet drejning, da en ung mand finder liget af en nøgen kvinde bag en container. Kriminalassistent John Wagner involveres i sagen, alt imens politi og indvandrere erklærer hinanden krig i forstadsghettoen. På hjemmefronten må Dicte udkæmpe sin helt egen kamp: Bo vælger at rejse på reportagetur til Irak, og datteren Rose har kun blik for sin kæreste, den unge lægestuderende Aziz."

5.6.10

Roskilde Vikingeskibs museum

I torsdags var jeg så med min afdeling på Vikingeskibsmuseet i Roskilde og hvilken oplevelse!

Vel ankommen i diverse biler, indtog vi museet til en guidet tur til de 5 vikingeskibe, de har fundet i Roskilde fjord. Der var godt nok ikke den store comfort i sådan en træbåd...

Vejret var meget blæsende, så det var på det tidspunkt ikke helt 100, at vi kunne komme afsted, men det vendte - Heldigvis!

Efter en lille ½ times pause til omklædning, hvis det var nødvendigt, blev vi samlet til en hurtig instruktion i redningsvesten og deling i 2 grupper og så ned til bådene.
Lige på det tidspunkt, havde jeg ikke kamera med, så ingen billeder af dem, men ned i bådene kom vi og så en hurtig instruks igen med, hvordan man roer og så afsted ud af havnen.

Det er godt nok svært at finde en rytme, men vi kom da ud af havnen og ud i Roskilde fjord. Vi sejldede godt ud i fjorden og der blev der sat sejl. Frem og tilbage i fjorden ved sejl og ror.
Hvilket udsyn der er fra de mange huse med vandudsigt. Tænk at kunne se ud over fjorden hver dag. Flot syn (der manglede kameraet igen..., men jeg tog et billed fra museet ud over fjorden).



1½ time på fjorden blev det til og så i land. Jeg er ikke til små både, både der gynger eller andet i den retning, men denne sejltur var skøøøn. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, så bedre kunne det ikke være. Måske lige den lille bølge der fandt op over rælingen, den gjorde våd ;)

Lånt fra deres hjemmesiden
Ligner meget godt dem vi var i.

På land igen var der koldt til halsen og små 3 kvarter med rundbold. Kors hvor må vi have set sjove ud, os 24 voksne! men vi havde det sjovt.

Afsluttede med lækker mad på Restaurant Snekken, som ligger lige ved siden af. Rigtig lækker lækker mad og vin.

Jeg var helt hjemme igen 21.40 til en dreng med pletter, men hvad så, dagen havde været det hele værd :0)

Begyndende pletfri

Lige en opdatering på gårsdagens pletter.

Det var "bare" en virus, han havde fanget sig. Der er ikke så meget at gøre, end at holde kløen nede med kolde klude og Zink liniment. Så det har vi gjort.

I dag kløer det kun en lille smule og han ser næsten pæn ud igen. Han er aktiv og uden på numre (så som at hælde en ½ flask glimmerlim på gulvtæppet i gangen og pynte toilettet med lidt også...).

Om lidt vil vi lave noget tilbehør til grillmaden og nyde endnu en aften på terrassen.

4.6.10

Pletter

Har Yngste over hele kroppen i dag, så jeg er hjemme og om et par timer smutter vi til lægen.
Han har kløet sig hele natten i søvne og det er synd!

Dagen i går blev ikke helt som beregnet.
Ældste skulle have passet Yngste, men det ville Yngste ikke, så da jeg var på vej ud af døren, kom gråden og endte med at Yngste kastede op af ophidselse...

Ringede til Gemalen for at fortælle, at jeg blev nød til at blive hjemme. Men det ville han ikke høre om, så han skulle lige aflevere et par pakker og så kom han hjem.

Yngste blev lagt i seng og jeg lagde mig ved siden af og 10 min efter sov han og jeg kunne smuttede på job til lidt arbejde og et afelingsarrangement :0)

3.6.10

Ro ro ro en vikingebåd

Det skal jeg i dag, sammen med min afdeling og det er til Roskilde Vikingeskibsmuseum.

Først en rundvisning, så instruktion i at ro sådan et båd og så til slut en tur på Roskilde fjord, med åre i hånden. Ro ro ro...

 Os en gang i eftermiddag...
Billedet pænt lånt fra deres hjemmeside.

Wish me luck. Det bliver sikkert en sjov udfordring!

P.S. Ny udfordring: Overlade en feberramt lille dreng til hans teenagestorebror til Gemalen indfinder sig efter endt arbejdsdag...

1.6.10

Break!!

Så er jeg færdig som gårdsanger (kan nu heller ikke synge...).

9 timers kursus med incl. frokost og et par små pauser.
Hjem og vende i ca 55 min, for lige at sluge lidt aftensmad.
Og så 2 timers møde i Frøkenens klasse.
Lytte lytte lytte!

Nu gider jeg så heller ikke lytte mere, men vil snart se dyner.
Vi høres ved i morgen - God nat  z z z z