31.1.10

Sne sne og så lige lidt brød

Så er den søndag gået!

Den har her stået på bagning og kælkning.
Jeg har bagt morgenbrød og der er altså ikke noget bedre, end duften af nybagte boller.
Så tog Gemalen, Frøkenen, Yngste og jeg over på vores lille kælkebakke. Sneen var dog ikke alt for god at kælke på, men vi fik da gledet et par gange, på de 45 min vi var ude. Så var vi også blevet lidt kolde og børnene våde ;)



Hjemme igen bagte jeg fastelavnsboller (de færdige fra aldi) og da de var kolde, blev de fyldt med creme og flødeskum. De var da OK, men jeg gentager nok ikke.

Så var det brødet til aftensmaden der blev æltet og bagt. Det smagter nu godt, med nybagt brød og pålæg.



Jeg er færdig og om lidt vil jeg gå i seng sammen med Yngste og så skal vi læse en bog og putte.

Han har haft en klodset dag i dag. I eftermiddag faldt han over en ledning og ramte hovedet ned i en kasse og har nu et lille rødt mærke i panden.
Da vi spiste aftensmad, faldt han ned af sin Trip Trap stol og fik en lille klemmelus på ringfingeren på højre hånd  (hvordan ved vi ikke rigtigt). Hovedet som også ramte gulvet har han ikke nævnt...

God aften og nat!

30.1.10

Sesamkylling

Der er da ikke noget bedre end at hente en gammel kogebog (altså sådan en man ikke har haft i hænderne i mange år) sidde lidt og bladre og så falde over en opskrift, der bare er så meget fortid hjemme hos mor og far i start 80'erne.



I aften skal vi have sesamkylling med bagekartofler.



Simpelt simpel simpelt.
Parter kyllingen, læg den i et fad og pensl den med olie blandet med grillkrydderi (jeg brugte Allaround krydderi ). Drys med sesamfrø og steg i ovnen ved 200 grader i ca 45-50 min.
Jeg bagte kartoflerne i 1 times tid og  rodfrugterne fik ca 30 min.
Creme fraiche dressing med persille og hvidløg som dyp/sovs og lidt kold smør til kartoflen.

Velbekomme!

Husk lige... det hele

I formiddags smuttede Yngste og jeg ned og fik provianteret til weekenden. Vi var både i Netto og Brugsen.

Hos Netto så det nærmest ud som om, der havde været strejke de sidste mange dage. Aldrig har jeg set så tomme hylder!
Vi købte hvad vi kunne få der, inden vi trådte ind hos Brugsen.
Her inde stødte Gemalen til efter endt arbejdsdag. Jeg fik smidt noget morgenknas i kurven, sammen med skårne rugkerner, sigtemel, grahamsmel, sesamfrø, bagekartofler og lidt pålæg.
Op til kasse, op med varene, betale betale og så ud i bilen og hjem!

Hjemme kunne jeg ikke finde knaset, spurgte til det, men Gemalen havde ikke haft det i hænderne og jeg kunne også konstatere, at jeg ikke havde betalt for det. Så skidt da, vi overlever uden...

Her kl 15 ville jeg så lave den lette surdej, der skal i vores brød, som vi skal have til aftensmad i morgen.
Men hvor var rugkerneren, sesamfrøene, sigtemelen og grahamsmelet. Retur til bonnen, for der at konstatere, at de ikke var betalt for og derfor heller ikke kommet med hjem.

Så var der så bare at komme afsted igen og få købt det der manglede... ØV!
Jeg kan kun konstatere, at kassedamen har cuttet vores mængde af varer over og at næste kunde må have fået lidt mere med end beregnet.
Og hvordan kan vi så komme hjem uden de sidste varer?
Jo, jeg havde fyldt kurven, da Gemalen stødte til og det var mig der lagde på båndet og betalte. Det var så Gemalen der pakkede og han var ikke klar over hva vi havde købt...

29.1.10

Kul og acryl

Jeg var på kursus i går på jobbet efter arbejdstid.
"Slip din indre kunstner løs" hed det.

Jeg vil ikke sige jeg har flair for det at male og tegne for den sags skyld, men derfor kan det jo altid være sjovt at gøre det alligevel.

Vi startede med at skulle tegne frugt med kul. Det gik mindre godt ;)

Så var der lidt farvelære; primære farver blandes og så har man et væld af farver.
Det viste jeg godt, havde om det på HF for 24 år siden og det er noget af det der blev siddende.


Mit farvehjul er nok det jeg slap bedst fra at lavet i går...
Godt nok blev de violette/lilla ikke så gode.

Så skulle vi male et billed efter eget valgte motiv og det ikke vist frem.
Men vi fik alle begyndt et billed mere, sådan bare for at skulle lave noget hjemme.
Det må jeg så se om jeg får gjort...


Ja, det blev til denne museagtig figur. Jeg tror Yngste skal have den :0)

27.1.10

It's snow time

Så er det på den igen!
Sneen vælter ned. Det kunne slet ikke ses, at Gemalen og Yngste havde flyttet alt sneen ude foran huset, kl. 14.



Og jo man kan godt høre den sang, for den handler om sne og ikke J-- ;0)

26.1.10

26. januar

26. januar er en af to datoer, som har med mit blogliv at gøre.

Alt mit bloggeri startede 4. juli 2007 med en blog her. Men "alle andre" bloggere havde sådan nogle spændende blogge og det ville jeg også, så jeg flyttede mig over til Wordpress og det gik da også ok, men jeg kunne altså ikke finde ud af det.
Så 26. januar 2008 vendte jeg tilbage til her og det er kørt næste smertefrit siden.

2 år og mange venner rigere, kan jeg sidde her og skrive på min helt amindelige hverdagsblog og samtidig spekulere på hvor tiden dog er blevet af. Men den er jo dokumneteret lige her i sidebaren til højre ;)
Smart ikk'?

25.1.10

Boligannoncer #2

Jeg har skrevet om det før, men jeg kan altså ikke lade være...
Hver uge skimmer jeg jo husannoncerne i de lokale aviser. Bare lige for at følge med i, hvad der er til salg og prisudviklingen. Jeg drømmer jo stadig om at flytte fra det hus jeg bor i, huset som jeg aldrig har befundet mig særlig godt i.

Nåmen tit er det ikke sket det store, hvad boliger angår, men så er det, at det sjove kommer. Hvad har ejendomsmægleren skrevet for at sælge boligen.

F.eks er jeg faldet over følgende overskrifter:

"Flot ejendom med skøn stue og 2 ekstra vinduer"
"2 altaner med udsigt"
"God atmosfære m. loft til kip"

24.1.10

Logik

Jeg stod ude i køkkenet for lidt siden, for at sætte morgenbolledejen på plader, da Yngste kommer ud til mig.

Yngste: Hvad laver du?
Mig: Jeg bager morgenboller.
Yngste: Har vi sovet??

23.1.10

Award modtaget :0)


Søde kære Fru E syntes jeg skal modtage en awar, endda en kreativ en.
Og kreativ har jeg altså ikke været, helt så meget her på bloggen, men hun fremhæver også noget andet end lige her på bloggen...

"Kreativ både med hækleriet og madlavning/bagning. Glæder mig til, at hun skal have en gigantisk griner når hun skal lære mig at hækle, elsker når jeg besøger hende og får serveret skøn og dejlig mad."

Jeg skal vise awarden og afsender på bloggen og det har jeg gjort :0)
Så skal jeg skrive 7 ting om mig selv.

  1. Jeg elsker at være helt alene og kunne gøre lige hvad det passer mig.
  2. Jeg elsker alenetid med mine børn, hver for sig. De inspirerer på hver sin måde.
  3. Jeg lever det helt perfekte liv - i mine drømme.
  4. Jeg er forretningsuddannet indenfor gardiner, kjolestoffer og bløde hvidevarer. Men hvem gider stå i forretning, med de arbejdstider...
  5. Jeg laver helst kun ting, hvis jeg ved det bliver perfekt første gang, eller omskrevet jeg laver ikke noget nyt, hvis jeg ved det ikke bliver rigtigt først gang.
  6. Jeg er vinter menneske. Om vinteren får man det ikke for varmt og der er ikke nogen irreterende pollen til at genere.
  7. Jeg elsker krimi, thriller og gysere. Der er da ikke noget bedre en kold, mørk og blæsende aften...
Så skal jeg give den videre til 7, men det bliver nok svært, da mange har fået den indtil flere gange. Men den skal gå til...

Gittes verden - Gitte er en kreativ kvinde som også får hendes 3 drenge til at udfolde sig rigtig kreativt :0)

Hexen - Hende har jeg lige lært at kende. Og så glæder jeg mig til at se hendes resultat af den adventspakkeudfordringen hun fik fra hendes datter!

Ildkat - Ny i min sfærde, men hun er et hyggeligt bekendtskab :0)

I skal ikke føle jer forpligtet til at lege med, men det kunne være sjovt ;0)

Vis mig din krydderihylde

Bente er lidt nysgerrig og har lagt op til en lille leg.
Og ja, hvorfor ikke. Det kan jo blive et spændende syn.
Hun vil gerne se vores krydderhylde og viser selv sin frem.

Min krydderihylde består af mere end bare de mange Henry Watson krukker, som står her (Gemalen arbejdede et sted hvor de importerede Henry Watson, så derfor de mange ens krukker. Jeg havde selv Eva Trio's hvide, men dem kunne Gemalen ikke li').




Der er også et ordenligt arsenal i begge skabe på hver sin side af krydderiskabet. Til venstre har jeg 1 hylde med med det man bruger til at bage med og til højre er der 1 hylder med de krydderier der ikke findes krukker til og som bruges til madlavning (det er dem på de to små billeder).

Jeg køber tit et krydderi/en krydderiblanding, fordi den ser spændende ud. Det er tilgengæld ikke altid jeg får brugt det, men så har jeg da "prøvet" det ;0)

Er der andre der vil vise deres krydderihylde?

På skift i udu, så jeg blogger videre

Jeg dropper pausen, for for hver dag er det en anden tast der ikke durpunktum
Nu dur l igen og o driller heller ikke mere, men punktum er helt dødtpunktum
Kolon er også stået af i dag, men så dur det nok i morgenpunktum punktum punktum

Jeg har ikke lige fundet et eksternt tastatur der kan bruges, vi har to, men de har forkert stik, så jeg skal lige finde en dims der kan være forbindelsesled mellem tastatur og bærbarpunktum 
Vi har en, men den er lige nu usynlig gemt forlagtpunktum

Men så er der et billigt grin, når I kommer forbi her ;0)

20.1.10

Ufrivi--ig pause pga tastaturfej-...

For -ige at fø-ge op på forrige ind-æg, så b-iver der -ige en pause her fra.
Jeg b-iver idiot af det mang-ende bogstav efter K på tastaturet.
Jeg må investerer i et tastatur med USB stik, så jeg kan skrive orden-igt.
Mit prob-embogstav er altså med i a-t for mange ord.

Når det så engang er i orden, så har Fru E givet mig en award og den ska- jeg nok fø-ge op på.
Kommentarer b-iver der også meget få af, måske kun en smi-ey. Den kan jeg da stadig -ave uden prob-emer.

Knus ti- a--e og vi ses  :0) vinke vinke

19.1.10

Tasterne efter i + k

Nå nu er min bærbar da ved at være rigtig træls!

Den vil helst ikke skrive hverken l eller o. Jeg skal trykke meget bestemt på begge taster, så skulle mine kommentarer være svære at æse i fremtiden, så er det frdi jeg ikke rigtig kan skive o eler l.

Så er I advaret...

Ud og hjem

20 skridt fra hovedindgangen til jobbet, ringede min mobil.
Yngste er skidt, har kastet op og klager over ondt i maven...
Så jeg vender om og henter igen.

Så nu er vi her hjemme og skal hygge, spise rosiner (han har forstoppelse, for første gang i sit liv) og drikke en masse vand.
Vi ser Morten Skildpadde og måske vil vi hvile lidt og ...
Vi skal have gang i den mave igen.

18.1.10

Mandag



Mandag morgen
Mørkt uden for
Selvom det sneer
Og ja der er sne sne sne
Jeg skal gå på job
Det bliver en lang dag
Hvis systemet virker igen
Det bliver en lang dag
Hvis systemet ikke virker
Ja det er mandag igen!

Rigtig god dag i Sne Blogland!

15.1.10

Nu har jeg bestemt mig...

Så blev det endelig weekend og sikken nogle dage jeg har kæmpet mig igennem.
Det computerprogram jeg arbejder med på jobbet, begyndte at skabe sig onsdag eftermiddag og torsdag blev det helt slemt. Jeg sendte bud til vores Help Desk, men det eneste jeg hørte fra dem, var et referencenummer...

I dag blev det så for meget og jeg begyndte frem og tilbagemails med dem og lige inden jeg gik hjem, var de kommet frem til, at det vist er en serverfejl...
Godt så. Så nu er jeg spændt på hvordan det ser ud på mandag!

Og så har jeg besluttet mig...
Jeg har sagt nej tak til klassesammenkomsten med mine gamle klassekammerater (som jeg gik i klassen med fra 1974-80).
Jeg har vendt den mange gange, men mavefornemmelserne var ikke rigtige. Når det holdes i et privat hjem og man føler sig helt ved siden af de andre, så går man altså bare ikke ud af døren. Det vil ødelægge stemningen. Var det på en cafe i København f.eks., så kunne man bedre liste af...
Jeg håber selvfølgelig de får en hyggelig aften.

Så nu kan jeg holde weekend uden flere grublerier :)

14.1.10

Krimiaften

Det er blevet torsdag og jeg tænker og overvejer stadig.
Og mens jeg overvejer, vil jeg lige om lidt se "Sagen genåbnet" på DR2...

13.1.10

Skal skal ikke skal skal ikke ...

Jeg er stødt på et lille dilemma, som jeg skal finde svar på inden ugen er omme.

Jeg er inviteret til reunion med min gamle folkeskoleklasse (fra den 1. skole jeg gik på). Da jeg fik invitationen, blev jeg glad, men har derefter gået og tænkt på den.

Jeg vil egentlig gerne, MEEN  jeg har altså ikke set dem i 30 år. Vi gik i klasse sammen fra 1. til og med 6. klasse. Da jeg flyttede fra København til Brøndby Strand i 1980, røg forbindelsen til dem. Min mor var ikke meget for, at jeg tog til København og besøgte dem...

Som sagt vil jeg egntlig gerne, men føler lige pludselig, at jeg ikke har det store til fælles med dem. Og så er det jo egentlig spild af tid og penge at suse til Amager og måske bare sidde og glo.

Nå jeg må lægge hovedet i tænkefolder og debatere lidt mere med mit indre jeg.

12.1.10

Unikarina Give away

Spare råd kan vi altid bruge,  ikk'!!

Der er en Give away hos hende her.




Vind et indkøbsnet til de daglige indkøb og endda et smart et!

Trådløs dag med halsproblemer

Det hele startede med et tidligt godnat, sammen med 2 kodymagnyl.
Spændingshovedpine og ømme bihuler og en forfærdelig træthed.
Vågen ti i fire for at supplere pillemængden i maven.
Uret ringede 5.30, men blev stillet til 6.25.
Ville ringe til jobbet og sygemelde mig, men ingen telefonforbindelse...
Ej heller internet. Mobilen på næsten tom strømforsyning og opladeren væk i Frøkenens rod på værelset...

Fik ringet på sidste strøm og sygemelde mig, fik afleveret Yngste i børnehave og så hjem og finde den manglede strømforsyning og få opladet og så på sofaen med dyne, pude og varmepude.

Vi skifter i dag fra medarbejderbredbånd (gemalens job) til vor eget, så derfor midlertidige forbindelsesløshed. Gemalen har lige puslet rundt og jeg er nu koblet på, så et lille skriv her.

Jeg er selv i bedring, men øm i den nakkemuskel der har skabt sig siden i aftes. Vil nu hvile lidt igen (har været lidt svært med en teenager, der er i praktik på et fritidshjem og først skulle møde 12.30).

Hvor føler man sig isoleret, når forbindelsen mangler...

10.1.10

Et stykke Cookie?



Du brækker bare det af, du kan spise ;0)

Godt Nytår Give Away

Faldt over denne  God nytår Give away.



(billed B i Give Awayen)

Akrylmalerier trækker lod, når hun har nået 50 læsere. Se forbi og bliv inspireret :0)

8.1.10

Ikke alt bliver ført ud i livet

Stod op her til morgen, med en ide om, at jeg skulle snuppe mig en ½ feriedag i dag.
Ideen var i mit hoved i lang tid. Så lidt på tid og så at den kunne lægges, så jeg gik hjem efter frokost.

Det blev ved ideen. Da det blev frokosttid, var der lige et par ting jeg skulle se på, når jeg kom op igen og så kunne det være det samme. Opgaver løst og fritid hængt tilbage på krogen.
Kl 15.15 forlod jeg kontoret og hentede Yngste og nu er der weekend.

Helt ærligt!! Jeg havde en masse ideer om, hvad jeg kunne bruge de 3 3/4 time til. Men OK, der kommer sikkert en dag, hvor jeg har endnu mere brug for den.

Weekenden har ingen planer, udover en enkelt julegave, der skal byttes til en anden størrelse og en gave, som jeg ikke ville give alligevel, skal vi lige have pengene tilbage for.

Vi er alle kommet igennem første uge af 2010. Tillykke med det ;0)

6.1.10

Knæk

Sidder i sofaen med den bærbar. Da jeg drejer hovedet, knækker det i min nakke.

Jeg : UHHH...
Gemalen : Hvad er der?
Jeg : Min nakke knækkede!
Yngste : Hvor gik du i stykker?

Ord er en svær en ;0)

Hellig Tre Kongers dag

Så blev det Hellig tre kongers dag eller Trettondagen, som den også kaldes i Sverige.
Trettondagen er, hvad jeg har kunne læse mig til, en helligdag i Sverige. Det var det også i Danmark, inden Struensee i 1770 hyggede sig og nedlage en masse helligdage og indførte Store Bededag. Vi mistede i den forbindelse bla. disse helligdage; Hellig tre kongersdag, 3. juledag, Skt. Hansdag og Mortensdag.

Det eneste ved Hellig tre kongers dag, jeg bruger, er julens afslutning. Julepynten bliver lagt væk og så kan foråret stille og roligt komme til.




Pynten er nu lagt i denne blå kiste, som faktisk er en svensk en. Den har tilhørt min svenske oldemor Maria Augusta.

Her er lidt tomt, men sådan er det jo altid når en kær ven rejser væk...




Farvel du kjære gamle jul.
Vi ses igen om ca 328 dage...

5.1.10

Køligt

Det blev så til endnu en kold dag på jobbet - for mig altså.
Det var køligt på kontorerne, men jeg kom simpelthen sådan til at fryse i formiddags, at jeg var kold op til midt på underarmen og mine fødder. Kl. 11 overgav jeg mig og tog mine tykke sokker og vandrestøvler på og så blev dagen igen lun :)

Vi har næsten ingen sne fået. Egentlig dejligt, men også en lille smule ærgerligt. Det er på en eller anden måde hyggeligt, når det hele bliver en anelse mere besværligt. Men for mit vedkommende vil det ikke påvirke min dag. Jeg bor bare små 3 km væk fra jobbet.

4.1.10

Første dag overstået

Det var så første rigtige arbejdsdag i 2010. Og den var jo til at overleve.
Den var godt nok ualmindelig kold, ikke bare ude, men også inde. Varmehalløjsaen på jobbet var gået sig en tur, så vi havde det det kølige overblik hele dagen. Og sådan en dag er altså rigtig lang, når man småfryser, det meste af tiden. Så håber vi det er blevet ordnet til i morgen.

Så er arbejdet skudt i gang og så skal hverdagen også i gang igen, efter 14 dejlige dage hjemme. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har nydt en ferie som den, jeg lige har haft, altså lige på nær den der ovnepisode søndagen inden jul ;)

Jeg nåede heller ikke lige, alt jeg havde haft i tankerne i ferien, men jeg kan mærke, at der er en chance for, at jeg nok skal få ordnet, i løbet af de næste par månedet.

Der vil ikke blive kommenteret så meget fra mig, de næste dages tid. Yngste skal lige afklimatiseres, efter de sidste 14 dage, så jeg har hænderne fuldt (meget morsyg dreng).

Men ellers er alt ved det gamle.

3.1.10

JEG ER HELT ALENE HJEMME!!

Og det er bare 110 år siden, jeg sidst har prøvet det en søndag.
Hvor er det fedt!! 4 timer til MIG!
Det skal nydes skal det!
Det skal .... SLUT!! Jeg har ikke tid til bloggen, jeg skal nyde - skal jeg :0D

Kold sidste dag af ferien



Denne morgen ser lige så kold ud, som de dage der er gået af 2010.
Denne dag er også den sidste feriedag i denne omgang og i morgen kommer den grusomme hverdag tilbage med fuld styrke...

De sidste 3 dage har vi været i gode venners lag.
Nytårsaften var vi sammen med vores gamle venner (2 par) og dem har vi holdt nytår sammen med de sidste mange år. Dejlig aften, uden det store. Jeg er nok den der er mindst hook på sådan en aften, men vi havde det sjovt og kom da også først i seng omkring kl. 5.
Kl. 10 var vi oppe igen, spiste morgenmad og sagde farvel og kørte hjem til os selv.

1. januar foregik på sofaen (for mit vedkommende) og hvem kan ikke bruge det...
En lille morfar kom forbi og ja så var det jo rigtig svært at komme i seng den aften.

Igår var vi inviteret til hyggemiddag hos det andet par vi holdt nytår med.
Helt uformeldt var det, 20 stykker var vi samlet, til ualmindelig lækkert mad!
Snakke, spise, snakke, drikke, snakke... og så var klokken lige pludselig langt over midnat.

I dag skal vi vist lige have styr på alt omkring os, for virkeligheden banker på om ikke så længe!

Nu skal familien vækkes, der er tidlig depature til sengene i aften.