12.8.10

Italien - Spisesteder

Jeg vil gerne lige fortælle lidt om den italienske mad vi spiste, når vi spiste ude.


Vi spiser næsten altid ude en gang om dagen, når vi er på ferie. Og det gjorde vi også denne gang.

Vi spiste på restauranten i feriecenteret, men det var ikke noget at skrive hjem om...

I Pisa spiste vi frokost på en lille café Dolce Pisa på Via Santa Maria 83.



Her fik vi rigtig god mad. Jeg fik canneloni med ricotta og spinat, Frøkenen fik lasagne og de tre "mænder" fik tortelini med skinke og flødesovs. Det var rigtig godt.

I Siena spiste vi på Bar Spaghetteria. Her stod den igen på tortelini til de herre og Frøkenen og jeg snuppede et par pizzaer med grillede grøntsager. Her var maden også god. Billed glemte jeg at tage både af maden og stedet...

De sidste to aftener spiste vi i Cecina Mare. 
Første sted blev det til et pizzaria, Ristorante pizzeria Il Separé. Helt OK mad, men det slog lang fra det sidste sted vi spiste!

Kommer man gennem Cecina Mare så spis på Da Bruno på Viale Della Repubblica 200.
Her er en restaurant med atmosfære og rigtig god mad!
Der var borde og bænke med mosaik, som sammen med de slidt træmøbler gjorde steder hyggeligt . De spillede let jazzmusik, som gav det sidste til den gode stemning!



Fordi det var sidste aften, bestilte vi både forret og hovedret.
Gemalen og Frøkenen fik skinke og melon. Lækkert lækkert! (fik ikke fotograferet...)
Ældste fik Capaccio af sværdfisk med rucola, tomat og parmesan i flager. Han var i den 7. himmel!



Jeg bestilte bruscetta med tomat og basilikum og det var også guf!



Til hovedret stod den på pizza til Gemalen, Ældste, Yngste og moi, mens Frøkenen tog sig en bøf med pommes.
Jeg bestilte en pizza med fruit de mare og det var rigtig rigtig godt. 


Det er bare så ærgerligt at man mange gange finder de gode steder til sidst...

2 kommentarer:

  1. Hvor er det godt, at I fik en masse dejlig mad. Når jeg holder ferie synes jeg nemlig også at maden er det allervigtigste. Det er egentlig lidt underligt, haha......

    SvarSlet
  2. Jens - Mon ikke det er fordi, vi så gerne vil både se og SMAGE det sted vi er kommet til. Lige som for at få hele atmosfæren med.
    Og så er vi nok det eneste folkefærd, der kan sidde mætte efter en god middag og tale om ...MAD ;0)

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺