5.6.10

Roskilde Vikingeskibs museum

I torsdags var jeg så med min afdeling på Vikingeskibsmuseet i Roskilde og hvilken oplevelse!

Vel ankommen i diverse biler, indtog vi museet til en guidet tur til de 5 vikingeskibe, de har fundet i Roskilde fjord. Der var godt nok ikke den store comfort i sådan en træbåd...

Vejret var meget blæsende, så det var på det tidspunkt ikke helt 100, at vi kunne komme afsted, men det vendte - Heldigvis!

Efter en lille ½ times pause til omklædning, hvis det var nødvendigt, blev vi samlet til en hurtig instruktion i redningsvesten og deling i 2 grupper og så ned til bådene.
Lige på det tidspunkt, havde jeg ikke kamera med, så ingen billeder af dem, men ned i bådene kom vi og så en hurtig instruks igen med, hvordan man roer og så afsted ud af havnen.

Det er godt nok svært at finde en rytme, men vi kom da ud af havnen og ud i Roskilde fjord. Vi sejldede godt ud i fjorden og der blev der sat sejl. Frem og tilbage i fjorden ved sejl og ror.
Hvilket udsyn der er fra de mange huse med vandudsigt. Tænk at kunne se ud over fjorden hver dag. Flot syn (der manglede kameraet igen..., men jeg tog et billed fra museet ud over fjorden).



1½ time på fjorden blev det til og så i land. Jeg er ikke til små både, både der gynger eller andet i den retning, men denne sejltur var skøøøn. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, så bedre kunne det ikke være. Måske lige den lille bølge der fandt op over rælingen, den gjorde våd ;)

Lånt fra deres hjemmesiden
Ligner meget godt dem vi var i.

På land igen var der koldt til halsen og små 3 kvarter med rundbold. Kors hvor må vi have set sjove ud, os 24 voksne! men vi havde det sjovt.

Afsluttede med lækker mad på Restaurant Snekken, som ligger lige ved siden af. Rigtig lækker lækker mad og vin.

Jeg var helt hjemme igen 21.40 til en dreng med pletter, men hvad så, dagen havde været det hele værd :0)

5 kommentarer:

  1. Det lyder som en rigtig spændende og morsom dag. Jeg synes det er fedt, når man kommer ud og laver noget aktivt sammen. Jeg vidste slet ikke, at man kunne komme ud og sejle i vikingeskib, men det lyder fantastisk. Må jeg spørge hvad sådan en tur koster pr. person?

    SvarSlet
  2. Godt at du kom afsted alligevel. Sig mig, blev I ømme at ro? Forstår godt, at du ikke liige også havde tid til at fotografere samtidigt, hi,hi. Tror at vi må prøve sådan en tur til sommer med pigerne :-)
    God søndag aften til dig fra Laura

    SvarSlet
  3. Jens - Det er både bygget efter den måde man byggede vikingeskibe på og e bliver kalde nordiske både.
    Jeg ved ikke hvad det kostede, da det var et afdelingsarrangement, men prøv at se på deres hjemmeside. Der står vist noget, så hudt jeg visker :)
    ___

    Laura - Ja jeg er også glad for at jeg kom afsted. Jo, i fredags var jeg øm i armene og jeg snuppede også ligen vabel på den ene hånd, men ellers ikke. Og nej, jeg ville ikke have mit kamera med på vandet, sæt jeg faldt i ;)
    Se på deres hjemmeside, der er vist lidt forskellige aktiviteter der ude!
    God aften til dig Laura!

    SvarSlet
  4. Rigtig godt firmaarrangement, så kan rykke lidt på fællesskabets usynlige grænser (i positiv retning). Og I har været rigtig heldige med vejret trods alt.

    Knus fra Søsterlil

    SvarSlet
  5. Fru E - Det var rigtig godt. det er en af de ting der er rigtig godt ved den afdeling. De har nogle sjove indput. Vi har set hinanden på slap line (her tænker jeg på rundbolden, hvor de fleste havde svært ved at ramme bolden selv med et fladt boldtræ ;). Og vejret var perfekt!

    Knus SøsterS

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺