25.3.10

Retten og savnet

I morgen er det 5 uger siden min mor gik bort, 3 uger siden hun blev bisat.

I dag er det så skifteretsdag for Gemalen og mig. Jeg glæder mig ikke, men det er jo en del af det praktiske, når man har mistet.
Når det er overstået vil vi gå ud, bare ham og mig, og spise en god frokost, hygge alene uden børn.

Når vi kommer hjem tror jeg vi, Frøkenen og jeg, skal en tur på kirkegården. Bare for at se om der skulle være blevet gravet på "De ukendtes".
Jeg tror nemlig ikke, at de husker, at give mig besked, når hun er stedt til hvile. De glemte at give besked, da min far var sat ned.

5 uger. Det er gået stærkt. Jeg kan mærke savnet begynder at gnave. Savner at høre hendes stemme. Savner at fortælle om hvad vi har lavet , oplevet.

Nu kommer påsken og det er tid at begynde nedpakningen af hendes ting. Der vil helt bestemt blive rippe op i en masse minder.

Jeg puster ud og tager mig sammen og kommer igennem. Men først skal jeg en tur i skifteretten.

God torsdag.
Og kun en arbejdsdag til påskeferien!

9 kommentarer:

  1. Det er ikke nemt.
    Jeg tænker på dig.

    SvarSlet
  2. Åh, hvor savnet er slemt , jeg mistede min Far i søndags , han kæmpede imod cancer men måtte opgive. Jeg ved lige nøjagtigt hvordan du har det og hvor hårdt det er at miste ..... Men jeg tror på at om en tid kan vi igen føle os som et helt menneske igen.
    Knus og varme tanker

    SvarSlet
  3. Åhhh sender mig et kæmpe kram!
    Knus og tanker!
    Heidi

    SvarSlet
  4. Mange tanker herfra - Knus Anette

    SvarSlet
  5. Stryger din kind på denne svære dag.

    SvarSlet
  6. Det er hårdt med alle de praktiske ting,men de skal jo gøres for, at du kan komme videre med dit liv.Jeg vil tænke på dig.

    SvarSlet
  7. Det er altid så svært at miste og savnet næsten ikke til at bære, de varmeste tanker herfra !

    Knus

    SvarSlet
  8. Åh, Kari, det er så hårdt - jeg kender det jo, da jeg fornylig var igennem præcis det samme. Jeg tager mig selv i at ville ringe til min far hver aften for at fortælle ham, hvad jeg har oplevet ...
    Varme klem.

    SvarSlet
  9. Losarinas mor - Nej det er ikke nemt. Det er det jo aldrig. But life goes on!
    ___

    Kære Birthe! Det gør mig ondt at læse. Det er og bliver en svær tid at komme igennem.
    Vi bliver hele mennesker igen, men i starten er vi nok skrøbelige hele mennesker. Med tiden kan vi glæde os over minderne.
    Knus og varme tanker til dig!
    ___

    Tak Heidi og kram tilbage!
    ___

    Tak Anette og knus!
    ___

    Tak Mette Lykke. Det føles rart!
    ___

    Kom så igang - Tak!
    Det har du helt ret i. Hvis de blev trukket til senere, ville smerten bare følge med så længe.
    ___

    Pernille - Tak. Det er rigtigt. Savnet vil altid være der, men gøre mindre ondt.
    Knus
    ___

    Madame - Ja sjovt som man lige pludselig har rigtig meget at fortælle. det må væe fordi underbevistheden ved det ikke kan lade sig gøre.
    Dagen gik fint. Der er ikke noget uforudset, så der skal bare ordnes og afsluttes.
    Klem til dig!

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺