13.1.10

Skal skal ikke skal skal ikke ...

Jeg er stødt på et lille dilemma, som jeg skal finde svar på inden ugen er omme.

Jeg er inviteret til reunion med min gamle folkeskoleklasse (fra den 1. skole jeg gik på). Da jeg fik invitationen, blev jeg glad, men har derefter gået og tænkt på den.

Jeg vil egentlig gerne, MEEN  jeg har altså ikke set dem i 30 år. Vi gik i klasse sammen fra 1. til og med 6. klasse. Da jeg flyttede fra København til Brøndby Strand i 1980, røg forbindelsen til dem. Min mor var ikke meget for, at jeg tog til København og besøgte dem...

Som sagt vil jeg egntlig gerne, men føler lige pludselig, at jeg ikke har det store til fælles med dem. Og så er det jo egentlig spild af tid og penge at suse til Amager og måske bare sidde og glo.

Nå jeg må lægge hovedet i tænkefolder og debatere lidt mere med mit indre jeg.

8 kommentarer:

  1. Jeg var også inviteret en lørdag her i efteråret, og sidste jeg så dem var i 1991. Arj helt ærlig, det gad jeg ikke bruge en lørdag på, hvis jeg ikke har haft kontakt til folk i mere end 15 år, så er det ski nok en grund til det :-)

    er spændt på at se hvad du ender med.

    SvarSlet
  2. 30 år er rigtig lang tid så jeg kan sagtens følge dig. Men måske kunne det alligevel være sjovt at gense folk.. Spændende hvad du beslutter.

    SvarSlet
  3. Hejsa
    Jeg har selv deltaget i et lignende arrengement, dog var der kun gået 20 år.

    Og jeg havde så absolut intet tilfælles med dem den aften, som jeg heller ikke havde da vi gik i skole.

    Det fik en chance, men hvis der igen bliver inviteret, vil jeg takke nej, og hellere bruge tiden på dem som jeg omgiver mig med i dag.

    Er også spændt på hvad du beslutter dig til. Det kunne jo være at det blev ganske sjovt.

    SvarSlet
  4. Hej spændende dilemma!

    jeg ville virkelig mærke efter! Er der nogle personer du rigtig gerne vil se igen, en gamle barndomsveninde?

    Det er jo kun EN aften, det kan være det bliver super hyggeligt,
    det kan være det bliver rigtig kedeligt- men hey man var der!
    Og man kan altid takke nej hvis der skulle dukke en indbydelse op igen, om ti år :)

    Tja er spændt på hvad du vælger!

    SvarSlet
  5. Kære Kari, jeg kan varmt anbefale dig at tage med. Jeg har holdt tre klasse-reunions i de sidste otte år, og det er der kommet flere varme venskaber ud af - også med nogle, jeg intet havde med at gøre, da vi gik i skole.
    Klem og ha' en god aften :)

    SvarSlet
  6. Tak for jeres kommentarer.
    Der er både for og imod.

    Jeg har det lidt som LISE. Har ikke set dem siden 1980.

    Men som ANETTE, er jeg også lidt nysgerrig.

    Som DISIGN-KERAMIK kan jeg jo give det en chance og så sige nej en anden gang, hvis det ikke er noget.

    Og jo ÆBLEKINDER, der er en gammel veninde, som jeg gerne vil se igen, ved bare ikke om hun kommer. Kunne forhøre mig, når jeg ringer med besked...

    Og som MADAME, har jeg jo været til en, med dem jeg gik i klasse med fra 7, til 10. klasse og det var en stor oplevelse og succes!

    Åhhhh jeg må tænke videre...

    SvarSlet
  7. Jeg ville være i tvivl lige som du. Både nysgerrig/spændt og ligeglad på én gang. Så jeg er vist ikke til nogen hjælp.

    Knus og kram

    SvarSlet
  8. Fru E - Næh ;), men jeg skal alligevel finde et svar inden på søndag (tror jeg det er).
    Det bliver holdt på Amager, og er det sjovt er det sjovt, men er det det ikke, er jeg langt hjemmefra...

    Knus og kram

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺