31.7.09

Knuthenborg

Man kan ikke feriere på sydhavsøerne uden en dag i Knuthenborg Park og Safari.
Ihver tilfælde ikke når man har dyreglade børn med, som vi havde.
Så onsdagen blev så brugt på dyr dyr dyr.

Ved indgangen klappede vi æsler og fodrede geder med blade og græs.

Vi snuppede en tur ind hos kappebavianerne. Det var total lykke syntes Yngste. Tænk at få lov at fodre dem med farverig fodder :0)




En abe på hver sin side af ruden ;)


Så videre over og holde i kø, for at komme ind til tigerne. Mens vi sad der i bilen og kørte sneglefart mod tigerindhegningen, begyndte dråberne at falde.

Da vi endelig, efter små 30 min, nåede indenfor indhegningen, var tigerne væk og så er 10 km i timen altså meget sneglefart. Yngste syntes det var så kedeligt, at han midtvejs faldt i søvn og overhovedet ikke var til at vække, da vi nåede udgangen og tigerne. De lå pænt der i regnen og ventede.


Dette var det skarpeste billed, Ældste fik taget, gennem en regnvåd rude.

Resten af tiden skiftes regnen og solen til at kæmpe om territorier, så frokosten blev spist under parasol i let regn, fuglene blev set i næsten tørvejr og legepladsen blev besøgt i næsten helt tørvejr.
Hjemturen var vist mest tørvejr og sol.

Dagen var til alles glæde. Yngste taler stadig om fodring af aberne. Det var bare ren lykke :0)

Sidste feriedag

Ja så har vi ramt sidste feriedag.
Så er det lige jeg må spørge "Hvor blev den ferie af ?"
Svaret må være "Aner det ikke!!"

Lige nu skinner solen, men der er en livlig vind og har de ikke lovet regnvejr?
Jeg har jo bestemt mig for at vi i dag i det kedelige regnvejr, skal i IKEA for at få købt spejle til vores badeværelse. Det har ikke været noget ordenligt spejl siden vi lavede det om for 3 år siden. Det er også lige et par småting jeg mangler.


Jeg vil nyde denne sidste feriedag og så nyde weekenden når den begynder lige om lidt.

30.7.09

Traktorer og Krokodiller

I år havde jeg bestemt at vi ikke skulle se på seværdigheder hver dag, som vi plejer. I år skulle der tages hensyn til Yngstes rytmer og behov (det skal så siges at der ikke er megen rytme i hans liv ;).

Det vi skulle se, skulle så vidt som muligt være noget, han ville syntes om, dog uden at vi andre ville dø af kedsomhed.

Om mandagen kunne vi kombinere to seværdigheder, uden at vi skulle bruge hele dagen på det.

I og ved Eskilstrup var det to steder, som vi snuppede.

Først tog vi på Traktormuseum. Yngste er helt vildt forgabt i de store maskiner og han glædede sig.

Om han lige syntes det var så vildt sjovt, da vi kom frem, vides ikke. Jeg tror, det var for overvældende for ham, med så mange maskiner på en gang. Lykken var dog at få lov at sidde på dem. Der var udvalgte maskiner, som man måtte sidde på. De resterende var helt tilbage fra ca de første blev introduceret her i landet til nogle af lidt nyere kaliber.


"Oldsag"


Lille gut, stor maskine.

Videre til Krokodille Zoo, som ligger lidt uden for Eskilstrup. Her var der krokodiller, skildpadder og slanger. Det var lige noget for ham den lille og også for os andre. Det er altså vildt fascinerende at se dem ligge der i vandet helt helt stille, nærmest døde. De ikke engang blinker med øjnene. Desværre har de ikke så meget plads, som vi nok syntes de burde have, men er en krokodille egentlig et aktivt dyr, der kræver oceaner af plads? Ved det ikke, men vi så forskellige størrelser og udgaver af denne dyreart.


Her en enkelt af de store.

Der var disse utrolige nuttede australske slangeskildpadder. De var utrolig akive og ikke til at fotografere. Dette var det mindst utydelige. De havde de mest nuttede ansigter, der mindede lidt om E.T.'s, dog uden det rynkede look.
Og så havde de lange lange halse!


Et stk aktiv langhalset australsk slangeskildpadde.

Marielyst

Ferien startede med en uge i sommerhus i Marielyst.
Igen i år lejede vi et sommerhus som base for vores familieferie. For første gang blev vi på Sjællandssiden.

Sommerhuset var hyggeligt, ikke prangende overhovedet, men fint nok til os. Det lå ved Elkenøre strand (som for mange er total ukendt), sådan ca 3 km fra Marielyst.


Den overdækkede terrasse.


Sommerhuset set fra siden.

Sommerhuset kunne overtages kl. 16, når nøglen var hentet ved Dansommers kontor i Marielyst strandpark center. Nøglen kunne hentes mellem kl. 15 og 17.
Vi var fremme ved kontoret kl. 15.15 og da så køen sådan ud...


Indgangen til forhallen hvor nøglekontoret lå er
ca ud for den hvide flagstang.

Kl. 16.20 kunne vi sætte os i bilen og køre de små 2 km til sommerhuset og få maden i køleskabet og pakket ud.
Det var nok den dårligste service vi har stødt på i de år vi har lejet sommerhus.

Køen, den var 3x så lang, da vi havde fået vores nøgle og kunne køre mod sommerhuset...

Kan ikke holde mig væk mere...

Så kan jeg ikke holde mig væk længere!

Ferien er ved at være ovre, så jeg vil starte blidt op igen her på bloggen.
Jeg har været inde og snuse hos jer, de sidste 1½ uge og kom også til at smide et par kommentarer. Men ellers har jeg holdt skriveferie.

Idag siger vejret (ved et kik ud af vinduet) kedeligt kedeligt, så der skulle nok være mulighed for, at hygge mig foran skærmen og så få blogget lidt, altså hvis familien "giver lov".

Lige nu er det ved at være tid til morgenmad og den første af dagens tøjvaske er ved at være ophængningsklar.

Maven knurre...

17.7.09

SOMMERFERIE FRI

Så kom eftermiddagen, hvor jeg kunne danse sommerferiedansen.
Nu er der 14 dage til jeg igen skal cykle de der 3,5 km.



Da jeg kom hjem skulle det fejres og i haven med den manglende sol, nød jeg, sammen med Gemalen, et glas Asti.
Hvilken start...



De næste 14 dage holder jeg sommerferie.
Rigtig god sommer og vi ses... :0)

12.7.09

OPRÅB! CAMILLA PLUM

Hurtig oplysning.

Camilla Plum er på DR2 NU her kl 20.00

Bare så I ved det




Fik lige lyst til at skrive, at om 5 døgn, er det ved at være

FERIETID

for mig :0D

11.7.09

Øh hvilken lørdag...



Denne lørdag er vist en af de dage, jeg ikke når at få så meget ud af, som ellers regnet med.
Det startede ellers godt med en frisk (kunne ihver tilfælde ikke sove mere) Kari kl. 6.10.
Satte mig i sofaen med en kop te og fik smidt de billeder der ligger på den bærbar, i div. mapper og endda navngivet nogle af dem.
Da så Yngste og Gemal havde fået øjne og morgenmaden fortæret (Frøkenen er på sommerferie hos min mor og Ældste overnattede hos kæresten) smed Gemalen resten af reklamerne ud på ruten og jeg tog Yngste i klapvognen og gik ned for at købe ind.
Vel hjemme igen lidt over 11, satte jeg mig i sofaen og en kæmpe sky af træthed ovemandede mig og jeg endte i sengen og tog 3 timers middagslur. WOW! Hvor kommer den træthed dog fra.
Da jeg så var kommet op til overfladen og nået stuen igen, ringede Ældste for lige at spørge, om kæresten måtte spise med. I min omtågede tilstand svarede jeg ja, så nu bobler kødsovsen på komfuret til en gang lasagne. Den skal spises her omkring 17.30. Kæresten skal nemlig over til en veninde 18.30 og så skal maden jo helst være færdig til tiden.
Dagens opgave (få vasket minimum 4 maskiner tøj) bliver ikke helt nået, men hvad pokker, Gemalen har jo ferie!

9.7.09

Så kom regnen...

For anden dag i træk. I går altså!

Tirsdag midt i arbejdstiden åbnede sluserne sig og et gevaldigt skyl rensede hvad der resnses kunne.

Igen i går eftermiddag kom der en byge. Den var ikke helt så voldsom som dagen før og dråberne var dejlig lune (stak lige en hånd ud af vinduet.
Men så i aftes omkring kl. 8-9 stykker var der styrtebad igen.

Godt jeg har været indendørs hver gang...

5.7.09

Pretty in pink


En dag med skyer

Vågnede her kl. 9 (kom først i seng kl. 01.30) og opdagede at himlen ikke rummede en sol. Det er jo næsten helt forkert!! Den sol har jo været en tro følgesvend, de sidste par ugen.

Jeg må tilstå, jeg savner den ikke. Mit indre trænger så forfærdeligt til helt almindelig dansk sommer. Sådan en hvor man kan trække vejret, uden at blive total tørlagt og hvor der er kølige dag indimellem.

Men lige i dag, tror jeg ikke, jeg får udnyttet, at det er blevet mindre solrigt. Jeg kom sent i seng og det betaler jeg så for i dag. Jeg er blevet for gammel til sen havehygge i gode venners lag.

Nu vil jeg smide bolledejen på en plade og så håbe at resten af familien (Gemal, Ældste og kæresten) er med på en gang morgenmad om små 45 min.

Den anden del af familien? De er allerede oppe :)

4.7.09

Havefest og natteregn

Så er det ved at være tid til bad og i tøjet.
Gaven er blevet pakket ind og står og venter.



Det er købt ind til tre forskellige drinks. En helt alm. Gin & tonic, til en Tom Collins og til en Sunny shake.
På de tre flasker er der sat opskrifter på drinksene, så kan det være man kan smage ;)



En rigtig god lørdag i blogland.
De har lover regn og tordenvejr, her i Nordsjælland en gang i nat.

SPØRGSMÅL

Hvordan laver man en Tom Collins drink?
Jeg er snart stødt på så mange opskrifter at jeg er ved at være forvirret!!

Vennerne får to No. 5 sjus glad og så putter vi en flaske Gin med. Men så var det at jeg også ville lægge et par opskrifter med og en af den skal være på en Tom Collins.
Den jeg selv tænker på består af Gin - Citronsaft - Flormelis - Dansk vand.

Men jeg har også fundet nogen med Rose lime, Sweppes lemon, sukkersirup...

Nogen der ved noget om den drink?

Solen skinner (igen i dag)

Så blev det lørdag (igen). Hele dagen igår, var mit indre overbevist om, at det var lørdag. Vi var alle hjemme, Ældste skulle til fest (på en fredag!?!) og alt var bare som en lørdag.
Havde jo en skøn, men varm dag i går. Så en ekstra lørdag vil da være ok ;)

I dag skal jeg så have købt de sidste ting til fødselsdagsgaven til vennerne, vi skal til fødselsdag hos og en buket blomster (gad vide om de vil have det godt i denne varme??) og så skal der pakkes ind.
6 skal i bad, men heldigvis ikke samtidig. Jeg går nemlig en times tid før med Frøkenen og Yngste og så følger Gemal, Ældste og kæresten efter. Gemalen har været på job, siden kl 5 her til morgen, så en middagslur skal der til. Ældste og Co kom først hjem omkring 03.30, så de skal nok bare sove. Kæresten skulle være en af dem der ææælsker at sove ;)

Men lige nu slappes der bare af. Så længe det er så varmt, er det ok...

3.7.09

Det er i dag tralalala

Det var altså en rigtig god ide jeg fik der på jobbet igår.
Jeg vågnede kl. 6 her til morgen, men det skulle altså være løvn, vendte mig om og sov til kl. 8.48.
Det er vel 100 år siden jeg sidst har prøvet at sove så længe.

Dagen har bestået af rengøring, indkøb, computerkigning, lede efter en lille nøgen fyr ;)
Det har været varmt, ulidelig med mellemrum, men aftensmaden blev indtaget i en lettere udgave af det varme sommervejr.

For en lille time siden, sendte vi Ældste med kæreste til fest længere nede af vejen og regner med først at "se" dem igen efter 02 i nat eller nærmere, når de engang kommer op til overfladen en gang i morgen. Bare de er oppe inden vi skal til fødselsdags havefest kl. 15.

Nu vil jeg se American Galdiator på 6'eren.

2.7.09

En fri dag

Her til morgen, da jeg kørte til jobbet, havde jeg en følelse af, at der var et eller andet der manglede, noget jeg virkelig havde brug for.
Vel fremme på min pind, kom jeg i tanke om, hvad det var der manglede/havde brug for...

Jeg har brug for en fridag.

Så i morgen har jeg tildelt mig selv sådan en!