Så kom eftermiddagen, hvor jeg kunne danse sommerferiedansen.
Nu er der 14 dage til jeg igen skal cykle de der 3,5 km.
Da jeg kom hjem skulle det fejres og i haven med den manglende sol, nød jeg, sammen med Gemalen, et glas Asti.
Hvilken start...
17. jul. 2009
SOMMERFERIE FRI
12. jul. 2009
11. jul. 2009
Øh hvilken lørdag...
10. jul. 2009
9. jul. 2009
Så kom regnen...
For anden dag i træk. I går altså!
Tirsdag midt i arbejdstiden åbnede sluserne sig og et gevaldigt skyl rensede hvad der resnses kunne.
Igen i går eftermiddag kom der en byge. Den var ikke helt så voldsom som dagen før og dråberne var dejlig lune (stak lige en hånd ud af vinduet.
Men så i aftes omkring kl. 8-9 stykker var der styrtebad igen.
Godt jeg har været indendørs hver gang...
5. jul. 2009
En dag med skyer
Vågnede her kl. 9 (kom først i seng kl. 01.30) og opdagede at himlen ikke rummede en sol. Det er jo næsten helt forkert!! Den sol har jo været en tro følgesvend, de sidste par ugen.
Jeg må tilstå, jeg savner den ikke. Mit indre trænger så forfærdeligt til helt almindelig dansk sommer. Sådan en hvor man kan trække vejret, uden at blive total tørlagt og hvor der er kølige dag indimellem.
Men lige i dag, tror jeg ikke, jeg får udnyttet, at det er blevet mindre solrigt. Jeg kom sent i seng og det betaler jeg så for i dag. Jeg er blevet for gammel til sen havehygge i gode venners lag.
Nu vil jeg smide bolledejen på en plade og så håbe at resten af familien (Gemal, Ældste og kæresten) er med på en gang morgenmad om små 45 min.
Den anden del af familien? De er allerede oppe :)
4. jul. 2009
Havefest og natteregn
Så er det ved at være tid til bad og i tøjet.
Gaven er blevet pakket ind og står og venter.
Det er købt ind til tre forskellige drinks. En helt alm. Gin & tonic, til en Tom Collins og til en Sunny shake.
På de tre flasker er der sat opskrifter på drinksene, så kan det være man kan smage ;)
En rigtig god lørdag i blogland.
De har lover regn og tordenvejr, her i Nordsjælland en gang i nat.
SPØRGSMÅL
Hvordan laver man en Tom Collins drink?
Jeg er snart stødt på så mange opskrifter at jeg er ved at være forvirret!!
Vennerne får to No. 5 sjus glad og så putter vi en flaske Gin med. Men så var det at jeg også ville lægge et par opskrifter med og en af den skal være på en Tom Collins.
Den jeg selv tænker på består af Gin - Citronsaft - Flormelis - Dansk vand.
Men jeg har også fundet nogen med Rose lime, Sweppes lemon, sukkersirup...
Nogen der ved noget om den drink?
Solen skinner (igen i dag)
Så blev det lørdag (igen). Hele dagen igår, var mit indre overbevist om, at det var lørdag. Vi var alle hjemme, Ældste skulle til fest (på en fredag!?!) og alt var bare som en lørdag.
Havde jo en skøn, men varm dag i går. Så en ekstra lørdag vil da være ok ;)
I dag skal jeg så have købt de sidste ting til fødselsdagsgaven til vennerne, vi skal til fødselsdag hos og en buket blomster (gad vide om de vil have det godt i denne varme??) og så skal der pakkes ind.
6 skal i bad, men heldigvis ikke samtidig. Jeg går nemlig en times tid før med Frøkenen og Yngste og så følger Gemal, Ældste og kæresten efter. Gemalen har været på job, siden kl 5 her til morgen, så en middagslur skal der til. Ældste og Co kom først hjem omkring 03.30, så de skal nok bare sove. Kæresten skulle være en af dem der ææælsker at sove ;)
Men lige nu slappes der bare af. Så længe det er så varmt, er det ok...
3. jul. 2009
Det er i dag tralalala
Det var altså en rigtig god ide jeg fik der på jobbet igår.
Jeg vågnede kl. 6 her til morgen, men det skulle altså være løvn, vendte mig om og sov til kl. 8.48.
Det er vel 100 år siden jeg sidst har prøvet at sove så længe.
Dagen har bestået af rengøring, indkøb, computerkigning, lede efter en lille nøgen fyr ;)
Det har været varmt, ulidelig med mellemrum, men aftensmaden blev indtaget i en lettere udgave af det varme sommervejr.
For en lille time siden, sendte vi Ældste med kæreste til fest længere nede af vejen og regner med først at "se" dem igen efter 02 i nat eller nærmere, når de engang kommer op til overfladen en gang i morgen. Bare de er oppe inden vi skal til fødselsdags havefest kl. 15.
Nu vil jeg se American Galdiator på 6'eren.
2. jul. 2009
En fri dag
Her til morgen, da jeg kørte til jobbet, havde jeg en følelse af, at der var et eller andet der manglede, noget jeg virkelig havde brug for.
Vel fremme på min pind, kom jeg i tanke om, hvad det var der manglede/havde brug for...
Så i morgen har jeg tildelt mig selv sådan en!
30. jun. 2009
Feriested fundet
Så er vi langt om længe blevet enige om et sted at tage hen, nu hvor ferie nærmer sig.
Vi havde overvejet det store udland, hver for sig, jeg egentlig bare at komme over en grænse, Gemalen var nået helt til Harzen, men han er ikke den perfekte sælger. Han solgt den ikke særlig godt, så da jeg ikke lige var fyr og flamme, gjorde han ikke mere ved det.
I går blev jeg så enig med mig selv, at af sted, et eller andet sted, skulle vi og da jeg ikke er vant til udenlandsrejser (mine forældre har aldrig ofret det på mig), blev jeg i lille Danmark og denne gang også på Sjællandssiden.
Her til aften bestilte vi så et sommerhus ved Marielyst. 500 m fra vandet (børnene vil elske det, hvis vejret er til det), vi skal i Knuthenborg og på Traktormuseum (Yngste vil elske det!!) og i år skal der også være slappe af dage.
Nu vil jeg gå i seng og sove godt. Ferien er reddet ;)
Endnu en varm dag
Så kunne det ikke vente længere - mente Frøkenen.
Bassinet blev hevet frem og rengjort af førnævnte og så skal det så fyldes. Det er Yngste så gået i gang med ;)
Det er så lige nu lidt mere spændende, end den cykel han fik i går. En rigtig god cykel, når der skal læres balance.
Og maden i går var dejlig - syntes jeg. Gemalen ville nu nok gerne have haft, noget mere fyldigt, men sådan er det nu bare nogen gange...
Salaten bestod af friske spinatblade, rød og grøn peberfrugt, majskolber skåret i skiver og kogt møre og til sidst kylling, der havde marineret i olie og krydderier og stegt med rosiner.
Det er en opskrift fra "Suveræne salater og brillante buffeter".
29. jun. 2009
Dårlig samvittighed
Jeg fik et akut kejsersnit, da jeg fik Yngste, for snart 3 år siden.
Det krævede lidt overtalelse af Gemalen, jordmoderen og lægen, men i betragtning af, at jeg kunne miste mit ufødte barn, måtte jeg overgive mig og alt endte lykkeligt.
Jeg har altid været modstander af kejsersnit på min krop. Tanken om at man skal skære i mig og ubehaget bagefter - nej ikke noget til mig!!
I dag er jeg selvfølgelig glad for mit valg den nat, selvom jeg stadig vantrives med arret og minderne. Dem må jeg jo bare leve med.
Men med dagens indslag i DR, om de følgevirkninger det kan give, at forløse et barn ved kejsersnit, må jeg sige, at jeg har det rigtig dårligt ved tanken om, hvad jeg kan have udsat min lille søn for.
Og så blev det...
...mandag igen.
Jeg føler det nu mere, som om det er fredag. Trænger så vildt til weekend.
Det var en helvedsnat i nat. Varmt, trods vinduet åbent, dog en anelse for køligt her til morgen. Men det er nok fordi, sved bliver koldt og så bliver man klam.
Yngste har sovet meget uroligt, klynket og været ekstrem tørstig. Ville tage hans bluse af, men nej den skulle blive på!!
Nu venter 8 timers arbejde forude. Det kunne nu godt ende med 7 kun. Men på den anden side, så har jeg kontoret for mig selv. Room maten er i Tyskland!
Bente nævnte lige en kogebog af Tina Scheftelowitz. Den har jeg så ikke (endnu), men jeg har en anden. Den snupper jeg med på arbejde, så kan jeg finde noget til aftensmaden. Vi er jo ved at starte fra bunden efter fryseruheldet. det er intet at tage ud så det er bare t finde på og købe...
Yngste skal op nu og jeg skal videre i dagens program.
Hav en god (og varm) mandag.
28. jun. 2009
Dejlige nye bekendtskaber i Hillerød
Der kan vel næsten ikke skrives mere, for gårsdagens dejlige blogtræf i Hillerød.
Madame, Henriette og Bente har allerede været der.
Men jeg er glad for, at jeg tog af sted. Der blev sat ansigter på mange, stemmer på dem, der har ansigter på bloggen og nye blogge skal læses nu, hvor jeg har mødt dem in the real world.
Henriette, Madame, Donald, Fru Green, Bente og Sanne rart at tale med jer :) Sjovt som man føler man kender de fleste af jer, trods at vi aldrig har været sammen før.
Der var desværre tre jeg kun fik sagt goddag og farvel til, men dem må jeg tage næste gang. Jeg kunne nok ikke rigtig rumme flere. Så Lene, Jens og Uffe næste gang...
Rigtig god søndag,
P.S. Rigtige gode cookies du havde bagt, Jens :)
27. jun. 2009
At skifte mening i sidste øjeblik
Onsdag d. 17. klokken lidt i 23, meddelte min ældste søn, at han var i tvivl om han ville være kok, eller rettere, han havde fået kolde fødder og vil ikke være kok.
OK! Klokken er 23 og sådan en meddelelse skal lige konsumeres. Vi tales ved i morgen!
Det viser sig, at han er kommet frem til, at han vil tage 10. klasse og derefter gymnasiet. Han har nu en fremtidsdrøm om at blive pædagog. Ikke i vuggestue/børnehave, men klubpædagog.
Ugen er så gået med, at få han optaget på 10. klasse og få tilbudsfagene på plads. Men nu er det som det skal være.
Papirene på at han er optaget er kommet: Brev med besked om mødetid første skoledag, besked om introtur allerede 2. dagen til Sverige i 3 dage.
Så er han kommet godt afsted fra den alm. folkeskole.
26. jun. 2009
Satans osse!!
Lige nu er det hele noget ØV. For små 5 timer siden, fandt vi ud af, at en ved et tilfælde, har fået slukket for vores fryser. Hvornår ved vi ikke, men i aftes var isen vi fik ok. Til gengæld har vi lige smidt en hel sort sæk med optøet mad ud ØVØVØVØVØVØV.
Det er ikke blevet til så meget larm på bloggen. Tiden har været knap. Samtidig har jeg været ordløs, når jeg har læst med hos andre.
Men i morgen har jeg sidste aftale i denne omgang. I morgen står den på blogtræf i Hillerød.
Jeg er spændt på at møde en ½ snes mennesker, der er total ukendte, men alligevel føler man, man ved bare en lille smule om dem.
Ro i kalenderen, giver overskud til bloggen (håber jeg). Men lige nu er det sengen der kalder.
Så Hillerød og Blogtræf: See you tomorrow!
En uge i sommerens tegn, fredag
Så blev det fredag og sidste nummer skal spilles.
Det nummer jeg havde fundet kunne ikke spilles, så istedet for, snupper vi et nummer, som passer rigtig godt til de varmegrader, vi har nu og den forstående skolesommerferie.
Her er lidt Shubidua...
25. jun. 2009
Translokation
Så er skolegangen på den lokale folkeskole slut for Ældste.
I går aftes kl. 17, mødtes vi med resten af 9.C med forældre og søskende til en hyggelig fællesspisning. Der var "diasshow" som kørte i baggrunden, med billeder af poderne fra børnehaveklassen til og med sidste skoledag. der var lavet blå bog, som de brugte megen tid på at læse og grine af. Lærerne havde sørget for underholdning; sammenklip af videooptagelser af ungerne og sang. Dansklæren have lavet en billedcollage, printet ud i antallet af elever og så skulle de signere alle billeder og som så fik et med hjem som minde.
Kl. 19.30 samledes vi med familier og elever fra den anden 9. klasse og der var underholdning med skolens kor og bagefter af en af de hotte lærer (fandt jeg ud af ;).
Skoleinspektøren holdt en tale og så blev beviser og roser delt ud.
En stor flok meget glade elever samledes så og tog til stranden, da vi andre tog hjem.
Så nu er der sommerferie for en i familien.
En uge i sommerens tegn, Torsdag
Når det er sommer kommer der også en nat en varm sommer nat...
Dagens nummer er til Gemalen, som er /har været fan af denne mand...
24. jun. 2009
En uge i sommerens tegn, Onsdag
Så er det blevet onsdag og dagen skal udfyldes med denne sang
Jeg kan ikke lige forklare hvorfor det skulle være denne gamle version, men den er altså bare god...syntes jeg!
Passer vist også godt på denne pænt lune dag...
23. jun. 2009
En uge i sommerens tegn, Tirsdag
Dette er vist indbegrebet af sommer i Danmark ;)
Familien Danmark som mange husker dem...
God Sankt Hans aften.
22. jun. 2009
En uge i sommerens tegn Mandag
Med inspiration fra P4 morgen, har jeg i denne uge lavet en lille musikvideo tema.
Man kan på P4 sende 5 musikønsker ind der har et eller andet til fælles og fra mandag til fredag vil lytteren få spillet et nummer fra vedkommenes liste.
I denne uge vil jeg lave mit eget "lytter-tema" her på bloggen. Og denne uges tema er
21. jun. 2009
Helsingør Väla Bjuv Helsingør
Af sted gik det mod vores naboland Sverige.
I høj sol blev vi sejlet til Sverige af Halmet af Helsingborg. Vi havde bestemt os for, at køre til Väla Centeret og ose lidt. Vi har ikke været det i 11 år.
Centeret er vokset meget på de år, så vi fik set på div. butikker. Vi var dog enige om, at man skal se sig for, selvom alting er billigere i Sverige. Mange af de tøjbutikker vi var i, stod der samme pris, hvad enten det var i danske kroner eller svenske. Men vi var egentlig ligeglade, for vi købte ikke noget.
Da vi havde set det vi skulle, blev vi enige om at besøge Gemalens søster og svoger i Bjuv.
På vej der til kom regnen... Og den fortsatte mens vi var gæster. Det væltede faktisk ned et par timer.
En enkelt lille detalje, vi lige havde glemt var at Svoger havde fødselsdag...
Men uden gave, måtte det at vi kom på besøg være gaven ;)
Vi skulle bare lige have en kop kaffe og så hjem, men det ende med aftensmad også. Gemalens anden søster med husbond var der også. Og som Madame har beskrevet, så var det midsommer i Sverige i fredags og det kunne så ses på familiens græsplæne. En miniature majstang stod pyntet med blomster. Desværre havde den ikke kunne li' den regn det lige havde væltet ned.
Sol sommer hav og færge
Hvilken dejlig dag, sådan lige nu. Vejret ser ud til at arte sig, så vi har lige bestem, at vi vil se om vejret i Sverige er lige så godt.
Om lidt, når jeg har været i bad og vaskemaskinen har bippet for slut, tager vi bilen til Helsingør og hopper på en færge og så vil vi se om Helsingborg har forandret sig.
Der ligger en hektisk uge foran. Lidt spejder, vennehygge, skoleafslutning og et træf. Men så er det også slut, for de vilde uger for mit vedkommende.
Om 4 uger starter vi ferie (altså os voksne og Yngste), så der er lys forude :)
