31.5.09

Lørdag i København

København blev vandret tynd i går, af Frøkenen og jeg. Op og ned, op og ned. Der blev studeret tøjbutikker og diskuteret tøjstil. Som man nu kan diskutere tøjstil med en 11-årig ;)
Søstrene Grene og Tiger blev vendt og lidt købt med hjem.

Pludselig blev luften fyldt med samba rytmer og ned gennem Strøget fra Kongens Nytorv og ned mod Gl. og Ny torv, dukkede et stort karnevals optog op. Vi stødte på dem ved Storkespringvandet, men der var det umuligt at se noget, men nede ved lyskrydset ved Magasin var der plads. Så vi gik lidt frem og tilbage der.

Der var mange forskellige vogne i optoget. Der var de flotte (når man sammenlignede)


Der var både tykke (gravide) og tynde piger på vognene...

Og de mindre flotte men mere festelige...



Kl. 14 havde vi en film forevisning, i denne karneval spraglede bygning, Palads. Jeg syntes altså stadig det er synd, at man har koloreret bygningen på den måde...

Hanna Montana - The Movie var ønsket af Frøkenen, så den så vi.
Frøkenen var glad og jeg overlevede. Den kunne ses, men en gang er nok.
Aftenen sluttede på RIZ RAZ i Store Kannikestræde. God grøn mad, men elendig betjening.
Men jeg tror, Frøkenen hyggede sig og det er jo det det kom an på!

30.5.09

Tøsetur

Så er lørdagen skudt i gang.

Dagen i dag er dedikeret til hyggedag med Frøkenen. Vi tager til København om et par timer. Sådan en rigtig tøsehyggetur.

Vi skal op og ned af Strøget. En biograftur er der også planlagt, frøkenen vil nemlig gerne se "Hannah Montana", så den snupper vi. Når filmen er slut slentre vi ud i den "friske" københavnerluft og finder et spisested og får en gang aftensmad og så er det tid til turen hjem igen.

Rigtig god lørdag med (forhåbentlig) sol og klar blå himmel.

29.5.09

Aften i det lille hjem

Det er ved at være aften i det det lille hjem.
Vi er ikke ret mange hjemme denne aften.

Gemalen er til pokeraften med nogle venner, kollegaer og andet godtfolk. Han skal hygge sig og ved ikke helt hvornår han kommer hjem.

Ældste vågnede op til dåd, en gang over middag (han kom hjem her til morgen, efter Bakketur, fest og "se solopgang" med 2 kammerater nede på legepladsen) og er nu hos kæresten og kommer hjem inden det bliver mørkt.

Så her er Yngste, Frøkenen og mig selv.
Vi skal hygge, skal vi, når kyllingen og kartoflerne er er spist og trætheden melder sig.

Frøkenen vil se Fight night på 6'eren, for de sender American Gladiator. Senere vil jeg gerne se "My super ex-gril friend" og så skal der (forhåbentlig) hækles lidt. Jeg har lige "holdt" en uges fri.

Rigtig god fredag aften.

Øv bøv

Dette indlæg skal læses med et smil på læben!

Det har været en rigtig øv dag!
Først vil cyklen ikke bevæge sig, kædener hoppet af og jeg har altså ikke tid, til at prøve at sætte den på, så tasker og Yngste i hånden og af sted.
Rigtig ØV BØV når jeg nu er med i kampangen "Vi cykler til arbejde" og har haft 100% lige indtil - I DAG!! Som også er sidste dag.

Aflevere i Vuggestuen og så på gåben af sted til jobbet. Lige en lille detalje: Jeg har stukket/fået et eller andet op i foden lige under lilletåen og det stikker når jeg går...

På jobbet og skrive minus ved cykeldagen og så ned og tænde pjuteren, for der at se, at min jobmassage kl. 14.45 er aflyst, da massøren er syg. ØV BØV ØV ØV. Trænger sådan.

Hjemme igen efter endt arbejdsdag, tager Gemalen fat i min cykel og drejer pedalerne en gang rundt og wupti så er cyklen lavet og kan transportere mig på tirsdag. :0( Cykelsmed bliver jeg aldrig!!

Og foden, den har lige informeret mig om at der sidder noget i den og den kvittere med lidt betændelse.

Men lige ud over alt det ovenstående, ja så har det været en udmærket dag og nu kan jeg så se frem til tre dages weekend efter at have klaret den første 5 dages arbejdsuge i 79 uger.

Ja sådan kan en dag også være ;)

28.5.09

Sidste skoledag

Ældste har sidste skoledag i dag. Møder kl. 9 til morgenmad. Der skal kastes med karameller og laves andet sjov. Senere skal de på Bakken og så slutter de af hos en fra klassen.

Næste uge starter de mundtlige eksamener og han skal op allerede d. 2. juni.

27.5.09

Misforståelser

Nå???
Så var det altså noget andet de sang...

ØV

øv øv øv!!

I går var det solskin og dejligt vejr da vi skulle af sted til vuggestue og job.
Der kom lidt regn i aftes og en smule rumlen.
I dag er det så bare gråt og overskyet og det blæser også.

Det ikke regne i dag. Det skal være tørvejr i aften.
Vi skal lave mad over bål til spejder og det er noget ØV ØV i regnvejr.

26.5.09

Ukrudt


Jeg blev lige inspireret i går, til vores makromøde. En leder, fra en anden gruppe, fortalte om et møde, hvor de havde lavet mad med ukrudt.
Vi var lige nysgerrige og spurgte til ideen bag og fik stikordet "Skovmad".
I dag blev der så søgt på skovmad og wupti kom denne siden frem.
Ud i haven og hente skvalderkål og ind og lave en ½ portion skvalderkålspesto.
Det smagte godt. Der er ikke den store smag i kålen, men selv Ældste spiste godt ;)

Layla

Frøkene ville lige have en lille smule at vide om "ham der, hvis søn faldt ud af et vindue".
De synger nemlig "Tears in heaven" i musik.

Ind på Youtube og finde sangen. Mens den kører i baggrunden, finder jeg så frem til nummeret "Layla". Mange ok versioner, men også nogle total forfærdelige. Falder så over den i en unplugged udgave med Mark Knopfler...



Jeg kan nu også godt lide den i denne version :0)

25.5.09

Om lidt er det slut

Det er underligt, at tælle ned til noget, man egentlig glæder sig til, men tror, man kommer til at savne.

Jeg taler om spejder. De sidste 1½ år, har det hængt mig langt ud af halsen og for nogle måneder siden, sagde jeg stop til et ledermøde. Nu er nedtællingen så gået i gang.

I dag skal jeg til mit sidste makromøde. Det er et ledermøde for mikroleder og assistenter i divisionen, på onsdag skal jeg til mit 3. sidste mikromøde, på tirsdag i næste uge til mit sidste ledermøde hos os selv, 6. juni min sidste mikrodivisions turnering og d. 17. juni er det slut. Sidste mikromøde ved isboden.

Jeg glæder mig, til at slippe for de ugentlige møder, jeg ved det kommer til at gå ud over mikroerne, vi er ikke ledere nok, men jeg tror, jeg kommer til at savne de andre ledere, troppen og klanen.

Går det helt galt, så kan jeg jo starte som assistent igen, når Yngste er stor nok til at blive mikrospejder - om lidt over 3 år...

24.5.09

Engle og Dæmoner del 2

Den er god, den er spændende, den kører i et højt tempo og den kan varmt anbefales.
Om det er fordi plottet er ukendt for mig, ved jeg ikke, men jeg slugte den råt!
Glæder mig til at komme i gang med at læse bogen - en dag...

Den er ihver tilfælde meget meget bedre end Da Vinci Mysteriet!

Trip trip

Jeg kan høre små trippende skridt.
Yngste er på vej :)

Engle og Dæmoner

For et par uger siden, kom Ældste og bekendtgjorde, at vi (Ældste og jeg) skulle i biografen.
"Og se?" spurgte jeg.
"Engle og Dæmoner" svarede han.
Så idag tager vi afsted og ser film sammen. Det gælder om at slå til, når han vil give et par timers ældstetid til moderen ;)

P.S. Har ikke læst bogen (ejer den end ikke), men den skal læses på et tidspunkt og så kan det være filmen er glemt. Ergo ikke noget at sammenligne med :)

23.5.09

Gaveønsker med personlighed.

Om ikke så længe har jeg 10 års jubilæum på jobbet.

Det har fået mine kollegaer til at afkræve en ønskeseddel. Der skal købes gave fra firmaet og fra indsamlingen blandt kollegaerne.

Jeg har ønsket mig en bestemt gave fra firmaet og der var også andre ønsker på sedlen, jeg afleverede for 1½ uge siden, men resten bleve ikke godkendt. De var ikke personlige nok. Nye ønsker skulle gerne ligge på deres bord mandag...

Så jeg har været på gavejagt i formiddags. Og hjælp hvor var det svært.
Jeg elsker at købe ting, men det er sjældent personlige ting. Det interesserer mig ikke. Så jeg vandrede rundt med de to yngste på slæb.

På listen er der nu kommet et ønske mere og så har jeg jo stadig 1½ dag til nogle flere, så der er noget at vælge imellem...

Så hurtigt - så nemt



Jeg syntes lige, I skal have opskriften på verdens nemmeste hindbærtærte. Den stammer fra SPIS BEDRE's aller første blad fra 2005.

Den er simpelthen så nem. 5 ingredienser og wupti lun tærte.

Hindbærtærte

2 æg
160 g sukker
100 g hvedemel
300 g frosne hindbær
Smør
  • Indstil ovnen på 200°
  • Pisk æg og sukker til skum. tilsæt mel og pisk igen
  • Smør en tærteform grundigt med smør. Hæld dejen i formen og fordel de frosne bær over. Slut af med et par smørklatter over bærrene.
  • Bag tærten i 35-40 min.
Server den med vaniljeis til og dekorer evt. med friske hindbær og flormelis.
Vi spiste den med flødeskum til sidst vi fik den.

Til Netto pris

Nogen gange er man lidt heldig.
I går, i vores Netto, stod der en indkøbsvogn med nedsatte varer.

Efter en lille rodetur, faldt jeg over denne frakke, til en af vores stempelkander. Der var kun en farvekombination tilbage, rød med orange striber. Men det er nu OK med mig. Frakken kostede nemlig kun 5 kr. Jeg kan ikke huske de havde den i tilbudsavisen, så jeg kender ikke normalprisen.

Den passer fint til vores oldsag af en stempelkande. Jeg gav mine forældre den, for nok 20-25 år siden, men fik den for nogle år siden, da de aldrig havde brugt den. Den er fra perioden, hvor lågene blev lavet i plast og kunne fås i flere farver :)

Bakken for den sags skyld, er også en nedsat vare, fra IKEA. Jeg gav 10 kr for den sidste sommer.

22.5.09

Han og hun køn

Når man har yngel af begge køn, er der stor forskel på, hvad man får at vide, hvornår man får det at vide og om man får noget som helst at vide...

Ældste haletudse er af hankøn og det må siges at være et rimeligt nemt køn, at have med at gøre.

Dog er han ikke meget for, at informere om noget overhovedet og har han fortalt en af os forældre noget, så kan den anden godt glemme, at få det fra hans mund.

Når han har fået gode karaktere, er det så at sige altid Gemalen, der får det at vide, da han er hjemme først. Jeg får så besked af Gemalen og har jeg lyst til at kæmpe lidt, kan jeg så prikke til Ældste et par timer/ dage/uger og måske bærer han over med mig og fortæller.

Han har fået sine første tider, til de mundtlige eksamner i juni, men det tog 3 dage og trusler om at kontakte hans lærer, før jeg fik sedlerne i hånden.

Da han fik sig en kæreste, fik jeg et hint af en forældre, til en af pigerne i hans klasse, længden på forholdet (som stadig eksisterer) fik jeg også seconhand ;)

Mellemste haletudse er af hunkøn og hun er helt anderledes. Hun er ikke nem, at have med at gøre (tweeny syndrom), men tilgengæld fortæller hun alt og gerne indtil flere gange.

Når hun får en katakter for noget hun har lavet, kommer hun hjem og fortæller os alle sammen det en 4-5 gange på et par timer.

Kæreste har hun ikke endnu, men hun skal nok fortælle ;)

Det er mange glæder ved børn ... :)

21.5.09

Ubuden gæst

Så er Kristi Himmelfartsdag ved at være brugt.

På Kristi Himmelfartsdag sidste år holdt vi konfirmation. Sidste år faldt dagen på 1. maj. Den dag var våd våd våd, i år har de da haft en del bedre vejr.
I dag var jeg også glad for, at jeg ikke skulle holde fest. Jeg husker alt for tydeligt forberedelserne :)

Jeg har også haft besøg af en lille mand i dag, der ikke holdt fri, bare fordi det er helligdag. Han har brugt en stor del af min dag i dag, på at hamre og banke i mit baghoved. Jeg prøvede at dope ham, men han var immun, jeg har prøvet at genere ham med sol og frisk luft, han var immun, men han gav op, da jeg tog mig en morfar på et par timer.

Nu har jeg nydt en gang rabarbercrumpel til en omgang Sagen genåbnet og nu vil jeg se en episode af Colombo, sammen med Ældste.

Jeg har gjort det!

Jeg har tilmeldt mig Blogtræffet d. 27/6 i Hillerød. Madame har skrevet og viser dejlige billeder af Hillerød.

Det er første gang og det bliver spændende. Jeg har det nemlig sådan, at jeg kan glæde mig til noget og når dagen kommer, er jeg parart til at melde fra. Er ikke så vild med, at skulle møde nye mennesker, for jeg bliver helt mundlam og aner ikke, hvad jeg skal sige og gøre. Denne gang er det virkelig ingen jeg kan læne mig op af, det er lutter nye ansigter. Godt nok kender vi jo hinanden, på den lidt specielle blogmåde, men alligevel...

Hillerød ligger ikke så langt fra hvor jeg bor, men når jeg arrivere Hillerød, er det også slut med busserne hjem. De kører ikke om aftenen.

Men under alle omstændigheder, så glæder jeg mig, til at møde alle jer, som jeg hver dag følger i tykt og tyndt.

Men jeg lover at møde op og hilse på jer :0)

19.5.09

Fra lap mod tæppe


Det skrider stille og roligt frem, mit hexagontæppe. Ikke helt i det tempo, som jeg gerne ville, men Yngste er ikke altid enig med mig i hvem af dem (Yngste eller tæppet), der skal prioriteres først. Yngste vinder 4 ud af 5 gange ;)
Men mellem ½ og 1 række bliver sat på, når jeg får lov.
Nu er der snart 4 fridage i rap og så er der jo nogle lange nætter, der skal udnyttes lidt (altså til jeg falder i søvn...).
I aften er det en kage, til Gemalens job, der skal kreeres og i morgen skal jeg have lavet noget, med de rabarber, jeg lige har fået en SMS om, jeg får i morgen.
Nogen der har en rigtig god kage eller dessert med rabarber?

17.5.09

Glæde og irritation

Det var da godt nok en afveksling vi havde i vejret i går i forhold til de sidste par dage.
Vi skulle til Frederiksberg og fejre min mor, sammen med den jyske del af familien og en enkelt "langt ude" familie relation.

Vi spiste i Hansens gamle familiehave, hvor vi 16 havde fået Borgmesterstuen. Det var lidt trangt, men hyggeligt. Vejret var jo koldt og vådt, så vi ærgrede os ikke over at være indendørs.

Der var kun et lille skår i glæden og den var en reaktion fra nogle gæster.
I vores selskab er der en mand, der har fået problemer med motorikken. Jeg kan ikke huske hvad han er ramt af, men han har meget besvær med at holde balancen. På et tidspunkt skulle han på toilettet og går. Desværre falder han over en parasolfod og falder lige så lang han er. En gæst, ved det bord han vælter ved, får lige slynget ud at "han er nok fuld!!".
Helt ærligt!! Er det ikke noget man kan sige, når man har samlet vedkommende op og vedkommende er væk??

Men lige ud over det, var min mor glad for, at vi alle kom og for de gaver hun fik af resten af familien og vist også glad for, at der er 10 år til næste gang (jeg mener nu, hun skal holde igen om 5 år og hendes bror mener, med et stort smil på læben, at hun burde gøre det til en tradition hver år ;0))

14.5.09

5. klasse på lejrskole

Frøkenen skal på lejrskole, sammen med parallelklassen fra 2. til 5. juni.
De skal til Roskilde, til en hytte der og mens de er der, skal de i Roskilde Domkirke og på Vikingeskibsmuseet. Men det er vist helt normalt, når man er på de egne. De skal også ud og ro kajak...

Igår aftes var vi til forældremøde fra 17 til 18.
Der var information om hytte, ture, mad og regler.
Til debat var lommepenge og mobiltelefoner.
Frøkenens klasse var flot repræsenteret og vi fik (da vi er en forældregruppe der er meget enige) vores meninger igennem.

Vi blev enige om, at de gerne må have deres mobiler med, men de bliver inddraget og kun udleveret om aftenen, så de kan ringe hjem og sige godnat. De får den også den dag, de skal på tur. De skal på bytur en eftermiddag og der er det en sikkerhed, hvis de skulle blive væk.

Lommepenge var også et emne, som lige skulle vendes. Lærernes forslag var 100 kr, hvoraf de 25 kr skulle gives til lærerne, som så ville købe guf til hele turen og vi forældre så ikke tænke på snolder.
Der var en mor der mente, at 75 kr var for lidt lommepenge til en dag med museum og bytur. Hun syntes de skulle have 100 kr med + de 25 kr til snolder.
Det endte med 75 kr. i lommepenge ;)

Så er det bare at få købt det der mangler og så skal hun snart afsted...

13.5.09

Nu 70 år og en dag ;0)

Fødselaren havde en god dag, Hun blev fejret, fik gaver og blomster.
hun fik 4 flotte buketter og det var 4 helt forskellige.
Syntes lige I skulle se dem :)















Ingen af dem er fra os. Vi gav hende et blomstergavekort, så hun kunne have blomster lidt længere.

12.5.09

70 ÅR


Hvad er det der er særlig ved dagen
Det kan man kende på fødselsdagssmagen...


I dag bliver min kære Mor 70 år.

Nå de store er sendt i skole, tager jeg Yngste med det offentlige ind og er sammen med min mor.
I eftermiddag kommer Gemalen, Frøkenen og Ældste og så hygger vi med aftensmad.

Familiefesten bliver holdt på lørdag, så det bliver en rolig dag, sikkert med rigtig mange telefonønsker, hvis jeg skal gætte.

Hjertelig tillykke med dagen Mor. Håber du kommer til at nyde den :0)

10.5.09

Mors dags gaver

Jeg har fået gaver i dag.

Frøkenen har som altid været kreativ og lavet gaver i klubben.

I dag fik jeg et billed, hun har malet. Det er blevet lidt mørkt, syntes hun og mener, hun måske lige skal tilføje lidt lyst en dag. Der er også et lille hjerte med påskriften I (hjerte) mor og så et par små æsker udformet som sommersandaler.

Tak min tøs :0)

I love...

Vågnede ved at Yngste klistrede til min ryg (han lægger sig altid meget tæt op af mig, når han vågner og jeg sover).
Jeg blev liggende helt stille. Han runsterede rundt bag mig, slog armene om mig, holdt mig fast i et eller andet greb med arme og ben og lige pludselig lå han og sagde: I love mor, I love borbror, I love far, I love Emma. Det var bare så nuser, selvom han ikke kan engelsk eller aner hvad han sagde.

8.5.09

Forresten!

Jeg har helt glemt at fortælle at Ældste er blevet optaget på Hotel & Restaurant skolen.
Han skal begynde d. 3. august 2009 ;0)

7.5.09

Snart weekend

Så er det blevet torsdag.
Jeg er godt nok spændt på, hvad dagen bringer.

Yngste er OK igen. Eller han er stadig som han hele tiden har været. Vi har ikke oplevet dårlig mave på ham siden jeg kom hjem med ham i går.

Gad vide om jeg kan arbejde, når jeg kommer frem til min pind om en 1½ times tid?
Spændende spændende!!

I aftes fik jeg bagt hveder. Opskriften var ny, derfor jeg ved endnu ikke, om de er gode.
Aftensmaden skal så nok være en let omgang. Hvad ved jeg så bare ikke endnu.

Om lidt er det tøjtid og endnu en dag med masser af det. Her regner det, til en afveksling...

6.5.09

Hækle hækle hækle

De sidste par ugers aftner er blevet brugt på at hækle små runde farvede cirkler. Mange små runde farvede cirkler.
Inspireret af Liselotte og hendes hexagontæppe er jeg begyndt.
Jeg måtte starte fra bunden, da jeg ikke har garnrester endnu. Så da jeg alligevel skulle ud og invisterer i garn, bestemte jeg mig for at der skulle være en ide bag farverne. Inspireret af en børneveste jeg så på en lille lyshåret pige, skulle det være klare farver hæklet sammen med mørkebrunt bomuldsgarn.

Nu har jeg fået lavet en del midter, så imorgen aften efter hvederne, skal jeg igang med at hækle sammen og jeg glæder mig!!

Sikken dag indtil nu

Jeg sidder i min sofa, med den bærbar (Gemalens) på skødet, Yngste sover sin skønhedssøvn på den anden sofa. Uden for regner og blæser det og det hele med underlægningsmusik af den årlige sirenelydprøve.

Jeg er blevet kaldt hjem, da Yngste har reddet sig en dårlig mave (jeg har ikke mærket noget til det endnu). Ikke at det gør noget. Jeg kan alligevel ikke lave noget på jobbet. Mine systemer er stadig nede.
Godt nok fik jeg en mail om, at de havde Completed den ene sag, jeg har liggende hos dem, men da jeg prøvede at komme på, var der ikke sket en disse. Der var det, jeg blev gal. Skrev tilbage at man altså ikke lukker en sag, når den ikke er løst!! Den er nu oprettet igen, ikke genåbnet! Gad vide om de får penge for hvor mange sager de Completer...

Nu vil jeg hygge mig lidt med lidt bloglæsning selvom jeg har ikke rigtig tid til det for øjeblikket. Jeg hækler...

4.5.09

Arbejdsspildtid

Det var så første arbejdsdag og hvilken dag!!

Mødte på jobbet kl. 7, bare for at finde ud af, at der døde telefoner i hele huset og at det var dybt umuligt at komme på firmaets netværk og det er jo altid sjovt efter en uges fravær...

Kl. 9 var der lige et 10 års jubilæum i afdelingen og kl. 10 ringede jeg til vores IT afdeling. Kl. 10.43 var jeg klar til at starte dagen ;0)

Nu er jeg hjemme igen (har været det i nogle timer) og glæder mig til at sidde stille og roligt med mit hækletøj og så snart se dyner.

3.5.09

1749

Så mange blå spejdere, var vi samlet i Københavns Zoologiske have i dag, den første søndag i Maj.
En tradition, som i år var nr. 34 i rækken og 5. for mig.

Årets Zoo dags mærke.

Vi mødes med de mange andre spejdere ved Valby station og går så ad Sønder Fasanvej, ude på vejen og med orkester forrest, til Zoo. Her bliver vi alle sendt på opgaveløb, hver gren for sig.

Nogle af Mikroernes opgaver i år var f.eks. at lave elefanter i ler, svare på spørgsmål om flodheste, giraffer og isbjørne. Og så det vigtigste: at finde Zoo-trolden. Den er gemt forskellige steder i Zoo hvert år og i år var det ved Præriehundene.

Zoo-trolden sidder og smiler til os.

Vi mødes inden hjemturen og får delt præmier ud til 1., 2. og 3. pladserne i hver gren.
I år blev vi nummer 3 hos mikroerne.



Et ganske lille udsnit af spejdere inden hjemturen.

Nu er jeg hjemme, godt træt i fødderne og godt flad. Glæder mig til aftensmaden og så en seng... Der er jo en arbejdsdag i morgen.

2.5.09

Slut på ferien og orloven

Så er ferien forbi for denne gang. Der er kun weekenden tilbage.

Det var dejligt med en uge uden jobbet. Både fordi jeg er lidt træt af det, men også fordi, denne uge har udfordret min allergi til det maksimale. Der har været gode dage og der har været dårlige dage med vild træthed og røde hævede øjne.

Der er ikke ladet op, til de næste mange uger, men maj er jo en måned, med mange fridage (uge 19 er en firdages arbejdsuge, uge 21 er kun på tre arbejdsdage, hvis man holder fri om fredagen efter kristi luftfart).

Yngste og jeg har hygget ,med vores sidste fælles orlovsdag (hjææælp ikke flere faste firedags uger!!) og han er kommet godt videre i vuggestuen (og så ikke mere om ham og spillopperne for denne gang).

I dag vil jeg se, at få ordnet lidt indenfor (det er her jeg har det bedst) og i morgen står den på Zoodag med spejderne og det var så uge 18 år 2009.

Rigtig god lørdag til alle her i blogland.

1.5.09

Succes

Yngstes dag var en succes.
Han var med og på hele dagen. Meget mere end de har set ham før.

Ved deres samling, hvor de synger og lærer rim og remser, var August den første til at sidde på "ærespladsen" og både vælge sang og rim og han nød det.

Da jeg hentede ham ville han da heller ikke med hjem.

Succes!

Spillop goddag

Sådan sagde vi her til morgen, da vi ankom til vuggestuen.

Ind af døren til vuggestuen og så huske at dreje til venstre efter Andestuen, i stedet for lige ud til Pingvinstuen.

Ny plads og ny madkasse (som vi købte i går) og så alt det andet nye der er på den nye stue. Alle børnene er lige stillede. Alle starter på Spillopstuen i dag og de er alle kommet der hver tirsdag og torsdag det sidste ½ år, så helt nyt er det selvfølgelig ikke.

Spændende hvad han har at fortælle når han kommer hjem.