28.2.09

Lørdag formiddag

En af mine veninder bliver 42 år i dag.
42!!!
Wow hun bliver godt nok gammel!! Godt det ikke er mig - endnu ;0) Jeg bliver det først til september hihi
Vi skal der ned til middag i aften kl. 18 og det er altid en dejlig ting. Hyggelig aften i venners lag.
Gaverne er næsten i hus, mangler lige en lille ting mere til hende. Gaven til hendes datter, som bliver 16 på torsdag, er i hus.
Om lidt tager vi til et af indkøbscentrene og snuser lidt rundt og håber på gevinst, altså med sidste gave.
Ældste skal til kæresten i dag. Det må man jo bare vænne sig til når de bliver så store. De er "kommet sammen" i et år (vi må dog stadig ikke kalde dem kærester for Ældste).

23.2.09

Vær velkommen


Da vi igår var ude og lave en lille sneboldkamp, opdagede jeg, at der var forårsbebudere, der gerne ville hilse på :)

Fransk visit

Denne weekend var da vist kun på fransk visit og jeg havde endda fra i fredags!!

Nå men nu skal jeg afsted, lige om lidt. Sneen er næsten væk og mon ikke jeg skulle forsøge mig med en cykel idag? Den har jo bare stået ude i carporten i sidste uge.

Gemalen har ferie - igen. Det er godt nok ikke en ferie, han har bedt om, men der er ingen på det posthus, der har styr på en s***. Så han er hjemme igen i denne uge og jeg kan møde tidligt og gå tidligt og det er jo dejligt.

En rigtig god dag til jer alle :0)

22.2.09

Træthed - søvn - udhvilet

Der er lige gået et par dage siden jeg skrev sidste (altså lige ud over det forrige indlæg).

Fredag efter Vuggestuen blev der købt ind og lidt oprydning og rengøring skulle overståes indenmin mor kom. Aftenen blev brugt på at få forarrangeret min mors 70 års fødselsdag i maj. Der er nogle ting der skal tages hensyn til. Efter at familien var gået i seng. blev min mor og jeg oppe for at snakke. Den blev næsten 02 inden vi gik i seng (ca 5½ time senere var August på færde og jeg oppe igen :0)

Igår lørdag var min mor her til omkring frokost, hvor vi kørte hende hjem.
Da vi igen var arriveret her faldt jeg i en dyb søvn og vågned lige op til aftensmaden. Efter noget tv kigning og endnu en gang lukke øjnene, fik jeg lusket mig i seng og som sødeligt til kl. 7 her til morgen. Nu er jeg så dejlig udhvilet og kan nok snart få lavet en "Dette laver jeg og dette skal vi se på!" til imorgen mandag, når jeg skal fortælle min nye leder om mit job.

Fastelavn er mit navn...

Så blev det fastelavnssøndag.

Vores fastelavnshurlumhej er overstået, der var bare hyggen i vuggestuen i fredags.
Kl. 10 var vi fremme og omklædt til den hjemmekreerede Mobiltelefon. Jeg er glad for, at vi ikke skulle bruge tid på sminkning eller hovedbeklædning. Det var August slet ikke til. Det hele var så overvældende, med alle de udklædte børn og voksne, så der havde jeg prioteret rigtigt.


Af et barn, der gerne vil slå en proper næve, når der leges med Storebror, ja, så var det lidt anderledes med en tønde. Han kom, han så, han gik i stå! men med lidt hjælp fra en voksen, fik han klappet til tønden er par gange.


Mobiltelefonen som var helt enkelt, er syet af et sort hovedpudebetræk, som blev sprættet op og vasket inden det blev klippet i to. Taster og skærm blev syet på. Det tog mange timer. Min symaskine (den dyre og ny synede) ville ikke sy ordenligt, så der blev justeret og justeret alle vegne, men lige meget hjalp det. Så jeg måtte ty til den billige, som til gengæld syede som en drøm. Godt man har stofreste i rå mængder, så der kunne komme noget farve på.
Næste år skal det nok være mere avanceret. Når man til den tid er 3½ år er der sikkert en eller anden helt der skal portrætteres ;0)


19.2.09

Sengetid

Så er det ved at være sengetid (eller rettere det har det vist været i en times tid eller halvanden).

Men jeg skulle lige have fastelavnskostumet færdigt til Yngste. Der er Fastelavnsfest i Vuggestuen imorgen kl. 10, så der vil vi begive os over og så vil jeg få fotograferet stumpen i dragt til senere blogning.

Heldigvis behøver sådan et kostume ikke være en videnskab og det bliver han heller ikke. Det er enkelt og færdigt ;0)

17.2.09

Mænd der hader kvinder


Igår var jeg i Falkoner Biografen og se filmatiseringen af Stieg Larsson roman "Mænd der hader kvinder".

En spændende film med både dystre, sjove og spændende scener og rigtig gode skuespillere. Om de lige passer ind i læsernes forestillinger af deres karakterer, skal jeg lade stå åben. Jeg har ikke selv læst bogen/bøgerne endnu.

Noomi Rapace spiller den dystert udseende Lisbeth Salander med den grumme fortid. Jeg har ikke set hende før, men den rolle spiller hun rigtig godt. Og Michael Nyqvist som Mikael Blomkvist den jagede journalist. Han er for mig også en ukendt skulspiller, mens Peter Haber, som vi her hjemme kender som Kriminalkommisær Martin Beck, er en vi har set mange gange før. Her i en rolle som er den modsatte af hans rolle som Martin Beck. Han er altså en rigtig god skuespiller.

Var der nogen minuser?

Ja en enkelt. Den er lidt tung i starten. Perle nævnte, at hun havde opgivet at læse bogen, da den var for kedelig. Filmen starter også tungt, men vender og bliver virkelig spændende.

Mange af aftenens publikum havde vist læst bogen. Man kunne næsten høre på deres udbrud, hvad der ville ske. Der blev feks. grinet nogle gange :0)

Der er premiere d. 27. februar, hvis I har lyst til en aften i mørket.
P.S. Godt jeg ikke skal anmelde film. Det er jeg ikke super til...

14.2.09

Lige om lidt

Dagen er ved at være gået.

Vi har aftenhygget med pandekager og nu laver vi vist alle det vi er bedst til.
Gemalen spiller poker på computeren, Ældste er fordybet i WOW, jeg vil se Irene Huus krimi om et øjeblik og strikke lidt og de to yngste er gået omkuld på en luftmadras på gulvet.

Roen sænker sig og vi...

13.2.09

Fredags flad

Hjemme igen efter dagens dont. Var svært at koncentrere sig med så meget snot i hovedet og prop i øret!

Nu er det weekend og jeg skal bare slappe af til på mandag. Blive helt rask igen, så jeg kan nyde forpræmieren på "Mænd der hader kvinder".
Jeg har ikke læst bøgerne endnu, men er filmen god kan der være, jeg tager mig tiden til at læse dem.

Men nu står den på total ladhed til aftensmaden skal spises.

12.2.09

Op til overfladen



Så har jeg fået sovet en times tid og det var rart.
Næsen løber stadig, der er stadig trykken for panden og i tænderne i højre sidens overmund, men jeg har en del mere energi nu.

Gemalen, Frøkenen og Yngste er taget i svømmehallen, Ældste gad ikke (motion og teenagealder går ikke godt sammen mener han), så hsn sidder foran PC'en og spiller WOW.

Da tænderne værker er det ikke lige rugbrødsmadder der står på programmet, men en hurtig lavet broccolisuppe er det blevet til. Den var lavet på en lille ½ time og smager ikke af vildt meget, men det er nok mine smagsløg der er i dvale.


Broccolisuppe til en snottet

Toppen af et bundt broccoli i buketter
3 mellemstore kartofler i små tern
1 løg hakket (tror porre vil give mere smag)
2 hønse bouillon terninger
Vand så det næsten er dækket
Kaffefløde

Fyld det hele i en gryde, - fløden, og lad det koge til grøntsagerne er møre.
Gem vandet og blend grøntsagerne med lidt kogevand. Juster med mere kogevand, når det er tilbage i gryden, så det ikke er for tykt, men heller ikke for tyndt. Tilsæt et skvæd kaffefløde, varm igennem, smag til med salt og peber.
Vil sikkert smage godt med lidt sprødristet bacon, parmaskinke eller chorizo.

Nu vil jeg putte lidt igen og se at blive frisk. Både til imorgen hvor jeg skal have møde hele dagen med ekstern konsulent og til weekenden hvor man ikke er syg og til mandag hvor jeg skal til forpræmiere.

Znot x meget

I dag bliver en hjemmedag...

Jeg blev uden varsel igår, efter jeg var kommet hjem, godt snottet. Troede først, det var fordi jeg havde "leget" med mel, men da det er fortsat og har givet en rigtig dårlig nat, bliver jeg hjemme idag. Hovedpine, snot, tandsmerter og ømt øre.

Jeg tager en sygedag!

11.2.09

Spillop og sne

Yngste bliver spillop til maj eller lige efter sommerferien. Det kommer an på hvordan han reagere.
Vi fik, at vide at han er blevet rigtig god, til at lege med andre på hans egen alder, han holder godt fast på det han leger med, hvis det er godt legetøj og han er klar. Det var jo rigtig rart, at få at vide.

Så en af tingene han skal, er at blive blefri. Det skal trænes og vi er godt igang. Han vil gerne på toilettet, men husker ikke selv at sige til. Så i går købte vi en toilet træner, et toiletsæde med trappe og så håber vi, han syntes den er meget spændende. Igår var han på den 4- 5 gange, men tissede vist kun en. Så må vi se, hvordan farmand klarer det idag. Yngste kan selv finde ud af at sætte den på toilettet, men indtil videre, SKAL der være en voksen, når han kravler op.

Og så er det lige før jeg skal ud af døren. Arbejdet kalder.
Jeg tror jeg går, der er sne og så syntes jeg to ben er bedre end to hjul. Kommunen er ikke så hurtig med at få ryddet, så cyklende og gående kan komme sikkert frem og nabokommunen er helt håbløs...

10.2.09

Måske snart en spillop

Min yngste bliver jo 3 år til august. Så bliver han børnehavebarn.
I hans institution har man inddelt børnene, så de små (0 til de fylder 3 år) er fordelt på 3 stuer og de 3 til 4 år er på en anden stue - Spillopperne - hvor de bliver introduceret til livet i den integrerede børnehave/fritidshjem.
Yngste er jo som sagt ved at nærme sig de 3 år og i dag skal vi over og tale med "de voksne" fra han stue. Vi skal finde ud af i fællesskab om han er klar til at blive en af de store. Det er nemlig allerede fra maj.

Han er en loppe, når han er sammen med os, men en stille fyr, når han er på egen hånd. Han skvadre løs her hjemme, men siger vist meget lidt der ovre. Det er de ting vi skal tale om. Det skal jo være en god ting at flytte over og ikke blive til et mareridt for ham.

Så her kl. 12.30 smutter vi i vuggestue.

8.2.09

Tøse fødselsdag

3 timer med tøsefnisen og høje stemmer blev overstået, uden de store skærmydsler.

Alle var mødt frem 14.10 og der kunne pakkes gaver ud. Frøkenen fik en masse hårbøjler og fyrfadslysestager, så nu skal hun bare huske at pleje håret, så de kommer til sin ret og få ryddet op på sin del af værelset, så hun kan pyntet med alle sine stager.

Dagens "tema" var teselskab. Så var det bare om det faldt i deres smag. Og jeg kan konstatere, at de nok lige var et par år for unge til det. Mine børn er flasket op med te og derfor glemmer jeg nok, at ikke alle er lige som dem. Te var ikke det der blev drukket mest af! Så rød og gul saftevand var der tilgengæld godt løb i ;0)

Til det "våde" blev der serveret lidt forskelligt.
De startede med sandwich med skinkesalat, leverpostej og helt almindelig skinke.



Der skulle have været både boller og scones, men Frøkenen mente, at boller fik de altid, så vi nøjes med scones. Dertil kunne de få enten smør og syltetøj eller flødeskum og syltetøj. Og begge dele blev benyttet. Scones plejer at blive sådan noget tørt noget, fordi det er på bagepulverbasis, men den påskrift jeg fandt på nettet på Politikens hjemmeside er god. Opskriften er lagt der af James Price. Selv idag er de bløde og fine. Ældste har spist 5 her til formiddag, udgørende hans frokost :0)





Intet teselskab uden småkager. Der var blevet bagt Cookies med havregryn og to slags chololade (forrest i skålen). En opskrift fundet hos NEWYORKERBYHEART og Bagte popcorn (kan anes bagerst i skålen) en småkage med popcorn i :0) Opskriften fundet hos Dansukker.



Da de havde forsynet sig med ovennævnte, blev der sat muffins og vandbakkelseskrans på bordet. Muffins'ne var med vanilje (lyserød glasur) og gulerod (hvid glasur). Opskriften stammer fra Kagekonen :0)



Kransen er fra Karolines køkken og lagt sammen med creme og frosne optøede kogt med sukker hindbær. Den var det til gengæld ikke den store rift om. Men mætheden havde nok også indfundet sig.


Appelsindans, gemmeleg udenfor, is til farvel og så lige en gætteleg og så var de 3 timer gået.
Så er der 7 måneder til næste gang ;0)




6.2.09

NU...

...er jeg flad!

Siden sidste indlæg, har jeg brugt to aftener på spejder, igår på indkøbssedlen og i aften på bagning. Men nu er jeg også færdig i begge ordets betydninger. Det jeg skulle bage her til aften, til Frøkenens forsinkede tøsefødselsdag, er klaret. To slags muffins, popcornsmåkager, en vandbakkelseskrans og honninghjerter. Og så en gang creme til kransen.
Fysisk er jeg også helt færdig!! Ryggen protesterer højlydt og øjnene er trætte.
Da de sidste hjerter kom ud af ovnen for 45 min siden, undrede jeg mig endnu en gang over at jeg laver så meget til en førselsdag, men jeg må j kunne li' det! ;0)

Om lidt vil jeg pakke sammen og finde sengen. Imorgen er endnu en dag og den starter tidligt. Tøserne kommer kl. 14.

Forhåbenlig kommer mit kamera i aktion i morgen og får fotograferet lidt af bagværket.

2.2.09

Filmvejr

Eftermiddagen gik med en film på Canal+Comedy.
Nu vare julen helt til påske og da de lige sendte en julefilm, jeg ikke kendte, så måtte jeg se den!
På dansk hedder den "En lyslevende jul" - på engelsk " Deck the halls".

Den var... OK af en julefilm, som ikke har været set før. Men ikke helt til gentagelse.
Mange elementer i handlingen var hentet taget fra "Fars fede juleferie", der var også lidt "Tror du på julemanden?" osv osv.

Filmens rolleliste indeholder både Danny DeVito, Matthew Broderick og Kristin Davis, men det højner ikke meget.

Så er der serveret, hvis nogen skulle få lyst til lidt jul før tiden.

1.2.09

Underligt!!

Sidder med lækkerbaren og skriver. Den anden er jo gået i udu - troede jeg.
Nu sidder gemalen og surfer på min - UDEN problemer.

UNDERLIGT!!