6.12.09

Juletræet med sin pynt...



I går var der juletræsfest på jobbet.
Dagens program var enkelt, men hyggeligt: Vi lavede julepynt til træet i kantinen, bagte julekager og kunne blive smykket med ansigtsmaling.

Til at forsøde de næste timer, var der æbleskiver, ris á la mande, frugt, gulerødder, glögg, kaffe, te, saftevand og vand!



For yngste var det aller første gang, han blev farvelagt og selvom der var mulighed for en lækker edderkop på kinden, valgte han en sød hund VOV.
Han fik også tatoveret nogle sole på armene og det samme fik Frøkenen. Ældste stod over. Så sjovt var det så heller ikke, for ham, så han står nok over til næste år.



Alle børn der ville, fik en klump kagedej og så blev der rullet og udstukket figurer, som blev lagt på hver sin bageplade. Efter bagningen kunne de hentes på et bord og puttes i kagedåser. Se det er lige noget for børn i alle aldre. Snuppede et billed, da nogle af de sidste kager blev lagt på kagebordet.
Vi sluttede af med fælles sang om juletræet og farvel efter 3 timers hygge med en slikpose hver (altså en til hvert barn ;).

2 kommentarer:

  1. kan huske da jeg havde mine med til Tryg's juletræsfester. Den første gang vil jeg huske til min død, fordi Josefines øjne var store som thekopper over julemandens entre på trappen. Hold da op, hun var betaget. Nogle år var det tre timers INTENS juleri med flere hundrede unger der fræsede glade rundt. Alle kræfterne værd, for deres glæde var ikke til at tage fejl af, og de husker dem begge endnu. :) Min eks gad aldrig deltage, så jeg havde mine forældre med som støttepædagoger og jeg husker faktisk også tilbage på de fester, som noget af det mest traditionsbundne fra min tid som småbørnsmor.

    Tak fordi du lige sendte mig ned af den vej med minder der er gode og varme :)

    Knus og sov godt søde Kari.

    SvarSlet
  2. Henriette - Jeg er glad for at jeg ramte din glade "memorylane" knap :0)
    De minder er rigtig gode at haven.

    Rigtig god tirsdag aften
    Knus Kari

    SvarSlet

Her kan du skrive, hvis du syntes du har noget du gerne vil fortælle.
Og så bliver jeg glad for en lille kommentar i ny og næ ☺