18.10.09

Vel hjemme igen

Igår var vi så hjemme igen efter en noget blandet (vejrmæssigt) tur.

Fredag var det jo regn regn regn hele formiddagen, aftog lidt over middag, men stoppede først rigtigt hen over eftermiddagen.

Regnen gjorde, at vi tog til Næstved på byvandring. Ikke at det er optimalt, når en by skal udforskes, men bedre en moder natur uden læ.

Jeg har aldrig været i Næstved, så når turen nu gik den vej, så hvorfor ikke.
Først kørte vi til Næstved Storcenter og gik en tur det. Sjovt lige at se hvordan storcentre er opbyggede.
Så smed vi bilen på P-pladsen foran Kvickly og biblioteket, spiste en mad, inden vi steg ud i let regn.
Vi var kun gået 10 skridt, da Frøkenen udbrød: "Her har jeg været før! Jeg var med klubben her nede og se teater."
OK, min datter er mere velbevandret i sjællandske byer end jeg er...

Med kort i hånden og Yngste i klapvogn, vandrede vi rundt i byen i en lille times tid. Desværre havde regnen ikke lyst til at slippe grebet, så en hyggetur blev det ikke til. Foto blev det slet ikke til. Orkede ikke at have kameraet frem.
Ergo, vi må til Nætved igen en dag i tørvejr og ikke alt for koldt vejr. Der er ellers rigtig mange cafeer der må prøves og forretninger jeg gerne ville se lidt mere på.

Tilbage ved bilen tog vi i Kvickly for lige at proviantere lidt snolder til om aftenen og snuppe en kop cacao og så var det tilbage til bilen og afsted mod Borre og vandrehjemmet.

Efter en lille fejlkørsel (som vores Gertrud Petrine Svendsen var skyld i, I ved "Drej til højre nu" og så er der ikke mere vej 600 m længere fremme) nåede vi frem til vandrehjemmet, som ligger lige overfor campingpladsen, sådan næsten midt ude i ingenting, men med dejlig natur rundt om.



Aftensmaden blev indtaget i Stege. Vi ville have spist på Bryggeri Møn , men vi endte på Café Frederik VII som ligger på Torvet.
Hyggelig lille cafe, søde servetricer (ikke unge piger, men modne damer, som kan give rigtig god betjening).




Her serverede de Flæskesteg med sovs, kartofler, rødkål og surt "ad libetum" til en fornuftig penge, som mine tre medspisere fik og jeg faldt for Æbleflæsk, en ret jeg elsker og sjældent får.
Der var også plads til dessert og mine medspisere fik isdessert og jeg fik et stk brownie med soft ice.
Som sagt et rigtig hyggeligt sted, faktisk så hyggeligt at Yngste gav den ene dame et farvelkram (han deler ellers ikke ud af dem til fremmede!).

Lørdag morgen blev der pakket sammen inden morgenmaden. Vi havde bestile morgenmad og det var vi glade for. Det var rigtig hyggeligt og lækkert. Hjemmebagt brød, ost, pølse, æggekage, marmelade, havregryn, cornflakes og müsli, juice te og kaffe.




Vi var tidligt på Møns Klint (9.30) og havde det hele for os selv. Vores tur gik fra Geo centeret og nord på. Det gik op og ned og op igen og op er OP og ned er NED og Yngste gik og gik og gik. Turen tog omkring 3 timer og var som kun på 5,2 km i fulgeflugt og Yngste gik nok de 4 km selv. Kun et lille break i ringslyngen på mors mave, hvor han tog en lille lur og kom til kræfter, blev det til.



Udsigten kl 9.35

Halv to gik turen hjemad igen mod nord, med et lille ophold i Bilka i Hundige hvor der blev
provianteret til aftensmaden.

Og hvor var det rart at være hjemme igen, trætte og med lidt ømme ben.

9 kommentarer:

  1. Dejlig læsning, trods lidt for meget regn lyder det til, at have været en dejlig tur.

    Velkommen hjem ;o)

    SvarSlet
  2. I har da fået en masse ud af den tur- trods vejr og vind :-)

    SvarSlet
  3. Fru E - Tak :0)
    Det var dejligt at komme lidt hjemmefra, ikke skulle gøre så meget og så opleve lidt.
    ___

    Losarinas mor - ja vi fik set det vi havde planlagt, trods vejr og vind.
    Næste gang vil jeg så gerne opleve det i sol :0)

    SvarSlet
  4. Lyder som en skøn tur:-))))
    Det er sådan en smuk baggrund, du har på din side her - kan du ikke fortælle mig, hvor jeg finder det og hvordan jeg gør? Lotte fra Thy fortalte det en gang, og så havde jeg også noget tapet på min side et stykke tid. Så fik jeg slettet det, og nu kan jeg ikke lige hitte ud af det. Synes min side er enorm kedelig at se på.........hjælp mig. Skal nok lade være med at bruge samme tapet som dig:-)))

    SvarSlet
  5. Gitte - Tak, jeg er også meget glad for min baggrund.
    Jeg skriver lige på din bolg, hvordan du gør.
    Så er det lettere at komme til igen, hvis du kommer til at slette.

    SvarSlet
  6. Lyder som en dejlig tur - trods vejret. Har aldrig selv været på Møn, men vil enormt gerne.
    Tænker nok, du er noget brugt nu :-))))
    God søndag aften til dig.

    KH Gittemay

    SvarSlet
  7. Gittemay - Det var der også. Vi havde 2 af 3 børn med og min datter syntes det er sjovt at se nye byer og steder, så vi får snakket om stederne bagefter.
    Jo mine ben er godt brugte, men jeg tror det er fordi jeg havde Yngste og hans 13 kg at slæbe på. Det er en ekstra belastning og så at jeg ikke sov i min egen seng om natten.

    God søndag aften til dig :)

    SvarSlet
  8. Lige som Gitte Barlev synes jeg også, din baggrund er utrolig smuk. Og det lyder som den dejligste tur I havde - selv om det var regnvejr.
    Dit billede af udsigten kl 9.35 e bare fantastisk!

    SvarSlet
  9. Madame - Tak :0)
    Det var dejligt, selv med både regn og blæst.
    Der var en fantastisk udsigt på Møns klint. Da solen skinnede havde vandet farver som ved middelhavet. Klar grøn, klar blå, og så en lang række blå nuancer ud mod horisonten.

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺