2.10.09

Uge 40



Natten indeholdt nogle afbrydelser. Først da Yngste fik et hosteanfald og senere, da vi blev ramt af 2 haglbyger. Nr. 2 kom kl. 04.50 og den bankede på ruden for at komme ind.
Gemalen tog dette billed af vores trampolin i formiddags.



Da jeg mødte ind på jobbet lidt over kl. 7, var mosekonen på besøg. Det lå som en dis og passede på søen, jeg kan se fra mit vindue.

Nu er det endelig blevet weekend. Jeg må sige det har været en anstrengende uge.
Sygdom, teenageproblemer, søvnmangel og almindelig jobtræthed, har gjort uge 40 meget lang.

Aftenerne har været brugt til strik og hækling. Det er så dejlig beroligende.
Efter mange mange måneder, fik jeg lavet Gemalens tørklæde færdigt. Det blev godt nok ikke overlangt, men det kan varme hans hals.



Ved at læse lidt tilbage på bloggen kan jeg læse, at jeg købte garnet i Kvickly. Det er en blanding af 60 % bamboo/30% uld/10% polyamid og hedder/hed Gorizia.

I mandags kom der også en pakke garn fra BCGarn, jeg bestilte i torsdags. Der var garn til en bluse til mig selv og 6 nøgler Arwetta til mit nye Hexagonprojekt; tæppe til Yngste. Nu vil jeg prøve at lave et i uld frem for bomuld. Ren uld er det jo ikke.



Dårlig dårlig gengivelse af farver!! Her ser I Jagtgrøn, Limegrøn, Lys lilla, Mørk lilla, Lys blå og Coboltblå. Som sammenhængsfarve er brugt mørkeblå strømpegarn fra Superbrugsen. Tilbud for en 3-4 uger siden.

Nå men nu er det weekend og hvad jeg skal bruge den på, ved jeg ikke endnu, men der er et par tanker...

5 kommentarer:

  1. Er det når I kommer på besøg du skal lære mig at hækle?

    Knus og kram

    SvarSlet
  2. Jeg har slet ikke et sekund overvejet at jeg kunne bruge Arwetta til tæppe i stedet for strømper. Sikke gode farver du der har valgt. Jeg er sikker på at det tæppe bliver et hit. :-)

    Jeg ønsker dig en velfortjent weekend efter den lange og drøje uge. Jeg forstår jo så udemærket hvordan det er at være brugt, selvom jeg jo ikke lige kan prale med et job..

    Knus og kærlig hilsen
    Henriette

    SvarSlet
  3. Fru E - Ja det regner jeg da med. Så kan du når at lave julegaver ;^)

    Knus og Kram
    ___

    Henriette - Jeg syntes mit hexagontæppe i bomuld meget hurtigt set lidt nusset ud i overfladen og så kunne jeg se at Lucy hækler sine tæpper i uld.
    Med udgangspunkt i uld og tanken om sliddet et lille barn kan udøve, så syntes jeg, at jeg ville prøve i strømpegarn. Så nu forsøger jeg mig i det.

    Dit job er som "støttepædagog" for 4 teenagere og det er nok lige så krævede som mit 37,5 timer job. Dit er jo nærmere 24-7.

    Knus :)

    SvarSlet
  4. Du har da vist i den grad brug for weekend, Kari! Det lyder som en temmelig hård uge, du har haft. Nyd din weekend ;-) .

    SvarSlet
  5. Bente - Du kan tro den er tiltrængt!
    Jeg kan mærke roen sænke sig og det har endda været overskud til at bage.
    Hurra for weekender :)

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺