24.10.09

Farvel for evigt

Der er nu sagt ugenkaldeligt farvel, ved en meget smuk ceremoni.
Vi var mange til stede. Klassekammerater med forældre, venner med forældre, dem der kendte ham gennem skole og klub med forældre, lære, pædagoer og skolen inspektør.

Der var smukke taler og vi græd til både "En dag tilbage" med Nick & Jay og "Du er" med Søs Fenger og vi sang han yndlingssang "Elefantens vuggeevise".
Han vil blive husket, det er helt sikkert.

Og så var hans motto gennem hele forløbet
" Du må videre i livet".

6 kommentarer:

  1. Så stort at familien havde det overskud. Godt i deltog...

    SvarSlet
  2. Det er simpelthen grusomt, når børn dør! Punktum.

    Ja, for et eller andet sted virker det bare så forkert. Da min datter gik i 2.-3. klasse, var der en dreng fra hendes skole, der blev dræbt i et trafikuheld. Min datter legede med hans lillesøster, så vi gik med til begravelsen, og dér sagde præsten de mest rigtige ord, jeg nogensinde har hørt i den sammenhæng: "Allan er død, og det er noget lort!".

    SvarSlet
  3. Det er skrækkeligt, men hvor var det godt, I tog med!
    I min klasse var der en pige, der døde af kræft, og i min søns gymnasieklasse døde en af drengene. Det er noget, man aldrig glemmer.

    SvarSlet
  4. Lise - Som jeg fangede det i går, var det et ønske fra moderen at han skulle slutte rejsen fra klubben som han elskede at komme i. Familien tog afsked med kisten uden for klubben.
    ___

    Bente - Det er SÅ forkert, at nogen kun får så få år at leve i. Han blev bedktevet om et livsstykke og så er der endnu mere uretfærdigt!

    Allan's præst har da helt ret; Det er da noget lort!!
    ___

    Madame - Datteren ville så gerne med. Hun havde hjulpet til med at forberede i hallen om fredagen og så kendte hun ham jo også. Det var så min første bekendtskab med en afsked med et dødt barn og det var meget bevægende. det viste sig at jeg kendte ham af udseende. Han havde gået på en af de andre stuer i børnehaven, da Frøkenen gik der.

    Jeg tror også, at hans klassekammerater altid vil huske ham. De besøgte ham på hospitalet, da han ikke længere kunne komme i skole.

    SvarSlet
  5. Det er altså det tristeste jeg har læst i lange tider. At børn skal dø for os andre er simpelthen ikke rimeligt eller ret.

    mange knus
    Henriette

    SvarSlet
  6. Henriette - Jeg tror ikke jeg ville kunne klare at miste et af mine børn. Jeg tror jeg ville dø total indvendigt.
    Men denne verden er ikke 100% retfærdigt og det går desværret nogle gange ud over de forkerte.

    Knus

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺