1.8.09

Håndarbejde dengang

Jeg syntes det er spændende, at vandre rundt i fortiden. Det fortæller ligesom, hvor godt vi har det i dag. Træk og slip, rindende vand er bare nogle af goderne og så skal vi bare ned i supermarkedet og hente den der liter mælk og pakke smør, når vi skal bruge den. Ikke først malke, kærne osv.

Men alligevel er der noget ved den levemåde, der trækker.
Jeg har ikke tiden til at gøre en brøkdel af det man skulle dengang (det nødvendige, som vi nu om dage kan købe os fra) og så ville der heller ikke være tid til at blogge ;0D

Men da jeg kom forbi gaden med kvinder der producerede klæder og materialer til disse, måtte jeg lige stå lidt længere.

Sådan en håndteen og en håndfuld kartet uld er da bare sagen. Det så så legende let ud, men det er det sikker slet ikke!!

Hun var ferm, den arbejdsomme dame, der sad på bænken og håndspandt og efterfølgende vandt garnet op.



Nogle børn kom forbi og stillede spørgsmål og det kom der en rigtig sjov samtale ud af, men også lærerig.
F.eks. var farvet tøj kun for de rige (altså alt der ikke var naturlig uldfarvet) og da børnene havde farverigt tøj på, så var de rige. De var godt nok ikke helt enige i, for nu om dage er rigdom jo af en helt anden størrelse.
De så også helt forkerte ud i hovedet, da hun fortalte, at hun havde lært at pinde og arbejdet fra hun kunne gå og sådan var det med alle børn i den by...

Op af husmuren hang der indfarvet garn, som nok skulle bruges til de riges beklædning, men smukke var farverne.




På bordet lå der disse dukke tråd. De var mere blanke end garnet på væggen, men jeg fik ikke spurgt om, hvad de var spundet af.


En anden ting der fangede min opmærksomhed, var krydderurtehaven. Den stod der lige, som jeg godt kunne tænke mig den, her i min have. Fyldt med krydderurter af de hårdføre typer. Jeg elsker krydderurter, når de står der, flotte i haven.
Billederne giver dog ikke det rette billede af, hvor dejligt det så ud. Det skal vist ses.



Når Yngste er blevet et uafhængigt barn, er der nok noget jeg, må forsøge mig ud i. I mellemtiden kan jeg jo læse mig til lidt viden om hånd spinding og kartning.

9 kommentarer:

  1. Ja der kommer en helt anden tid til os efter, at børnene er blevet store. Her er yngste jo netop fyldt 10 år og allerede nu syntes jeg der er meget mere tid til mig:)
    Dejlig lørdag til dig.

    SvarSlet
  2. Åhh hvor dejlig læsning. Jeg hygger mig med fortællinger om fortiden, også dem du kommer med. Historie er interessant og lærerigt, OG det sætter vores egen tid i perspektiv ik..

    Desværre tror jeg ikke at min familie ville juble hvis jeg tog dem med til sådan et sted. :-)

    Mange kærlige hilsener
    Henriette :-))

    SvarSlet
  3. Oline - Jeg kan se på vores venner med kun større børn (på alder med de ældste) at de kan en masse som vi ikke kan endnu. Men om bare et par år ser der allerede bedre ud. De skal lige over "jeg kan og vil ingen ting selv" stadiet, så er der mere luft.
    Håber I havde en god aften og nat med de overnattende.

    Og god lørdag til dig :)

    SvarSlet
  4. jeg har også altid været meget facineret af det at karte og spinde og farve garn.
    Og urter.
    Det må ha været et dejligt besøg.
    En håndten og lidt uld- det kan du nok få plads til, selv med den lille fyr :-)

    SvarSlet
  5. Jeg kan godt forstå, du er fascineret af håndspinding og af urtehaven! Man har en forestilling om, at meget var hyggeligere i gamle dage, men det er nok ikke helt sandt.

    Rigtig god lørdag til dig :-)

    SvarSlet
  6. Losarinas mor - Det var et hyggeligt besøg og da der gså var noget for mig blev det rigtig godt.
    Jeg tror nu heller ikke der kommer til at gå så mange år eller måneder inden jeg forsøger mig med en håndten. Det bliver jo snart vinter :0)
    ___

    Madame - Nej så rosenrødt tror jeg ikke det var. Det var vist hårdt arbejde fra sol opgang til solnedgang.

    Men jeg tror vores tidsalder er blevet så mekaniseret, at vi indimellem har lyst til at det skal blive list "som i gamle dage".

    SvarSlet
  7. Henriette - Jeg tror ikke, du skal sige sådan.
    Min ældste, som kun interesserer sig for kæresten og computerspil, mente han havde haft den bedste dag i ferien der.
    det er en lang tur, hvis de ikke syntes om det, men det kan jo også ende som en succes.
    Og du kommer måske hjem med en god historie :)

    KH Kari :0)

    SvarSlet
  8. Jeg kan godt genkende det der med, at man savner lidt mere tid til at være kreativ. Husker stadig, da vi sad og strikkede sammen en hel aften med din mor som dygtig læremester og med en kande te på bordet. Det var tider! ;-)

    SvarSlet
  9. Sussie - Ja det var tider. Det var dengang vi have tid.
    Det kunne være sjovt at prøve igen, måske lige uden min mor. Vi kan nok godt selv nu ;)

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺