14.5.09

5. klasse på lejrskole

Frøkenen skal på lejrskole, sammen med parallelklassen fra 2. til 5. juni.
De skal til Roskilde, til en hytte der og mens de er der, skal de i Roskilde Domkirke og på Vikingeskibsmuseet. Men det er vist helt normalt, når man er på de egne. De skal også ud og ro kajak...

Igår aftes var vi til forældremøde fra 17 til 18.
Der var information om hytte, ture, mad og regler.
Til debat var lommepenge og mobiltelefoner.
Frøkenens klasse var flot repræsenteret og vi fik (da vi er en forældregruppe der er meget enige) vores meninger igennem.

Vi blev enige om, at de gerne må have deres mobiler med, men de bliver inddraget og kun udleveret om aftenen, så de kan ringe hjem og sige godnat. De får den også den dag, de skal på tur. De skal på bytur en eftermiddag og der er det en sikkerhed, hvis de skulle blive væk.

Lommepenge var også et emne, som lige skulle vendes. Lærernes forslag var 100 kr, hvoraf de 25 kr skulle gives til lærerne, som så ville købe guf til hele turen og vi forældre så ikke tænke på snolder.
Der var en mor der mente, at 75 kr var for lidt lommepenge til en dag med museum og bytur. Hun syntes de skulle have 100 kr med + de 25 kr til snolder.
Det endte med 75 kr. i lommepenge ;)

Så er det bare at få købt det der mangler og så skal hun snart afsted...

4 kommentarer:

  1. Jeg syntes det er en meget fornuftig løsning på lommepengene. Det er altid et emne der vækker debat til den slags møder.

    Rigtig god fornøjelse til hende og også til jer, der får lidt mindre at se til hjemme. :-)

    KH Henriette

    SvarSlet
  2. Det er den helt normale tur når man besøger Roskilde. Området omkring domkirken er helt specielt, men det er nok kun os voksne der lægger mærke til det.

    Håber tøsebarnet får en god tur....

    SvarSlet
  3. Henriette - Penge er altid et debatemne og bølgerne kan gå højt! Men her var det stille og roligt.

    Og ja det vil kunne mærkes at vi kun er 4 hjemme i 3½ dag. Ældste starter mundtlig eksamen den uge.

    KH Kari
    ___

    Lise - Det er helt sikkert kun os voksne der kan se skønheden sådanne steder :0)
    Hun er begyndt at glæde sig, så det skal nok blive godt.

    SvarSlet
  4. Naturligvis giver det anledning til debat når sådanne ting skal arranges. Selv ville jeg også sige 100 kr + 25 kr. til snolder. Men det er af den simple grund, at man nærmest ikke få noget for sine penge nu.

    Men bare ungerne er glade og får en skøøøøn tur, så er målet jo nået.

    SvarSlet

Her kan du skrive, hvis du syntes du har noget du gerne vil fortælle.
Og så bliver jeg glad for en lille kommentar i ny og næ ☺