18.4.09

Aften med grill

Så blev det til årets første aftensmad på grill.
Da vi var ude at købe ind, var der frit valg på alle hylder og så var vejret jo til grillmad.

Hos slagteren fik Gemalen fat i ostekrebinetter og Brugsen havde nogle nogenlunde pølser (Gemalen mener ikke man kan grille uden at få pølser).

Hjemme kom så spørgsmålet om hvad vi skulle have til. Noget med kartofler, salat og noget brød.
Brødet blev til Hurtigt madbrød fra Karolines køkken. Det skal bare røres og ældtes sammen, lægges på en bageplade og så bages.



Kartoflerne blev til salsakartofler. Kartoflerne blev kogt og let afkølet, inden de blev vendt i en dressing af persille, hvidløg, citronskal, chili og olivenolie. Dressing er så god, at Ældste dyppede brødet i det.



Om lidt skal vi så nyde årets første koldskål. Hjemmelavet og med citron :0)

3 kommentarer:

  1. Hej Kari
    Mums, det ser lækkert ud :-)
    Det brød vil jeg gerne ha´ opskriften på. Det ser lige ud til at det er noget jeg kan 'fjernstyre' manden til at bage :-)

    God søndag aften!
    Knus
    Malou

    SvarSlet
  2. Hej Malou
    Jeg har linket til brødet i indlægget og ja Nallefar kan snildt lave det. Det er ikke særligt sværet.

    Hav en god aften
    Knus

    SvarSlet
  3. Hej igen.
    Det har du jo også, jeg skal vist ha´ briller. Det tror jeg bestemt 'vi' skal prøve at bage, der manglet tit lidt brød på bordet.

    Også god aften til dig :-)
    Knus

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺