1.3.09

Hyggelig aften

Det blev en hyggelig aften i venners lag.

Mad var der nok af, vin og til de små glas var der også rigeligt af, men med en krudtugle af en 2½ årig, holdt vi begge igen. Der er nemlig så meget knald på at ham, at han fik undersøgt mange af køkkenskabene, drejet på mange knapper (tændt komfuret, indstillet vaskemaskinen m.v.), så vi er på næsten 99% af tiden. Den sidste % er når han sidder hos de andre børn/unge og følger med.

Kalenderen blev også fundet frem og vi fik fundet en måskedato til vores årlige Bakketur. Min veninde er startet i ny stilling, som indebærer weekendvagter, men det er så nyt, at hun ikke lige viste om hun skulle på job den dag eller har fri, men indtil nu har vi planlagt det til d. 13/6.

En sommer fødselsdagsfest er også kommet i kalenderen. Det plejer at være rigtig sjovt, så den vil vi heller ikke gå glip af :0)

Jeg har morgenmadstjansen her til morgen og nu er alle oppe, så jeg vil se at få lavet nogle franske toast og få smidt tallerkner på bordet, sammen med boller og pålæg. Ældste, som skulle hjælpe idag, sover hos kæresten, så jeg vil nynnende få lavet hygge og glædes mad ;0)

3 kommentarer:

  1. Det lyder hyggeligt med jeres dag i venners lag! Sådan en dag havde vi også i går, selv om vores dag var lidt mere rolig, fordi vi ikke længere har en 2½-årig lille loppe ;o)

    Ha' en dejlig søndag ...

    SvarSlet
  2. Det er lææænge siden, men jo, jeg kan godt huske, hvor ihærdig og aktiv en 2 ½-årig kan være!

    Ha' en hyggelig søndag - det lyder i hvert fald, som om den er startet godt ;-)

    SvarSlet
  3. Madame - Det var også rigtig hyggeligt. Det længste venneforhold er går over 30 år tilbage.

    Bente - Det er utroligt at de kan holde sig kørene i så lang tid uden at blive trætte :0)
    Søndagen har været OK under dynen.

    SvarSlet

Her kan du skrive, hvis du syntes du har noget du gerne vil fortælle.
Og så bliver jeg glad for en lille kommentar i ny og næ ☺