17.2.09

Mænd der hader kvinder


Igår var jeg i Falkoner Biografen og se filmatiseringen af Stieg Larsson roman "Mænd der hader kvinder".

En spændende film med både dystre, sjove og spændende scener og rigtig gode skuespillere. Om de lige passer ind i læsernes forestillinger af deres karakterer, skal jeg lade stå åben. Jeg har ikke selv læst bogen/bøgerne endnu.

Noomi Rapace spiller den dystert udseende Lisbeth Salander med den grumme fortid. Jeg har ikke set hende før, men den rolle spiller hun rigtig godt. Og Michael Nyqvist som Mikael Blomkvist den jagede journalist. Han er for mig også en ukendt skulspiller, mens Peter Haber, som vi her hjemme kender som Kriminalkommisær Martin Beck, er en vi har set mange gange før. Her i en rolle som er den modsatte af hans rolle som Martin Beck. Han er altså en rigtig god skuespiller.

Var der nogen minuser?

Ja en enkelt. Den er lidt tung i starten. Perle nævnte, at hun havde opgivet at læse bogen, da den var for kedelig. Filmen starter også tungt, men vender og bliver virkelig spændende.

Mange af aftenens publikum havde vist læst bogen. Man kunne næsten høre på deres udbrud, hvad der ville ske. Der blev feks. grinet nogle gange :0)

Der er premiere d. 27. februar, hvis I har lyst til en aften i mørket.
P.S. Godt jeg ikke skal anmelde film. Det er jeg ikke super til...

8 kommentarer:

  1. jeg glæder mig til at se filmen...jeg har læst alle tre bøger og fandt dem måske nok også til tider lidt tunge...men alligevel rigtig spændende :-)

    SvarSlet
  2. Så du var en af de heldige der kom til forpremiere? Jeg er ved at overtale Nallefar til at se den med mig. Min bio-veninde har nemlig læst bøgerne og vil ikke se den. Ellers ser jeg den selv :-)

    SvarSlet
  3. Arrrh, hvor er du heldig. Sådan at komme til snigpremiere. Jeg skal absolut ind at se filmen. Har læst alle bøgerne, og syntes, de var enormt spændende. Selv om jeg normalt ikke bryder mig om krimier. Godt at læse, hvad du syntes om filmen, selv om du ikke skal være filmanmelder ;0)

    SvarSlet
  4. Anne - Det med det tunge har jeg hørt før og filmens begyndelse var for mig, der ikke har læst bogen, tung, men så skete der så en helt masse...

    Malou - Du må virkelig få overtalt Nallefar.
    Men jeg kan ikke forstå at din bio-veninde ikke vil se den. TV2 havde sendt en pensionistbogklub i biografen (6 ældre damer) og de roste filmen.

    Sussie - YES!! Jeg har vist fundet den rette og meget søde gl. kollega-veninde, som lige tænkte på mig :0)
    Jeg kommer faktisk sjældent i biografen, så det var rart.
    Og jeg er jo inkaneret krimifan.

    SvarSlet
  5. Jeg tror bare jeg springer den over indtil den kommer på tv om nogle år ;-)

    Men det er dejligt, at I havde en god aften. Det er altid hyggeligt med god venindetid.

    Kram

    SvarSlet
  6. Dejligt med en anbefaling, Kari! Jeg har hørt så meget godt om bøgerne og vil meget gerne se filmen ;-).

    SvarSlet
  7. Det var da en god kritik af filmen!Du fik da gjort MIG rigtig ivrig for at se den, og jeg glæder mig! :o)

    SvarSlet
  8. Perle - Venindehygge er dejligt. Desværre mangler jeg ofte tid til det, men så hygger jeg mig ekstra når det sker
    Knus

    Madame - Tak :0)
    Jeg har også hørt meget godt om bøgerne, så jeg glæder mig til tid til at få dem læst. Nu har jeg jo et billed af personerne i baghovedet.

    Fru Lipka - Velkommen til :0)
    Så håber jeg du også syntes den er god, når du får set den. Det er jo tit at meget omtalte film ikke helt lever op til rygtet.
    Læste på TV2 Gossip at Stieg Larssons familie også kunne sige God for filmatiseringen. De havde nemlig været lidt skeptiske.

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺