25.1.09

Idyl

Så gik den eftermiddag. Havde en invitation hos min sponsor kl. 15, sammen med 9 andre. Vi skulle have info om nogle produkter.

Efter som familien skulle til til Ishockey et par timer før jeg skulle være der, kørte jeg med de første kilometer og blev sat af. De næste 6 km blev tilbagelagt pr. gåben.

På vejen ud til mødet kom jeg forbi dette smukke gamle hus. Der ligger flere på den vej, men jeg syntes specielt godt om dette. Hvid mod grå er flotte kontraster.



Et langt stykke kedeligt landevejsagtigt vej blev forceret. Det eneste der gjorde det tålelig, var et par "krognæb" (mit udtryk for falkearter. Jeg kan ikke kende forskel, men elsker disse fugle) som kom svævende hen over mit hoved.
Lige inden jeg var fremme kom der lidt mere liv, altså ud over de rigtig mange biler der passerede mig. En mark med heste.



Min sponsor bor i en lille landsby, en hyggelig en af slagsen. De fleste huse er gamle bondehuse eller fra begyndelsen det 19. århundrede.
Min sponsor bor i dette hus, som pga det kedelige vejre ikke præsentere sig særlig godt, men om sommeren...



To timers hygge og info i smukke omgivelser er overstået og jeg er hjemme igen.
Aftensmaden er ved at være færdig og jeg glæder mig til en gang culottesteg og bagekartofler - Mums!

4 kommentarer:

  1. Jeg kan se, du har leget lidt med dit nye kamera. Det gik da meget godt :0)

    SvarSlet
  2. Ja, Sussie. Indtil videre er jeg kommet til at tænde apparatet og trykke på knappen.
    Næste lektion er indstillinger ;0)

    SvarSlet
  3. Sikke en smuk gåtur du har haft, Kari - det minder fuldstændig om motiver herfra, hvor vi bor i Nordsjælland. Og seks kilometers spadseretur har da givet dig den motion, vi alle burde have hver dag :-)

    SvarSlet
  4. Madame - Begyndelsen og slutningen af gåturen var i smukke omgivelser, mens midten var kedelig "lige-ud-vej". Men det kan jo være vi bor i nærheden af hinanden... :0)

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺