31.12.09

Farvel 2009 & Velkommen 2010

Jeg trækker vejret dybt og holder det, for det gamle år, er godt nok gået hurtigt.
Men dog har jeg nået lidt af det, jeg havde intentioner om, da jeg forlod 2008.


I 2009 var der både gode og glade øjeblikke og der var også noget sørgeligt.


* Jeg var med til at fejre veninden min, da hun rundede. Dejlig fest :0)
* Jeg fik fejret min mor, da hun fyldte 70 år. Der var også en dejlig komsammen der ;0)
* Jeg fejrede 10 års jubilæum på jobbet. Det havde jeg aldrig troet jeg skulle prøve.
* Jeg fik holdt to hyggemiddage for vennerne, som vi ellers næsten kun ser til fødselsdage,
   men der er også mange fødselsdage der...
* Jeg stoppede med spejder og det gav lidt luft i hverdagen, men savner det indimellem.
* Jeg måtte sige farvel til min moster, der tabte kampen mod kræft :,^(
* Jeg nåede aldrig rigtig at bruge tid på mig selv. Det er jeg ikke god til og det er nok derfor
   jeg aldrig er rigtig glad. Jeg må på den igen i 2010

I år 2010 vil jeg gerne, om jeg kan...
  • Fokusere mere på mig selv og (igen) mine behov.
  • Få lavet nye og gode familievaner, så vi kan være mere sammen (hvilket nok kræver megen fantasi...).
  • Dette år skal det være tøserne, jeg vil have på besøg til hygge (mændende må så selv finde på noget...).
Der er ikke så mange om-bare-jeg-kunne, for det er svært at opfylde og jo flere, jo svære.

Som afslutning vil jeg takke jer for at I så forbi,  jeres kommentarer og dejlige skriverier på både jeres blogge og på min :^)

Og så vil jeg ønske jer alle

GODT NYTÅR OG ET LYKKEBRINGENDE 2010 

30.12.09

Sjove lys

Jeg købte jo mine adventslys i IKEA, da jeg faldt totalt for farven.
Viste pænt min "adventskrans" den 2. søndag i advent og der stod der 4 pæne lys på fadet.




Det skulle vise sig, at det stadig er rigtig gode lys, da de ikke løber (kun der hvor stifterne med numrene var sat i), men de får den mest mystiske facon, når man brænder dem ned.




Det kan man vist kalde lys med charme.

29.12.09

Bage smage knytte

Jeg har bagt og jeg har knyttet og det var dejligt begge dele.

Med en veninde på besøg til Frøkenen og intet i huset, blev der bagt pølsehorn, for der var pølser i fryseren, gær i køleskabet og resten rundt omkring i køkkenet.


Resterne...


Nu ovnen var i gang lavede jeg også kanelsnegle. De blev udmærket, men måske får meget brød, men det kan jo justeres til en anden gang.




I går i Kvickly faldt jeg for en bog "Familiesysler".
Den er vildt inspirerende og der er dejlige billeder i.



I Juni måneds kapitel knytter man armbånd og det er 100'rede af år siden, jeg har prøvet det, så det ville jeg igen.
Men jeg havde ikke noget der rigtig kunne bruges, men jeg ville! så frem med bomulden og igang.



Nu har Yngste fået et armbånd ;)

Sidste tirsdag i 2009

Og den er nu OK - indtil videre.

Eneste lille overraskelse er, at Frøkenens veninde kommer. Hun har nemlig ikke givet besked om, at hun godt måtte. Så det er lige et lille udfordring. Men reddet igen. Jeg har ikke købt ind til noget, men kan hurtig lave nogle pølsehorn (det bliver de sjældent for gamle til og en gang kanelsnegle kan også produceres).

Så har Yngste sovet uden natble for første gang. Han bad selv derom og han klarede det. Flot start.

Som I kan se, så er der ikke rigtig noget at skrive om. Så jeg vil bare ønske jer en rigtig god dag :0)

27.12.09

Så lakker det mod enden...

Jeg vil slutte disse dejlige juledage af, med det sidste stykke julemusik.

Der skal sluttes af med min yndlingsjulesang.
Denne udgave er med Judy Garland. Hendes lille fine stemme, passer så godt til en afslutning på noget dejligt.



Glædelig bagjul. Håber alle har haft nogle rigtige dejlige dage.

Tredie og sidste i denne omgang


Yngstes smuglån af mors kamera...

3. juledag er kommet og det er så også sidste dag i denne julomgang, at hele familien er hjemme sammen. I morgen er atter arbejdsdag for Gemalen.

Det bliver nok en sen morgenmad i dag, så der skal lidt ekstra på bordet.
Jeg vil bage lidt pandekager og koge lidt æg. Så skal bollerne lige bages.

Jo det bliver en rolig start på denne søndag...

26.12.09

Julepynts julegaver

Der er lige to gaver, jeg lige vil vise.

Det er begge julepynt og begge gaver jeg glæder mig til at tage frem til næste jul.

Af min søde veninde Fru E og familie, fik jeg disse 4 ærkeengle.



De 4 ærkeengle er Raguel (øverst t.v.) som er sekretær for alle englene, Raziel (øverst t.h.) er den vidende, Chamael (nederst t.v.) er en beskytter og Israfel (nederst t.h.) skal på dommedag, kalde alle sammen med sin trompet.

Den anden gave fik jeg af min mor og den har fordoblet min samling af Småfolk. I julegave fik jeg Den strikkende. Jeg er bare helt vilde med de figurer.


        I baggrunden ses Småkagebarnet, den anden jeg har

25.12.09

Næste morgen...

Nu er juledagenes festivitas overstået.




Dejlig juleaften i bedste venners lag.
Julefrokost hos en af svigerinderne, med hvad der høre til.
Nu er vi hjemme igen og kan se frem til dage i nattøj og TV kigning og hvad der ellers falder os ind.

Hav en rigtig dejlig aften og 2. juledag (og 3. med, nu den er til rådighed).

24.12.09

Glædelig Jul



Kære læsere

I ønskes alle

En rigtig glædelig juleaften.

De kærligste hilsner og knus
Kari

23.12.09

Et lille pusterum

Så er det tid til et lille pusterum.



Yngste og jeg har været godt i gang i dag, dog med hver sin beskæftigelse.
Vi  har været nede og købe ind, de der 5 ting der glippede igår.
Vi har skrabet sne, så gæsterne ikke får sne på støvlerne og vi har diskuteret ænder og deres indre, inden påfyldning af æbler og svesker.

Så er ænderne blevet smidt i ovnen, for at lette min dag i morgen og grøden til desserten er kogt og i så rige mængder, at vi har fået risengrød til frokost.

Yngste har brillieret ved, at overtegne min julevoksdug med sort tusch, gennemset skolebilleder og hvad han ellers har kunne finde på...

Om lidt over 1½ time skal ænderne vendes og og om en times tid kommer Gemalen og Yngste retur med min mor, som bliver her til 1. juledag.
På planen, vil resten af dagen blive brugt, til det sidste vasketøj, lidt oprydning, lidt pletfjerning.
Så skal vi nyde en gang fisk til aftensmaden, en tradition jeg har indført, for at vi ikke skal kløjs i alt for meget fed julemad.

Aftenen vil slutte med glögg på den hjemmelavede ekstrakt og æbleskiver fra frostboksen i ALDI og så kan julen bare komme an!

20.12.09

Sesam sesam luk dig op...

... og op gik ovndøren.
Dog ikke bare sådan, men da vi endelig havde opgivet den, ned skrevet telefonnummeret til fabrikanten, udtænkt planer for julemiddagen og sendt Gemalen i seng (han skal jo på job kl. 5), tog jeg lige i døren og wupti - åbnede den sig.

Så i morgen vil jeg lige afprøve den, som bageovn, jeg får nemlig en kær veninde til te kl. 13 :0)

R Ø D siger rød, K Å L siger kål, siger rød, siger kål, siger rødkål

Og det er lige hvad det siger og hvad jeg har fået lavet i dag.
En gryde fuld af rødkål til aftensmaden i aften og juleaften.




Opskriften blev den som Kammertonen lavede sidste år, med en lille ændring; kommen var der ikke i, men der kom lidt nelliker i istedet for. Jeg kan godt lig kommen, men ikke det meste af familien.

Men nu har jeg så lige fået et problem.
Jeg har lige renset min ovn, med det renseprogram der er indbygget i den.
Men lige nu vil ovnlågen ikke åbne og ovnen er langt under 300 grader, som er den temperatur hvor den automatisk låser lågen.

Nu håber jeg, at den bliver god igen og at jeg kan få lov at bage mit farsbrød, som var det vi skulle have haft, men som nu bliver erstattet af McD burgere.
Og småkagerne og julemaden og ...

Kryds lige fingre sammen med mig!!!!!!!

19.12.09

SÅ...


Billed fra begyndelsen af ugen

...er alle julegaver vist i hus og jeg kan hakke det punkt af.
Dvs. jeg skal have købt 5 raflegaver á 20-25 kr stykket, men mon ikke Netto sætter alle deres juleting og andet ned her om et par dages tid og så er det jo bare at slå til.

I morgen vil jeg koncentrere mig om, at få kogt noget rødkål og måske bagt lidt småkager. Jeg har kun to slags på programmet i år, så det skulle være til at overkomme.
Og så skal vi have købt juletræ. Yngste har spurgt til det, hver dag i denne uge. Men det skulle altså også have været købt i søndags...

Det store julekick har jeg fået i dag, på BBC Lifestyle. 1½ time i selskab med Nigella's Christmas Kitchen. Bedre fås det bare ikke!! Hun har lavet en julekogebog, men den er ikke oversat til dansk (men svensk), men den må jeg vist overveje lidt i det nye år. Hun er altså suveren!!!

18.12.09

Langt om længe...

Så er jeg gået på juleferie. Eller helt præsis for omkring 2½ time siden.

Ferien starter med en gang kartoffelsuppe og så sofanydning i aften. Energien er ikke til mere.
Så skal der gennemtænkes dosmersedler og strategiplaner, så der bliver plads til både småkagebagning og julehygge med de tre kid.

Men om lidt suppe og så skal Frøkenen sendes afsted til julebal i klubben.
Rigtig god fredag til alle i juleblogland.

17.12.09

Op igen...

Så holdt festen over sneen op.
Faldt i et fodgængerfelt, da jeg forsøgte at passere en kvinde i en bil, på sommerdæk, som ikke standsede før den blokerede fodgængerfeltet og jeg måtte gå bagom.
Lige der, var det så meget glat og jeg fandt mig selv liggende bag bilen.

Jeg har kun slået mig lidt (heldigvis), men øv alligevel!

Og så meget sne har vi så fået...


16.12.09

P.S.

Så har jeg kun 2 arbejdsdage tilbage i 2009!

Sneflokke kommer vrimlende...

Lige så smukt, som det ser ud...


Billedet taget fra vinduet
på mit kontor kl. 8 her til morgen

Lige så våd blev jeg, da jeg gik til jobbet.
Men smukt det er det!

Jeg kan godt mærke, at vejret gør noget ved humøret - julehumøret.
Jeg fik taget mig sammen og pudset mit køkkenvindue indvendigt (eller rettere Gemalen gjorde det) og jeg fik hængt honninghjerterne op...


Som I kan se, så har vi sne

Så nu er der kommet lidt mere pynt op og vi kan så stadig nå det til jul ;)

15.12.09

Nostalgi

Min mor havde en pose med nostalgi med til mig i lørdags.

Hun ved, at hun aldrig kommer til at pynte et juletræ igen og derfor skal jeg "arve" det pynt, som jeg vil have. Men i lørdags havde hun taget lidt med selv.




Disse kugler, på et ikke særlig godt billed, er af den der meget tynde slags. Farverne er PINK, GUL, GRØN, BLÅ, hvilket betyder klare stærke, på en helt anden måde end dem man for det meste kan købe i dag.

Jeg glæder mig, til jeg skal hjem til Moder min og gennemgå julepynten fra min barndom.

14.12.09

Begavet

Så er jeg ellers belvet godt begavet, har på det sidste ;)

Min kære datter syntes jeg også skal have adventgaver, når jeg nu bruger så meget tid på at finde gaver til både hende, hendes brødre og far.

Sidste weekend fik jeg disse gaver af hende:



To små hjerter
til juletræet
om lørdagen.



Søndag var det denne lille skønne frø, der kom ud af pakken :)

Denne weekend havde hun selv lavet gaven.



Hjemmestøbte sorte lys dryppet
med lyserød og blå stearin.


Af min ene veninde fik jeg disse olie/eddike flasker og 4 isskåle



Oh hvilken gaveregn...

13.12.09

Og det skete i denne weekend...

Så er endnu en uge ved at være gået. 3. søndag i advent er dukket op og jeg har nærmest sovet den væk.

Siden sidste inlæg har vi holdt Ældstes fødselsdag for familie og venner.
I går kl. 13 havde vi inviteret til frokost. Ældste selv havde sammensat menuen, sammen med sin far.

Vi havde havde (til en afveksling) lavet alt for megen mad, men så er der til de næste 3 dage (troede vi...).
I kampens hede, havde jeg sendt et fad med tortelini (med låg på) ud i carporten, til senere ompakning og så på køl. Men sådan blev det ikke helt. Kusinens hund kom os i forkøbet og åd hele skålens indhold. Hun var glad og vi en gang mad fattigere, men vi kunne nu kun grine af det og så håbe, hun ikke fik alt for ondt i maven ;)

Lagkagen blev droppet og i stedet for bagte jeg kagen med hindbær og en makrontærte med æble.



Det sidste stykke makrontærte med en klat creme fraiche
på toppen og drysset med kanel

Sidste gæster gik kl 21, så det blev en rigtig lang dag.

Her til morgen blev jeg så vækket af Yngste der lå og sang "På loftet sidder nissen..." eller det han kan huske (...og de skotter og de skotter...), mens han kærtegnede min kind med sin lille hånd.




Så blev der bagt Lucia brød og hygget ved morgenbordet og en times tid senere, kapitulerede jeg og snuttede i seng på to kodimagnyler og uden af få sagt farvel til min mor, som havde overnattet her. En dræbende spændingshovedpine tog total pusten fra mig.

Nu vil jeg drikke lidt te og en masse vand og slappe af og lade op, til de sidste 5 arbejdsdage i dette år 2009.

10.12.09

Bare 16 år...



Inden dagen går på hæld, vil jeg lige ønske min ældste søn tillykke med fødselsdagen.
16 år er det blevet til og teenager ud over alle kanter ;)

Vi begyndte med morgenmad, amerikanske pandekager med sirup) og gave kl. 6.25 og siden er dagen bare fløjet afsted.
vores gave var en styrthjelm og et memorycart til PS2'eren. Den dreng har bare ingen ønsker...




Nu lige inden sengetid, har vi nået at spise ude. Det skulle have været Thai, men den havde decemberlukket. Så det blev på den lokale kineserbix at vi indtog fødselsdagsmiddagen, med dessert fra McDonalds.

Hjemme har moderen fødselsdagssnakket i telefon med mormoderen og med søster E, mens ham fødselsdagsbarnet var på tøsebesøg, hos en gl. klassekammmerat, der bor for enden af vejen.

Nu er det blevet sengetid igen og jeg vil ønske jer alle en rigtig god nat!

8.12.09

Nydning for øjnene



Dette års julelæsning er kommet i form af disse to bøger.

"Den store julebog - BO BEDREs bedste ideer 2009" har jeg abonneret på i rigtig mange år. Rigtig hyggelæsning til drømmene ud i den indre drøms jul...

"JUL" af Camilla Plum behøver vist ikke de store ord. Den har været vist på rigtig mange blogs de sidste 14 dages til.
Jeg smed en lille bemærkning om at jeg ønskede mig den og at den var på tilbud hod Netto og Gemalen snuppede den sidste i vores discountbix. Jeg ville nok have købt den til næste år, hvis jeg ikke havde fået den ;)

Dagen i dag er ved at være gået og det samme er 1/3 af dagene til juleaften.
Jeg kan også se min juleferie forude. Jeg har 8 arbejdsdage tilbage og det er jo bare sååå dejligt at tænke på.

Sengen kalder, natten med en snottet 3-årig tager lidt af søvnen. Bare 8 dage ...

7.12.09

Spillop gave


Spiloppernes voksne har hængt en seddel op. Vi skal have en gave med, til max 20 kr og indpakket og med navn på.

Hvad de skal lave med gaverne, ved jeg ikke, men det fortæller Yngste sikkert, når han skal vise hvad der er i gaven, der har hængt på bjælken oppe under loftet.

6.12.09

Advent



Så smuttede 2. søndag i advent forbi.
Den er ikke brugt fornuftigt, den er ikke udnytte optimalt, dagen har bare ikke været min.

En lille lysning er der, altså ud over kalenderlys og adventskrans. Bonderøver kommer forbi mit TV kl. 21 og det glæder jeg mig til .

Juletræet med sin pynt...



I går var der juletræsfest på jobbet.
Dagens program var enkelt, men hyggeligt: Vi lavede julepynt til træet i kantinen, bagte julekager og kunne blive smykket med ansigtsmaling.

Til at forsøde de næste timer, var der æbleskiver, ris á la mande, frugt, gulerødder, glögg, kaffe, te, saftevand og vand!



For yngste var det aller første gang, han blev farvelagt og selvom der var mulighed for en lækker edderkop på kinden, valgte han en sød hund VOV.
Han fik også tatoveret nogle sole på armene og det samme fik Frøkenen. Ældste stod over. Så sjovt var det så heller ikke, for ham, så han står nok over til næste år.



Alle børn der ville, fik en klump kagedej og så blev der rullet og udstukket figurer, som blev lagt på hver sin bageplade. Efter bagningen kunne de hentes på et bord og puttes i kagedåser. Se det er lige noget for børn i alle aldre. Snuppede et billed, da nogle af de sidste kager blev lagt på kagebordet.
Vi sluttede af med fælles sang om juletræet og farvel efter 3 timers hygge med en slikpose hver (altså en til hvert barn ;).

4.12.09

Lad lyset brænde - men ikke for længe...



Tiden går stærkt. Ihvertilfælde når man har med kalenderlys at gøre.
Vi har flyttet rund på kontoret i denne uge. Meget er blevet nyt derinde. Ny room mate er kommet til og hun havde en mening. Inden dagen var omme, havde hun flyttet rundt på næsten alt. Men det blev godt.

På billedet er vores "nye" mødebord. Byttet os frem til et med plads til 4 og givet det vi havde, med plads til 6, videre. Ud over dette lille jule arrangement på bordet, har vi små hjerter i vinduet og en lyskæde på en stor plante.

På tekst TV for et par dage siden, læste jeg, at det gav bedre arbejdsmiljø og mere effektive medarbejdere at lade dem sætte præg på deres kontor/plads, end forbyde. Så hos os må der være ret effektivt at være ;)

Om lidt er det lørdag d. 5. december og inden da, vil jeg ønske jer en rigtig god nats søvn.

SOV GODT!

3.12.09

O' du dejlige grønne træ... (nu med billed)

Uden for mit vindue på jobbet, står der nu et grantræ, fint pyntet med lys.



 
Fra min gamle skrummel af en gettoblaster, så gammel at CD ikke var opfundet da den var ung, toner julemusikken ud. MC Ejnar, Wham og Mariah Carey blander sig med Band Aid, Bing Crosby og Boney M. Hurra for Radio Soft julekanal.

Fredagen begynder at banke på og der er snart gået 72 timer af december måned.

2.12.09

Julegrøden...

...er indtaget, en julekalendee er overståede, en er igang og en begynder lige om lidt.



Og sikken en morgen! Frosten lå tæt og gav den helt rigtige decemberstemning. Den bed i næser og kinder og fingrene blev stive.

En af Frøkenens julegaver blev købt i dag. Det føles godt, hver gang, der kan sættes et hak på sedlen med det der skal købes.

D. 2. december går på hæld.  En dag mindre til lysets fest.

God nissenat til jer ;)

1.12.09

Åh december...


Min nye engel sidder med sin veninde
Nissepigen, som er Yngstes nye nisse.

Så blev det 1. december, men da kun på kalenderen. Det var ikke særlig koldt her til morgen, faktisk syntes jeg det var koldere da jeg skulle hjem.

Det var også i dag, vi fik ny kollega i afdelingen. Det var også i dag, jeg fik tre store knus af min søde søster og så er det i dag og de næste 24 dage, jeg skal være barnlig og se hele tre julekalendre i TV'et med min unger.

Vi varmer på med Peddersen & Findus. Det er godt nok en sød julefilm :)
God aften i julestuerne ;)

30.11.09

Novembers sidste dag

Så er det blevet mandag igen og samtidig månedens sidste dag.

Dagen skal bruges på job (tvunget) og julehygge i børnehaven og klubben, hvor mine to yngste går (meget frivilligt!).

Gemalen er på højkant igen og er taget afsted på job.
Ældste skal til terminsprøve i dag i matematik.
Vi andre har en helt almindelig dag foran os, altså frem til kl. 16, hvor vi skal julehygge ;)

Hav en rigtig god mandag alle sammen :0)

28.11.09

Julefrokost fredag

Fredag aften var jeg så til afdelingsjulefrokost.
Det foregik i København på Brewpub i Vestergade ved Rådhuspladsen.


Lånt fra deres hjemmeside

Jeg er jo overhovedet ikke til julefrokost, men da det er en af mine nærmeste kollegaer, som  var medarrangør og han havde talt lidt om stedet og maden meldte jeg mig til.

Og med maden blev jeg ikke skuffet. Det var rigtig lækkert.
Brewpub er et minibryggeri og denne julemad var mad med et tutch af deres øl.

Vi fik noget der lignede rigtig julefrokost.
Her har jeg sakset menuen ind fra deres hjemmeside.

Langtidsmodnet islandske tøndesild
Man er slet ikke i tvivl om, hvad denne gammeldags langtidsmodning af sild gør for smagen og konsistensen af disse islandske sildefileter. De er ganske enkelt urimeligt velsmagende, og serveres da også blot med skiver af rå løg.

Marinerede islandske sild med æble-sennepsdressing
Samme tøndemodnede sild danner da også basis for vores marinerede sild. De marinerede sild serveres i æble-sennepsdressing.

Scampirejer med karry-porter sauce
Sprødstegte scampi-rejer serveret med en karrysauce justeret med Cole - Bryggeriets porter - samt porre og løg

Varmrøget ørred med æbleløgsalat
Varmrøget ørred serveret med køkkenchefens smagsfulde æble-løgsalat

-----o0o-----

Hjemmelavet leverpostej med æbler og bacon
Køkkenchefens hjemmelavede leverpostej serveret med stegte æbler og bacon. Man kan til tider glemme, hvor velsmagende denne klassiske danske ret i grunden kan smage på godt brød med eller uden smør & fedt. Glem alt om kalorietabeller og hengiv dig i stedet til minder om mormors køkken.

Gåsebryst glaseret i urt med rødkål-peberrodssalat
Efter langtidsstegningen af gåsebrystet glaceres dette smagsfulde stykke kød i bryggeriet urt. Urt er den søde væske, som udtrækkes af malten under mæskningen i bryggeriet, og danner basis for den videre ølproduktion. I denne ret bidrager urten til en glacering med sirupslignende maltsmag. Til det glacerede gåsebryst serveres en salat af frisk rødkål og peberrod vendt i syrnet fløde

Svinebryst braiseret i red ale med stegt kål
Stykker af magert svinebryst braiseret i bryggeriets røde overgærede juleøl og årstidens danske urter. Hertil serveres stegt hvid-, spids og rødkål afstemt med balsamicoeddike og rørsukker

-----o0o-----

Ris a`la mande med alemarinerede kirsebær
Ingen dansk jul uden Ris a la mande. Denne – på trods af navnet i øvrigt - helt danske ret, som næppe behøver en præsentation, serveres med danske kirsebær nænsomt marineret i bryggeriets mørke overgærede juleøl.

Chokolade-kokos kage
Menuen afsluttes med køkkenchefens hjemmelavede chokoladekage, baseret på rigelige mængder af mørk chokolade, og afstemt med flager af kokos. Næppe heller en dessert, hvor det giver mening at regne på kalorier…

De eneste to minusser, var leverpostejen, som jeg syntes var lidt tør og så de alemarinerede kirsebær. Men ellers var det uhmmm og ahhh hele vejen.

Jeg drikker ikke øl, men dem der gjorde var meget tilfredse. Jeg smagte deres egen cider, men dem er ikke madegnet. for sød, men skulle man komme forbi deres pub, så er det en fin alternativ til øl, hvis man ikke kan lide det.

Da maden var overstået , smuttede jeg hjem, sammen med en anden kollega, som bor tæt på mig. Jeg var hjemme kl midnat og det var helt i min ånd.

Jeg tror jeg skal på brewpub en anden gang. Måske vil jeg inviterer Gemalen det ind...

Hjemme lørdag

Så sidder jeg har, idag lørdag, og overveje hvad vores dag skal bruges til.

Det var meningen at vi skulle på besøg hos veninden min, men Gemalen er blevet syg.
Halsen og vejrtrækningen er  rigtig skidt og han ser ikke særlig godt ud.

Det er bare så ærgerligt, for vi har glædet os, til at se dem, fejre fødselsdag og bare hygge og snakke. Istedet kan jeg så vaske tøj og gøre rent og alt det andet kedelige :0(

Men i disse epidemitider skal vi passe på hinanden.

26.11.09

Ord i lange baner

En af de gode ting ved julen, er kataloger. Det er sjovt at se, hvad designerne har fundet på af underlige himstergimser og smarte dingenoter til dig selv, dit hjem eller til fritidskokken.

Et af de kataloger jeg er glad for, er bogkatalogerne. Nu vil I nok have noteret, at jeg ikke ligefrem læser oceaner af bøger, men det har jeg gjort og det kommer jeg også til igen - en gang i fremtiden.

Idag kom Bog og Ide's bogkatalog Bøger 2009-2010 og sikken et slaraffenland.
Jeg er mest til krimier, men en bog om fortidens konger og dronninger kan også bruges og også mere hverdags realistiske bøger.

Jeg har lige siddet og sukket over bøger bøger bøger og drømt mig til en verden, med ro, dejlig blød stol, varm te og en god bog!

Tænk, når jeg engang får læst Stieg Larsson triologi eller "Den 5. plage" som Lisens liv har rost. Eller hvad med "Skumringstimen" af Johan Theorin. Hans "Nattestorm" var rigtig rigtig god!
"Imprimatur" lyder god, lige som "Arseniktårnet" og Gitte Nielsen's "Du har kun ét liv".

"Sophie Dahls frydefulde fristelser", "Rollinger og roulade", "Politikens store bagebog" kogebøger kogebøger kogebøger ÅÅÅhhh jeg elsker dem, men skal vist ikke have flere lige nu. Hylderne bugner...




Og til en afslutning "Julebogen" af Theresa Maria Jessing (Bonderøvens kone).
Og så er der alle de andre spændende, sjove, interessante bøger...

25.11.09

At være eller ikke blive...

Puh ha, det er godt nok hårdt at være syg i dette hjem.

Når jeg er hjemme, syg, kan jeg godt lide, at der er ro omkring mig. Dvs TV og radio kan godt køre, for jeg slukker bare, når det bliver for meget.

Det er lidt svære med familiemedlemmer. Ingen af mine er født med den dersens ON/OFF knap.

Mandag kom Gemalen hjem lidt over 12, for der havde han fri. Han er en stille mand, men han pusler rundt og det kan virke forstyrrende, syntes jeg.

Tirsdag arbejdede Ældste hjemme og det er ret forstyrrende. Han var væk ca ½ times tid, men der var Gemalen så kommet hjem...

Så i dag ville jeg lige tage den der for-at-være-sikker dag, i ro og fred. Gemalen først hjemme omkring 14.30 og Ældste skulle møde sent og så skal han nok være sammen med vennerne.
Men nej, Gemalen står her 11.15 med ondt i halsen, kulde/varme skift og træt.

Så nu sover han på sofaen og jeg prøver at komme mig helt + alt det huslige der har ligget fra de sidste par dage.

God jeg skal på job i morgen! ;0)

Lavendel jule-give-away

Nordfyns egen Lavendel har lavet en dejlig julekalender give-away :0D



Klik her og se hvad hun har i julesækken.

24.11.09

Pakkekalender til mig selv

Jeg har købt pakkekalender til mig selv.
Det er en te/the julekalender fra Chaya. Kalenderen er en rød hessiansæk med rødt bånd.


Billedet er taget med blitz, kun fordi sækken så fik
en pænere rød farve ;)

Sækken indeholder 23 små sorte cylindere og en ækse. 24 forskellige teer.



Jeg er spændt på hvad teer der er. Jeg har aldrig fået te fra dem før, men er de gode, så er det jo dejligt med nye smagstyper.
Der er ikke nummer på cylenderene, så det er bare at stikke hånden ned og fange en. Den store bliver thihvertilfælde først åbent d. 24.  :0)

Først en halv time på den...

Jeg er her stadig - altså her på sofaen...
Overvejede om jeg skulle afsted, men de sidste vattotter er ikke faldet ud og nattekvalmen er der endnu, så ergo en dag mere hjemme.
Denne gang med Ældste også. Han er dog ikke syg, men skal lave en opgave, som de gerne må arbejde på hjemme og det er jo hans stikord!

Nu må vi så se, om jeg får et allergisk anfald af ham. Han kan nemlig fylde vildt og ikke rigtig forstå, at vi andre også gerne vil noget også.

Tirsdagen er skudt i gang!

23.11.09

Mandag go away

Mandag er da en helt forfærdelig dag!

Jeg er vågnet med mindre snot end i går, men tilgengæld med ondt i mellemgulv og bølgende kvalme intervaller.

Så det er blevet til hjemmedag og så håber jeg det går over.
Har fået pakket halvdelen af kalendergaverne ind, men her til sidst kom kvalmen igen og nu hedder det sofa og vand.

Dagen bliver nok OK alligevel. Radio 100FM sender nonstop julemusik og det kan jo næsten helbrede alt ;0)

22.11.09

Blogtræf på Fyn

Jeg sidder her og får lyst til at reklamere for et blogtræf på Fyn.
Jeg kommer ikke selv, men syntes så godt om initiativet, at jeg syntes det skal udbredes.

Fru E og Catarina har sammen lagt invitation på deres blogge.
Fru E og jeg har mange fælles læsere, men til jer der ikke er det, så er der her et blogtræf for Fynboer og jydere og de sjællændere der også har lyst :0D

Smut ind her eller her, tilmeld jer og oplev noget sjovt.

Kulturel lørdag

Det blev til en meget kulturel lørdag. Vi oplevede rigtig meget. Afhentet foran hoveddøren 12.35 og så afsted.

Tivoli blev indtaget og det var sammen med rigtig mange andre mennesker. Der var mennesker alle vegne. Selvfølgelig også andendagen af Jul i Tivoli. 
Men vi fandet et bord på Mamma Mocca Cafe, hvor der blev drukket hvid glögg, juleøl og varm cacao (en af de andre havde været til julefrokost fredag... ;).



Mit kamera kan ikke lide aften og nattebilleder...
Juletræ i Tivoli

"Elsk mig i nat" var en fantastisk oplevelse! Når man er 80'er freak, kan det næsten ikke blive mere vildt. Der var næsten ikke den sang, man ikke mimede med på eller som bare minded en om et eller andet fra den gang, man var ung og smuk. Nu er man jo kun smuk...



Ingen er vel i tvivl. Dette er også Tivoli

Riz Raz var der, vi indtog vores aftensmad. Masser af grøn mad og til alle de andre en omgang muuh og mææh, masser af vin og højt humør. Især da nabobordet blev fyldt op med unge tøser og et par enkelte fyre og den ene tøs fik sine fødselsdagsgaver, underkjole i sort med blonde , masser af ungpige ting og et spil "1.000 sex games" med kort med de mest akrobatiske øvelser på lagnet (tøserne kiggede kort og vi kunne ikke undgå at se med).
Jo, vi 8 gamel var lige pludselig blevet endnu "gamlere".

Kongens Nytorv blev  indtaget. Der var udstillet skulpturer; globusser der var malet af forskellige kunstnere (tror jeg nok... de var ikke oplyste og derfor svært at læse hvem og hvorfor de var lavet). Der var også "100 steder at huske inden de forsvinder". Tag ind på Kongens Nytorv og se de 100 billeder. Det er storslået og fantastiske billeder.




Nyhavn ligge jo lige ved siden af. Et par stykker var blevet tissetrængende og vi endte, hvad vi senere blev enige om, var det første og "bedste" sted vi kom til og hvilket sted...
Værtshus af den værste skuffe (min mening). Det lugtede af pissoir kugler (de duftblokke man lægger ned i renden), da vi kom ind. Der var ikke blevet malet de sidste 40-50 år (så det ud som), der måtte ryges og det kostede kassen, at få noget at drikke (en juleøl på flaske koster 48,-!!). Hvorfor blev vi der?? Jo for inde vi sidste havde sat fod i den kælder, havd de første (mænd) allerede bestilt.
Men efter en omgang var vi ude igen (desværre føltes den omgang meget lang!)
Skulle I komme til Nyhavn om mangler oplevelser, så besøg Hong Kong, men kun, hvis I er til den type oplevelser ;)



Jul i Nyhavn

Efter det ophold skyndte vi os videre, meget videre!
Nede ved Toldbodgade, ville vi over broen og gå tilbage ad den anden side af Nyhavn, den der i gamle dage var den "pæne side". Men lige inden broen, faldt vi over en banner med ordene Kajbajer 12,-.

"Donna Wood" hedder skibet og Jes hedder Kaptajnen.
Det kan til gengæld anbefales. Her er en mand der gerne, selvom han havde travlt med forberedelserne til en sen omgang mad, ville servere øl, vin og vand og sidde og snakke med os. Man følte sig rigtig velkommen og vi sad og fik ideer til en hyggedag/weekend i København. Jeg kan faktisk slet ikke beskrive den stemning der lå over båden. Jeg kan kun anbefale at alle tager der ned og oplever det selv.



Dette er ikke Lady & vagabonden, men en italiensk
restaurant i Nyhavn. Men lidt romantisk er det da

Efter den bådoplevelse var det tid at tage hjem igen. Vi stod ud af bilen foran huset kl. 23.48.

SnØnDaG

Det er dagen derpå.
Ikke at jeg var fyldt med alkohol procenter, men jeg fik vist nok til ikke at kunne mærke kulden.
Er blevet helt vildt snottet i det ene næsebor. Det trykker og trykker i bi- og pandehule og helt ned i tænderne i overmunden. Det kræver vist en dag på sofaen...

21.11.09

Og dette skal være...



Så er der fødselsdag på matriklen igen.
Denne gang er det Gemalen der snupper et år til. det er så hans år nr. 47.

Fejres skal han egentlig ikke rigtigt, men vi skal i teateret med 3 hold gode venner og se "Elsk mig i nat" og derefter skal vi ud og spise med dem.

Han kommer nok til at give en omgang, på et eller andet tidspunkt ;0)

17.11.09

Sig tiden nærmer...

Nu er det, at det begynder at blive hyggeligt, at møde på jobbet tidligt eller gå hjem sent...


Taget her til aften da jeg skulle hjem