30.6.08

Geografitime

Var du god til geografi??

Her er en prøve på din kunnen ;o)

29.6.08

Ældste kan...

Ældste var igår inviteret til koncert med Kim Larsen af hans veninde (de er ikke kærster ;o)). De var 7 der skulle afsted, veninden, hendes forældre, hendes storesøstre, den enes kærste og så Ældste. Koncerten var kl. 20 og han blev hentet kl. 17.30. De havde nemlig VIP-billetter, så der var spisning med. Ældste kunn smæske sig i asparges med parmaskinke, små porretærter, minipizzaer, ost, småkager og andet godt.

Koncerten var god og han kom glad hjem :o)

27.6.08

Dagen derpå...

...kan man vist godt kalde dagen idag, for mine kollegaer og mig.

Mange af de afskedigede blev hjemme idag, men der var faktisk også nogen der mødte op.
Stemningen er trykket og alle taler med alle. På en eller anden måde, ryster det de tilbageværende sammen. Det kan jo kun være positivt i en negativ tid.

Jeg var alene på det kontor, jeg sidder i og det var faktisk rart. Radioen spillede hele dagen, jeg kunne forlade det, hvis jeg trængte til selskab og jeg kunne tale fortroligt med dem, der kiggede ind. Desværre har stemningen gjort mig anspændt og jeg kan mærke de infiltrationer som ikke blev behandlet igår, da jeg måtte aflyse min massagetid.
Men min elskede husbond har lovet at "nusse" mig i nakken i aften, så spændingerne kan blive lidt mindre.

Nå nu vil jeg holde weekend og lade op til næste uge. Jeg skal på 3 dages digital fotokursus, så jeg kan lære nogle finesser, når jeg skal fotografere de produkter, som jeg nok alligevel ikke skal fotografere.

26.6.08

Øv dag

En rigtig øvdag er ved at være ovre.

Dum morgen hjemme, regn på vej til jobbet og så indkaldelse til informationsmøde ang. ommøblering af medarbejdere i firmaet.

Fyringer, gl. medarbejdere i nye stillinger, andre i deres egne stillinger, men i nye afdelinger, rystede kollegaer, utrykhed og gisninger om andres skæbner.

Det er beskrivelsen af min arbejdsdag idag :o(

25.6.08

"Sommerferie"

Så er der endelig smmerferie - fra spejder. De sidste 2 månder har holdt hårdt. Har bare ikke haft lyst, men er kommet næsten hver gang, for der bliver jo regnet med een.

Frivilligt arbejde er jo frivilligt, men når nogen bliver afhængig af een, så føles det ikke så frivilligt længere.

Jeg har tænkt over om jeg burde stoppe nu, men jeg tror jeg lige tager efterårssæsonen med. Den plejer at være sjov og kort. Kun en ca 12 møder. Forårssæsonen er på mellem 18 og 22 møder.

Nå men imorgen skal vi voksne mikroledere lige lave sommerens oprykning som er d. 20.8.
Og så er der spejdersommerferie!!

21.6.08

Firmaets sommerfest

Igår var jeg til firmaets (den del jeg arbejder i) årlige sommerfest.
Vi mødtes 15.50 i receptionen og kørte fra firmaet kl. 16, til et hemmeligt sted, der viste sig at være Nazaret kirke i Ryesgade i København. En kirke som udefra er meget anonym, men som åbner sig når man går ind i kirkerummet. Desværre var kameraet ikke med. Jeg ville ellers gerne vise alteret. Det var utrolig flot.

Vi blev bænket til en lille koncert, troede vi, men efter 3 sange fra en kvinde, blev vi sat til at synge. Gospel med 160 stemmer :o) Kanon-sang med 4 forskellige sange blev det til og det var faktisk sjovt ;o)

Tilbage i busserne og videre til Axelborg, hvor vi i Boks salen fik serveret velkomstdrink med lidt snack til.

Så op i salen hvor vi skulle spise en rigtig lækker menu.

Forretten var
Spydstegt tunfilet med syltet citroncreme (cremen smagte hen af citrnfromage)

Buffeten bestod af
Lammekebab og lun cherrytomatsalat med chili &koriander
Kyllingesalat med kokos og peanutbutter vendt i courgetter og springløg
Dansk lufttørret skinke med grønne asparges, smilende ær og crutoner
Agurkecarpaccio med ristet peberbacom og "Västerbotten" (ost)
Salat af grillede hvide asparges og mango vendt i mandeloesto
Kartofler vendt i rygeostcreme, radiser og purløg
Salat af spidskål, dild og syltet citroner

Dessert bestod af
Jordbær cheese cake
Kage af rabarber, mandler og creme.

Efter desserten og kaffen blev vi underholdt af Klassens tykke dreng. Der blev lattermusklerne rørt!! Det var vildt sjovt.
Og lige efter kom ABBA revival band. Desværre var lyden meget høj, men det er nok bare mig der er blevet for gammel til høj musik. Propperne forvant først lige uden for Hovedbanegården.

Hjemme igen kl. 01.15 og så lige geare ned, hvorefter sengen blev fundet kl. 02.

København fredag aften/nat

Kl. kvart i midnat, forlod vi, 2 kollegaer og jeg, Axelborg, for at nå Hovedbanen.
Støjen på gadeniveau var voldsom. Der blev dyttet og dyttet og mennesker hang ud af sideruderne på bilerne.
Da vi kom hen til fodgængerfeltet og så hvem der var dyttende og ud-af-vindue- hængende, var svaret tydeligt...

...Tyrkiet havde vundet aftenens forbolddyst.

Fra Axelborg til Hovedbanen og igen mens vi ventede på bussen på Nørreport, genlød gaderne af dytten og menneskeråb.

Sådan en aften er jeg lykkelig over ikke at bo midt i hovedstaden!!

20.6.08

Fredag med fest

Det er fredag, jeg har fri, kan holde weekend og vejret er - lige nu - pænt.

Håber det holder. Jeg skal nemlig til firmafest kl. 16. Festen foregår i København og vi skal varmes op med en hemmelighed. Sikkert noget med sang, det er jo sangens år.
Derefter skal vi på Axelborg og spise og feste. Vi bliver underholdt af "Klassens tykke dreng" og skal danse til "Abba revival band". Det skal nok blive en sjov aften.

19.6.08

Ugens tilbud...

...I vores lokale Superbrugs.


Foto: Gemalen, med mobilen.

Krimi aften

For mig er torsdag krimi aften.
I dag starter krimierne med "Hercule Poirot" nu kl. 19.05 på DR1.
Kl. 20.50 på DR2 kommer der "Dalziel & Pascoe" og derefter "Skygger".
Først hyggelig engelsk krimi, derefter lidt mere god engelsk krimi og til slut den nye slags engelsk krimi.

Ja, jeg elsker engelske krimier :o)

18.6.08

Hjemme og i hyggetøjet

Dejligt, idag bare 1½ times overarbejde, men måske fordi det er sommer, så føltes det ikke så slemt. Kun lidt smerter i venstre tommelfinger.

Imorgen kan jeg så stoppe til normal tid og tage hjem og hygge mig med familien eller hvis jeg er heldig få TV'et, så der kan ses lidt krimier.
Men det er jo først imorgen og meget kan ske inden da ;o)

I aften efter aftensmaden (den er ikke færdig endnu), vil jeg se om det kan lade sig gøre at strikke lidt.

God onsdag aften.

17.6.08

Uge 25, dag 2

To dage er allerede gået af uge 25. Der er ikke noget at sige til, at man ikke altid føler, alderen passer med sindet.

Mandag gik med arbejde - selvfølgelig. Mødte ind, arbejdede, så to timers årssamtale - som gik godt :o), så mere arbejde som gav to timers overarbejde. Den sædvanlige afslutning ligger forude, så igår var bare en af de lange dage.

Idag tirsdag gik sørme også med arbejde, dog kun en time ekstra, da der var caféaften på Frøkenens spor.
En hurtig aftenmad på McD. og så på skolen. Der var udstilling af det de havde lavet i skoleårets løb: shorts, tasker, net, forklæder m.m. i håndarbejde. Malerier, papmache, tegninger i billedkunst. Smykker, både, runer fra deres emne om stenalderen.
Så havde deres sanglærer øvet sange med 4. og 5. klasserne, som blev fremført og der var modeopvisning af de ovennævnte beklædninger fra håndarbjde.

Nu er jeg hjemme, jeg er træt og sengen bliver snart indtaget. Der er forbold i TV'et (larmende og søvndyssende når man ikke er til det)

Imorgen er atter en dag på jobbet med overarbejde.

16.6.08

Hundelufter

Nu kan Ældste skrive hundelufter på sit CV.

Han lavede en aftale med moderen til et af børnene i Yngstes mødregruppe og skal nu lufte en stor bamse (blanding af schæfer og et eller andet) hver mandag.

Det er jo dejligt for ham. Jeg er allergisk over for både hund og kat, så den type husdyr kommer ikke lige inden for mine døre, så nu kan han få styret sin lyst :o)

15.6.08

Årets Bakketur med vennerne

Vi er 3 vennepar, der har kendt hinanden i rigtig rigtig mange år. Jeg har kendt min veninde sider 1984, hvor vi gik på HF sammen. Hun introducerede mig til de andre i 1986, hvor hun blev kæreste, med det der senere blev hendes mand. De 4 andre har kendt hinanden i omkring 30-35 år, så det er gamle venskaber.

Nå men i 2005 blev vi enige om at tage en tur på Bakken. Ungerne kunne så underholde hinanden og vi voksne kunne enten prøve noget med ungerne eller hygge os sammen. Og sådan blev en tradition opfundet.

Igår var det så dette års Bakketur-dag.
Vi mødtes lidt senere end vanligt i år, nemlig kl. 14 og hold op hvor var var der mange med samme ide, altså Bakketur. Inde på Bakken var det dog ikke helt så udtalt, som viewet over parkeringspladsen.

Efter at have stillet den "lille" sult hos Oscars bøffer, travede vi op og ned og på kryds og tværs Bakken igennem. Stumpen, som er den yngste i denne børneflok, prøvede først Bakkeekspressen (en forlystelse for børn i den lille aldre). Han måtte dog prøve den alene, da man ikke længere må sætte børn over en vis højde med. Den første rundte gik ok, men så blev det bare FOR meget! og tårene løb, så det blev kun til 2 omgange og et meget ulykkeligt barn.
Så tog de store rundt på deres egen forlystelsesrunde og vi andre prøvede at finde dem med mellemrum. Stumpen fik prøvet et par ting mere, først med Far, så Storebror og til sidst Søster, med bedre held.

Vejret var næsten med os. En lille byge lige efter ankomsten og optræk til en mere lige inden spisetid, var til at leve med frem til kl 18, hvor vi havde en bord reservation på Restaurant Laura.

Restaurant Laura var det hele værd. Top betjening af en smilende og glad tjener, som var opmærksom på det hele. Super mad. Vi var ialt 10 afsted og vi fordelte os på 5 forskellige ting. Vi voksne tøser tog deres menu 1, som var hjemmelavet hvidløgsbrød med ost og tomat og ovnbagt laks med båndpasta, grønsager og safransauce. Fisken var blød i konsistensen og bare lækker og sammen med resten bare top. Gemalen fik stegt flæsk med persillesovs og kartofler. Vores anden manlige ven fik Menu 2, som er rejecoctail, Herford steak med pomser og bearnaisesauce og pandekage med is og syltetøj. De to største unger fik standard retten for dem
Nachos med kylling, salsa, guacamole og cheddarost og de sidste 3 børn fik børnebuffet. Vi nød alle maden og var glade da vi forlod stedet. Jeg tror jeg vil komme igen en anden gang :o)

Endnu en lille rundtur og så gik vi i skoven. Jeg havde taget eftermiddagskaffe/te og kage med, men det blev så til aftenkaffe istedet for. Og hvilket held. Mens vi var plantet på et gammelt væltet træ under et kæmpe stor egetræ, kom der lige en byge mere, men af en lidt længere varighed.

De to næstyngste var spurtet ned for at prøve forlystelser istedet for kagespisning og da vi var færdige og havde fundet dem var sidste rundtur begyndt og langt om længe der omkring 21.45, gik turen hjemad igen.

Nu skal vi så finde en dato for næste år og en restaurant, sm kan leve op til Laura :o)

Hvis I har siddet og talt og ikke kunne få det til at gå op me kun to mænd afsted, så er det fordi min venindes mand og ældste barn ikke var med. De er begge blevet opereret i henholdsvis ben og tå inden for de sidste par uger og derfor ikke lige havde overskud til Bakketuren og alt den vandring. Vi er samlet 3 quinder, 3 mænd, 3 konfirmerde børn (2 piger, 1 dreng), 3 børn under 11år (2 piger og 1 dreng).

10.6.08

Risotto bianca con pesto og ristet laks...

...det var hvad Ældste diskede op med på hans anden maddag. Han undlod endda at blive sur over, at han ikke kunne komme med nogle klassekammerater på stranden. Han var nemlig ikke færdig med maden. Retten var fra kogebogen 'Jamies Italien' som han fik i konfirmationsgave.
Laksen var min ide, da jeg ved, han kan spise en portion risotto passende til 6 personer. På denne måde var der også lidt til os andre ;o)

Og så kom han hjem igår med en matematikprøve med karakteren 12.
Det begynder at se fint ud :o)

Minisekterne

Der er blevet skabt en serie af animerede tegnefilm, som handler om insekter. På originalsproget hedder de 'Minuscule', i DK bliver de kaldt 'Minisekterne'.
De er ret sjove og jeg skal lige se et afsnit der 8.20, når jeg har fri.
På YouTube fandt jeg denne intro og en lille film også. Overvejer om Yngste skal ønske sig DVD'erne til sin fødselsdag.

8.6.08

De kom - de sang - de sejrede

Nu er der TV-avis og jeg er ved at være flad.

Det var en rigtig rigtig fed koncert, vi var til med Danser med Drenge. De gode gamle drenge, "onkel" Stanley og Klaus Kjellerup hoppede rundt og var helt på og Rie sang og sang, smilede og gav hvad hun kunne. Helt igennem fed koncert og vejret var jo med os, høj sol og vaaarmt.


Foto: Mig (på lang afstand)

Der blev spillet både nye numre fra deres seneste album, gamel numre og 2 stk. fra Tøsedrengenes tid. Jeg må jo tilstå at jeg ikke er Danser med Drenge fan i fanforstand, så det var begrænset hvad jeg kendte af numre. Men jeg kunne da synge med på 'Hvorlænge vil du ydmyge dig?', 'Er der nogen i himlen?' (det smukke nummer til minde om Philippa), 'Et lysår - en stjerne' og 'Ud under åben himmel'. Og så lyttede jeg så bare til alle de andre numre.



Foto: Frøkenen (stående nedenfor scenen)

Det er spændende hvilke andre baands der kommer i år. Vi skal forhåbenligt til et par flere inden sommeren går på hæld.

Danser med drenge

Søndagen startede med, at vi sov længe. Kl. 9.21 kunne Lillemanden ikke ligge stille længere.
Et kik på uret sagde jo så også, at det var på tide, at vælte ud af kanen.

Morgenmaden er indtaget og vi skal igang med lidt af hvert, for kl. 14 skal vi ud af døren igen og til koncert. Vi skal se Danser med drenge. Et af Gemalens yndlingsbands.

Når vi er hjemme igen, er det aftensmadstid og så skal vi næsten se dyner igen :o)

7.6.08

Kold citronsovs til fisk og grønsager

I torsdags surfede jeg vildt omkring for at finde en opskrift på en kold sovs til vores grillede laks.

Jeg fandt en meget enkelt en og så var den samtidig god. Den blev spist helt, da den også smagte mums til grillede kartofler, courgetter, rød peber og løg.

Kold citronsovs

2-3 dl creme fraiche, græsk eller hvad I spiser
saft af en hel citron
1 spsk. honning
lidt reven citronskal
salt, peber

Det hele røres sammen og smages til med ekstra citron eller honning, alt efter om man vil have en syrlig sovs med sød undertone eller sød sovs med syrlig undertone.

Vores sovs var syrlig med søde undertoner, da jeg elsker citronsmagen og dens friskhed.

6.6.08

Og Zoo blev det...

Gik hjemmefra 8.55, for at nå bussen 9.07. Stod af bussen 9.32 og nåede S-toget 9.37. Stod af på Nørreport kl. 10.07 og så blev det "sjovt"! Jeg har kun kørt med Metroen een gang før og det var fra Frederiksberg st. mod byen.

Men jeg skulle altså fra Nørreport med en klapvogn til Frederiksbert St. og så skal man jo lige finde ud af, hvordan man kommet fra niveau -2 til niveau -1.. eller var det -3?? Det var ned af.
En elevator til at betjene 4 niveauer er måske lidt i underkanten, når alm. mennesker uden gangbesvær også tager elevatoren.

Men igen, jeg kom ned på Metro perronen og så med toget mod Vanløse... Men der er jo både et M1 og M2 tog og stoppede de mon begge på Frederiksberg?? Ring ring veninden og det gjorde de så pyh ha!

Men pointen er at...
...jeg mødtes med veninden og hendes barn, kom i Zoo og en tur gennem Frederiksberg have, i Frederiksberg centeret og med Metro, S-tog og bus hjem, hvor jeg landede kl. 17.45.
Mine fødder er ømme, jeg er træt, men har haft en rigtig god dag med min veninde og hendes søn.

Zoo igen idag

Aldrig har jeg været så meget i Zoo på så kort tid.
3x på 1½ måned og i 3 forskellige anledninger.
1. gang var sammen med 1500 spejdere (deriblandt min egen Frøken)
2. gang var med min egen lille familie og min mor.
3. gang, som er idag, bliver sammen med Stumpen, min veninde (og gl. kollega) og hendes søn.
3 forskellige ture bliver det. Og vejret er med os :o)

5.6.08

Lidt forringet livskvalitet...

...det er hvad jeg har idag.

Igår til spejder, var vi ved åen. For at komme til åen, skal vi over en mark og på vejen gennem kom jeg til at nyse lidt og mit ene øje kløede. Ved åen gik det helt skævt. Næsen løb, øjnene kløede og jeg nøs. Jeg havde taget en allergipille, inden jeg skulle afsted, netop fordi vi skulle dertil, men den var total virkningsløs. Efter et halvt møde tog jeg hjem og sov lidt på sofaen og senere trillede vi alle i seng.

Her til morgen og egentlig også frem til nu, har næsen løbet på den måde, at jeg ikke engang kunne snøfte det op, til jeg fandt et lommetørklæde. Nu har jeg så lige sovet en time og det har hjulpet lidt. Men jeg er stadig total flad og alle vores gøremål (både Gemalen og jeg har haft fri idag) har været på stand by.

Imorgen skal jeg være ovenpå igen. Der skal Stumpen og jeg mødes med en gammel kollega og hendes søn på 16 mdr. Så går turen til Zoologisk have.

3.6.08

Han kan jo godt!

Hemmelighedsfuld står Gemalen og ældste i køkkenet og tilbereder aftensmaden.
Da jeg kommer derud spørger Gemalen ældste, om han har fortalt, hvad der er sket idag.
Næh, det har han ikke, for vi har ikke fået talt så meget sammen i dag.

Jeg spørger: "Er du blevet smidt ud af skolen?" (vi siger tit underlige ting til hinanden)
Ældste, med et smil på læben: "Næsten".
Jeg: "Hvad nu??"
Ældste: "Jeg fik 12 i en matematikprøv!"

Jamen, han kan jo godt!!

2.6.08

Svamp

Det udslæt, som Lillemanden var til læge med forrige fredag, som der blev benævnt som eksem, blev idag omdøbt til svamp!
Nu smørrer vi så for det :o(

1.6.08

Årets divisionsturnering - del 2

Ude af fjerene der 6.45, tog jeg turen til toiletterne for at få "søvnen" ud af øjnene. Der bliver vasket og vasket og så skal der tørres. Og så sker det!! Jeg får ramt mine briller, der sidder i panden og de ryger på gulvet og det ene glas, der har har sidder lidt underligt, ryger ud. Jeg får smidt brillen på næsen, lukker venstre øje (der hvor glasset mangler) og får fundet det. Sætter det i så godt jeg kan og så tilbage til lejren. Fat i mobilen og smsse hjem og til min leder der kommer ved 9-tiden. Få fundet en kørelejlighed hjem, så jeg kan komme til optikkeren.

Fra jeg forlader Gurredam og til jeg er tilbage, går der 1 t og 45 min, så jeg går kun glip af indmarchen (vi holder divisions OL).
Og så starter turneringen med en tur gennem Nyrup Hegn til Nyruphus. Alle mikroer fra hele divisionen følges ad og leger små lege for at der skal ske noget ud over at gå. 1½ times tid på Nyruphus med frokost og lidt afslapning og så er det tid til poster i eget tempo. Min lille gruppe (mine mikroer var det i to) vandrede rundt i skoven i 3 timer og kom gennem 5 poster og nåede også at lege lidt indimellen.

Tilbage på Gurredam havde vi en times tid til at lege med de andre, inden maden skulle nydes.
Vi fik helstegt gris g lam.

Her er maden hentet i bil, 5 grise og 3 lam...

Foto: Kim :o)

Her hænger den ene af grissebasserne...

Foto: Kim :o)

Maden var god og vejret skønt og aftenen sluttede efter gruppebilledet for mit vedkommende. Jeg tog hjem lørdag aften og kunne konstatere at jeg var træt. Sov mig gennem Barnaby og hoppede i seng kl. 23. Vågnede kl. 02 med giga hovedpine og en feberhed Lillemand, så natten blev brugt på pletsovning, hovedsmerte trods piller og en trøstig og ked dreng.
Men men men så fik jeg også lov at sove til kl. 10 !! Det har jeg ikke prøvet de sidste to år :o)

Nå men efter jeg tog hjem igår, var der bål og "natbio" for ungerne.
Idag havde de præmieoverrækkelse og vi vandt ikke noget. Det blev en 5. plads til Fredensborg kommune.

Der var lavet kage til alle med denne turnerings logo.

Foto: Kim :o)

Så er det ved at være sengetid igen. Jeg føler mig ikke træt endnu, men min nakke driller stadig, så hvile vil nok være en god ting.

Årets divisionsturnering

Så er der blevet søndag og jeg er ved at være mig selv igen - tror jeg nok.

Som skrevet i forrige indlæg, har jeg været på divisionsturnering med mine mikroer.
Vi mødtes der oppe kl. 18, fik slået telte op og spist den medbragte madpakke og sluttede af med bål, sammen med de andre mikrogrupper, der var kommet fredag.

At få 7 mikroer til at sove samtidig, er lidt af et opgave og det tog sin tid at få alle øjne lukket, men til sidst lykkedes det. Vi voksne satte os i græsset (det er jo en spejderlejr) og hyggesnakkede, til myggene blev lidt for grådig og vi søgte ly i vores soveposer.
At få mig til at sove i sovepose på er alm. oppusteligt underlag i et telt, er tæt på umuligt. Jeg kan bare ikke falde i søvn. Man bør nok gøre det jævnligt gennem hele sit liv, men jeg har altså haft et slip på 24-25 år og det er vist lige i overkanten.

Men jeg var da kun vågen 4 gange den nat og det var, da jeg skulle vende mig fra ryg til venstre side, da jeg kulle retur til ryggen og da jeg lagde mig på højre side og til sidst da ryggen slet ikke ville hverken ville det ene eller det andet. Men jeg fik da sovet lidt og stod først op ca 6.45.