28.3.08

Det nærmer sig...

Om 1½ time skulle vi alle været samlet og bilen pakket. Men inden da skal jeg lige have vasket endnu en maskine.

Jeg syntes selv jeg har været flittig idag. Jeg har vasket alt sengetøjet vi skal have med til Fyns land. Det er handlet ind, men glemt lidt, som vi så bare må mangle. Er næsten færdig med at pakke og har også lavet aspragessuppe til fryseren (prøve på "natmaden" til konfirmationen).

Ja, fredag med opgaver.
Nu vil jeg forlade bloggen for denne weekend og håber alle må have det godt de næste par dage.

Fredag igen

Ja, så er fredagen igen gæst her i huset.

Idag er det så bare også Yngste-og-mor fridag. Den er lidt hektisk, for der er en del der skal nåes inden kl. 15, hvor hele familien er samlet. Vi skal nemlig til Fyn på fødselsdags weekend.
Så snart vi er hjemme alle sammen og bilen er pakket, kører vi mod Storebæltsbroen.

Men der er jo lige 6½ time til, så igang med dagens gøremål.

27.3.08

Nokia 2760


Sådan en mobil har jeg fået idag! Det er ikke en ny model, men det er også lige meget, bare jeg kan ringe og sende/modtage SMS'er :o)

Jeg har ikke haft Nokia i de seneste 3-4 år, så det er en udfordring!

Men en ting er godt; Jeg har beholdt mit gamle nummer, så alle dem jeg kender, kan ringe til mig, men jeg har dog svært ved, at kunne ringe til alle dem, jeg kender. Jeg havde nemlig ikke en adressebog. Men sådan en skal jeg ud og have købt, for jeg vil ikke en gang til stå i denne situation!

Er bestilt

Nu sker der nok snart noget. Der er blevet bestilt lysnetsadaptor (som det hedder) til den bærbar, så nu går der ikke lang tid inden der kan surfes igen :o)

Kun en 9-14 dage :o(

23.3.08

Træk et nummer!

Der er trængsel ved den stationære. Strømstikket til den bærbare er i udu og et nyt skal bestilles over nettet. Hos Fona er det bare for dyrt!!

Det bliver en kamp mellem Gemailen "Travian" og Fruens "Blogge" (egen og dem der læses) og desværre tror jeg, at det bliver Travian der vinder. Jeg bryder mig ikke om, at sidde ved vores stationære.

Så indlæg og kommentarer bliver der nok ikke så mange af, før den bærbare er i orden igen.
Men abstinenserne og den form for kold tyrker er ikke sjov :o(

21.3.08

Lang(flad)fredag

Vi er en smugle flade idag. No energy at all!

Vi (voksne altså) var jo tidligt oppe og jeg har været med Ældste i kirke.

Præsten var ny for mig, kommer der nok ikke så tit, men når, plejer vi at vælge kendingene.
Nå men ham her præsten , som har været der en del år, men for mig er ny, var helt ærlig kedelig og tør. Godt sønnike ikke har valgt ham som konfirmationspræsten.
Hans præst er af indremissionsk oprindelse, men der er altså mere spræld i ham.

Nu skal der drikkes varm te. Min hals gemmer på en hoste, som ikke smager godt og som stikker.

Tidligt op gør dagen lang...


Vi har fået nyt vækkeur. Det er næsten præsis "ringende" hverdag (ihvertilfælde når jeg har fri). Tirsdag "ringede" det kl. 7.03, onsdag kl. 6.58, igår kl. 7.oo og idag var der vist kludder i "strømmen" for der vækkede det 6.34.

Det er et nyt mærke, som har været på markedet i næsten 19 månder. Modellen hedder August.
Ja, yngste har lidt svært ved at sove længe. Ingen af de to andre har været vågne så tidligt. Men på en anden side så er 6.30 -7.00 bedre end 5.30 - 6.00.
Idag fik han drevet begge os voksne op og far direkte ind på sofaneseren med lukkede øjne (godt mødre har det der vågen-trods-træt gen).

Nå men det kan være "morfar" kommer forbi engang i eftermiddag ;o)

19.3.08

VÆK!!!

Min mobil - en Samsung klaptelefon - som har fulgt mig de sidste 3-4 år, overlevet en 40 graders vask med skyllemiddel, altid været der når jeg har kunne finde den - er blevet VÆK!!

Jeg havde den i søndage efter kirkegang og jeg havde den også fremme på et eller andet tidspunkt søndag eller mandag, men nu er den VÆK!!

Jeg har ringet til den, men den var ved at løbe tør for strøm, sidst jeg så den, så den er nok død nu.

Jeg har aldrig været afhængig af min mobil, den har sagtens kunne ligge hjemme i flere dage, uden at jeg har savent den, men nu hvor den er VÆK!!! SAVNER jeg den!

Og alle telefonnumrene, SMS'erne og min MMS fra min "Søster" er VÆK!! Men du skal nok få et påskeæg alligevel ;o)

Jeg må se at få fundet den, ellers må jeg ud og anskaffe mig en ny.

Husflid

Hvad er det der larmer så vildt udenfor vores hus. Nogen åbner og lukker vores ene havelåge?

Nåh ja! Det er tømreren der skal skifte vindskeder og anden træ på huset.
Han vil være her de næste 14 dages tid (men han holder nok påskeferie).
Gad vide om det er hans Labrador der lige var på vandring i haven?

Morgenens vejrudsigt for et sted i Fredensborg kommune

Godmorgen!

Her er dagens første vejrudsigt:

Natten har været kold og det har drysset lidt med sne i det nordlige Sjælland.
Formidddagen vil byde på nogen sol, men der vil være mulighed for enkelte snebyger.
Temperaturer på til 3-4 grader.
Så pas på derude ;o)

18.3.08

Sidst på dagen

Idag har jeg været rigtig huslig, sådan lidt Laura agtig. Jeg har nemlig været igang med at lave mad fra bunden.

Kogte suppe på en kylling og suppen blev transformeret til en suppe med kylling, kokos og nudler. Resten af kylling og suppe bliver til tarteletfyld imorgen.

Så havde vi en ½ l. fløde, som havde sidste frist idag. Den og så 4 past. æggeblommer, vanille, lidt hakket hvid chokolade + lidt revet marcipan er blevet til is til påskedagene.

Andet spændende blev det vist ikke til idag, så godnat og sov godt. Vi ses :o)

Sneleg

Sidder i sofaen med den bærbar og høre på, at storebror giver lillebror overtøj på så de kan komme ud i sneen og lege.
Sjovt at høre den store fortælle den lille, hvad han skal, for at få tøjet på og det de skal lave når de kommer ud.

17.3.08

Gjorde det - desværre

Jeg tog på job! Lillemand var frisk da han vågnede og så var det lige tids nok til at jeg kunne komme frem til tiden.
Så lave morgenmad til stump + madpakke, tøj på to og så et par hurtige sko og jakke til mig og regntøjet med foer + støvler til Lillemanden og afsted. Lidt kølig, men ikke noget at skrive hjem om.

Vel fremme på jobbet skinnede solen og det er jo altid dejligt. Sådan ved 10-tiden kom der noget hagl og så igen lidt sol. Men så var det lige, at de der store hvide snefnug kom dryssende, senere væltende ned.

Kl. 15 måtte jeg bare hjem. Trætheden overvandt stædigheden. Så på med overtøjet og ned på cykel. Og det var en fugtig og ubehagelig tur hjem. Sneet piskede ind i hovedet, som små nåle, der var søer på cykelstien og ja, mine små søde sko var ikke lige beregnet til den type vejr.
Over og hente Lillemand og hjem og af med tøjet! Ud med nylonerne. De var ambre farvede, da jeg tog hjemmefra, nu er de sorte. Ind i sofaen og op med benene og så skylle varm te ned, mens jeg læser om regnvejr og solskin på blogge vest for Storebælt og så lige sne sne sne på en af dem fra nabolaget.

Men sådan ser min forhave ud lige nu:

Det skal vist mere hedde Merry Christmas end Happy Easter ;o)

Skal - skal ikke

Uh, jeg er i tvivl. Lillemand har haft en kedelig nat. Han har ikke været vågen, men grædt og været ked. Jeg regner med at det bliver en Barns første sygedag, men samtidig ved jeg også at jeg har den der afslutning, som kunne blive færdig idag og som kan give mig ro.
Jeg hader når en uge starter sådan :o(

16.3.08

Godnat

Så er min søndag ved at være til ende. Tidligt syntes min datter, men hun har jo også ferie helt til næste tirsdag. Jeg selv må lige have klaret mandag og tirsdag.

Nu skal afslutningen lige i hus imorgen og tirsdag et par af mine andre opgaver. Jeg skal også lige have kreeret et kort til min kollega der har 10 års jubilæun d. 1. april.

Så er der lige et "verdenspas" som vi skal bruge til spejder efter påsken. De skal lære lidt om Nepal, Grønland og Australien. Jeg skal lave et "pas" som viser hvor de skal hen: Land, flag, befolkning og landet areal. Så vil der være tre opgaver/lege de skal løse. De skal så selv farvelægge siderne og når opgaverne er løst får de et stempel i "passet". Det gælder jo om at være kreativ :o)

Palmesøndag

Så har jeg hørt kirkesang og kirkeklang og oplevet Frøkenen stå sammen med tre andre og synge en sang for alle os, der var i kirken. Jeg var også til nadvre idag. Frøkenen ville gerne prøve men ikke uden mor. Hendes kommentar til 'jesu blod' var "Det smager da ikke vildt forfærdeligt".

Der var en enkelt barnedåb. Den lille purk fik navnet Ole. Det er jo et godt dansk navn. Han er da også barn af en høj tynd hvidhåret mand, hvis alder vi (en bekendt og jeg) sjussede os til, måtte være et sted mellem 50 og 60 år. Moderen var asiat og et vel omkring de 25-30 år. Gudmoderen var (blev vi enige om) farmor til drengen og et sted mellem 80-90 år. Hun havde svært ved at gå lige, med den lille purk i armene og var da også ved at tabe ham oppe ved døbefonden, da hun skulle have ham flyttet, fra den ene arm til den anden. Fadderne var omkring de 50 år og så kom (tror vi) farmoderens søster med stok. Så er det vi kom til at tale om, hvor mange der mon ville være med, når Ole skal konformeres. Men Ole var en rigtig nuser lille gut :o)

Så er vi begyndt på havemarthonen. Det skal laves MEGET, men jeg tror vi begynder med, at få den til at ligne et næsten tomt lærred. Så kan vi lægge farver og skygger på efter konfirmationen.

Og Perle jeg prøvede at synge for både dig og mig ;o)

:o) :o) :o)

Selvom jeg først ramte min seng kl. midnat, har jeg sovet rigtig godt og er nu en del mere levende end igår. Lillemand har ikke skulle skiftes i nat, men har været vågen et par gange, da han lille brandbilsrøde numse har været rigtig øm. Og det er selvom vi har skiftet ham rigtig meget.

Morgenbollerne hæver og jeg har lige set den suverene serie "Minisekterne" på DR1. Så om en lille ½ time skal jeg i bad, mens bollerne bager, for jeg skal i kirke med Frøkenen. Hun har været med til at lave nogle kulisser til dagens tekst.

15.3.08

Gækkebrev



Vi har fået vores første gækkebrev i år. En sød lille kylling i et knækket æg.


Gad vide hvem det er fra ;o)

Oh what a night!

Det er utroligt hvor meget bæ der kan være i en lille gut på 18 måneder.

Lidt i 2 i nat smuttede Gemalen ud og skiftede yngste. Kl 2.30 var der lyde fra bleen igen og jeg hoppede ud af sengen og skiftede. kl 2. 50 var der gevinst igen og vi fortrak ind til stuen for ikke at forstyrre farmand, der skulle på job her til morgen.

For at holde mig vågen, tændte jeg for TV'et og fandt en film på ZULU, som kunne køre i baggrunden. Jeg snupper tit en krimiserie, hvis jeg er tvunget til at holde mig vågen på sådan et ukristeligt tidspunkt. Og det havde jeg i nat. Lillemand skulle lige have fyldt maven med lidt banan og kiks. Vi hyggede så med en filmatiseret Dean Koontz roman "Black River". Den var god, men ikke, som jeg husker Dean Koontz romaner, med indbygget uhygge. En 15 min før filmen var færdig, var der ikke mere liv i Lillemand og kl. 4.20 kunne jeg bære en sovende stump ind i sengen igen og sove.

Kl 7.30 var den del af sengelivet slut. Lillemand ville have morgenmad. Så nu har vi spist og jeg skal have liv i Frøkenen. Hun skal afsted kl. 12 til Theater og filmfestival i Næstved med klubben. Det er alle der er med i årets theaterforestilling i klubben der har fået tilbuddet.

14.3.08

Og weekenden er begyndt

Men ikke lige som jeg havde håbet.
Lillemand er vist blevet ramt af den maveomgang, som florerer i vuggetuen. Det har godt nok taget ham 14 dage, at komme hjem med den, men nu ser det ud til, at vi skal have den som weekendgæst. Jeg insisterer altså på at den bliver sendt hjem søndag. Vi har ikke råd til feriedage, bare fordi gæsten ikke vil hjem.

Aftenen skal bruges til hygge med den "syge" patient. De store er til klubfest som henholdsvis DJ og gæst.

13.3.08

Generalforsamling i Kunstforeningen

Tænk at man frivilligt er på job i 12 timer. Det er en lang dag!!
Men der var en grund. Kl. 16.30 begyndte årets generalforsamling i firmaets kunstforening.
  • Kl. 16.30 til 17 var det lidt væske til ganen og et kik på det udloddede kunst.
  • Kl. 17 til 18.10 var der foredrag med Erik Veistrup. Han er med eget ord keramikoman. Han har nok Danmarks største samling af keramik og andre kunstgenstande.
  • Kl. 18.10 til 18.40 en let anretning
  • 18.40 til 19.4o Generalforsamling
  • 19.40 til 20.10 udloding af indkøbt kunst
  • 20.10 Tak for i aften

Lodtrækningen er en nervepirrende omgang. Men eftersom jeg vandt sidste år og derfor kun har et lod i år, var der kun en meget lille chance for at vinde igen og jeg fik heller ikke noget med hjem. Men til næste år har jeg to lodder og så må vi se om det kan konkurrere mod dem der så har 256 lodder :o)

11.3.08

Åh! Jeg er så glad...

...Lillemand har taget 550 g på, på en måned. Han vejer nu 9,55 kg og selvom det ikke er meget, for en fyr på 18 måneder så er det den rigtige vej :o)

Der blev også lige vaccineret et lår, da vi var der. Sidste "menigitis"vaccination for denne gang. Og hvilken gang!! Vores læge stak sig i fingeren, inden hun nåede Lillemands lår. Hun kan nemlig ikke li' at stikke i så små børn ;o)

10.3.08

Ældstes tøjstil

Så er andendagstøjet ved at være i hus. Ham den ældste er ved at skifte tøjstil til den punke side. Hvis han så dropper hængerøven, så er det ok med mig, at der bliver mere punk i hjemmet.

Han er egentlig ved at trække i land med tøjet til selve dagen (sort jakkesæt, sort Berburry skjorte, hvidt slips og hvide kawasaki sko). "De andre" skal have mere hverdagsagtigt tøj på og en jakke. Han har jakkesættet, så det koster ikke, men mon ikke jeg kan få ham overtalt?

Han kommer til at vælge om han vil have andendagstøj eller konfirmationstøj af os.

9.3.08

Søndag aften

Så er det blevet søndag aften. Camilla Plum har bagt rugbrød, så tænderne løb i vand og nu er der en lektion i blomsterbørns beat, livet i slut 60'erne og start 70'erne, den musikalske del.
Jeg var ikke mange år dengang, så det er sjovt at se, hvad skete dengang jeg blev født.

God aften og god nat. Vi høres ved :o)

Søndag eftermiddag

Jorden er tør, himlen er stadig grå, Ældste bliver hentet i skøjtehallen af Gemalen, Frøkenen er på venindebesøg, Lillemand er vågen og i evig vigør.

Om en time er vi alle samlet om et - ligenu overfyldt - spisebord, til lektielæsning og kagespisning.

Det der kagespisning, det må få en ende. Vi skal vist over til frugt og grønt istedet for. Men det må blive fra uge 11 :o)

Søndag formiddag

Jorden er våd, himlen grå, Ældste er i skøjtehallen, Frøkenen prøver at sno sig udenom oprydningen, Gemalen skriver på Travian og jeg sidder med en sovende Lillemand på maven. Han gik ud som et lys, så nu kan jeg sidde her og nyde et delvis snorkende barn.
Det sidste er jo noget man skal nyde, så længe det kan lade sig gøre.

8.3.08

Godlørdagmorgen Danmark

Solen skinner ikke, men alle buske i haven svejer kun for en svag brise og det er jo gode tegn. Ikke at jeg kan bruge det til noget særligt idag. Vi skal nemlig til fødselsdag i eftermiddag og der skal købes gave og når vi nu er et sted på Vestegnen, så skal Bilka lige gåes stille og roligt igennem.

Jeg mangler bloklys i den rigtige grønne farve til konfirmationen. Så skal jeg se, om jeg kan få et par ngl. garn til en Peruhue, jeg vil se at få strikket. Det er jo godt nok ikke rigtigt huevejr mere, men hvis den nu ligger der til næste vinter, så kan det være mine øre kan blive varme ;o)

Frøkenen har sovet ude. Der har været overnatning i klubben og idag skal hun hentes inden kl. 10. Hun havde selv pakket overnatningstasken, som vi bare skulle komme over og aflevere. Men af en eller anden grund, tjekkede jeg lige efter om alt nu også var der. Der var vist alt, hun selv kunne tænke på (incl. en af mine mascaraer og en eyeliner), men jeg kom lige et par natbukser og et par vaskeklude i.

Nå familien skal op. Der er en reklamerute der skal overståes. Morgenbrødet er bagt og køler, så jeg skal bare lige sætte tevandet over.

Nu skinner solen, så god lørdag til alle jer derude :o)

6.3.08

Torsdag morgen

Idag er det min ugentlige fridag. Jeg havde regnet med at den skulle bruges i haven, men med den flok pelikaner, der vader rundt udenfor, så tror jeg det bliver indendørs det kommer til at foregå.

Der er dømt lektielæsning kl. 15 med ældste. Men det er der også tid til. Aftensmaden er stegeben, fra vores kødpakke, og de skal jo stege lidt tid. Så mens jeg alligevel er til rådighed for ældste, kan der jo både steges ben og skrælles kartofler.

2.3.08

Lederweekend

Jeg nåede frem til Råbjerghytten, ved Helsinge, igår lidt over 15.30. Jeg kom midt i en pause/gruppe arbejde og så var det med at høre efter. Om formiddagen havde de været igennem en test som skulle fordele os som enten Producent, Administrator, entrepreneur eller integrator. Jeg er en integrator: En der vil have alle med, -samarbejder, -det sociale, -lytter,udtrykker følelser.
Vores gruppeledere havde inden testen prøvet at fordele os, hvor de mente vi høret til. Jeg tog testen inden aftensmaden og må sige at de havde ramt rimelig rigtig.

Vi gruppesnakkede og konkluderede og fandt løsninger.

Efter endt forsamling var det aftensmadstid: Culottesteg m/ flødekartofler og salat. Det var jo en ny hytte og derfor også nye hårdhvidevarer, men de havde ikke invisteret i en varmluftovn, hvilket indebar at vi først fik lidt kartofler og en skive kød, som var blevet færdigt, derefter fik vi kartofler og igen senere kød og kartofler. Det blev en lang middag ;o)

Efter en iltfattig nat (3x lille rum med 8 sengepladser og et meget lille vindue over døren, som eneste luftmulighed, hvis ikke døren skulle stå åben) var jeg oppe 7.45. De første oppe var igang med bollebagning og lidt efter stod den på lagkagesammenlægning. Vi havde en 22 års fødselsdag. Så morgenmaden kom til at bestå af havregryn, cornflakes, boller og lagkage. Det var lige hvad vores mindste deltager (hun er lederbarn og 5 år) kunne bruge ;o)

Oprydning, rengøring og så farvel og tak for en god weekend og så hjem til en kop dejlig varm Sweet orange te.

1.3.08

Velkommen forår

Vi skal også lige huske at ønske foråret velkommen.

Håber du, kære Forår, er stærk nok til at sætte dig i respekt overfor Kong Vinter, som vist denne sæson, er kommet forsent afsted hjemmefra.

P.S.

Læste lige inde på hyttens hjemmeside, at det er en helt ny hytte opført i 2007. Dejligt bliver det nok alligevel :o)

Tjikkelikker tjikkelikker...

... tjawtjawtjaw!

Sidder lige og prøver at tage mig sammen til et bad. Har nemlig lovet Gemalen at købe ind til deres aftensmad og så skal jeg lige have bagt en kage til deres aftente. Jeg skal sove ude i nat.
Altså ikke udenfor (er spejder, men hader at sove i telt), men i en spejderhytte i Helsinge.

Jeg har ikke helt lyst til at skulle på lederweekend, for de andre har diskuteret en hel del, inden jeg viser mig og det er sikkert være svært, at følge med, men på den anden side, så er det jo vores samarbejde der skal diskuteres. Vi har ikke problemer, men alt kan jo forbedres.

I morgen kl. 11 er turen slut og jeg kommer hjem igen. Gemalen og jeg tager så i IKEA for at plyndre dem for bestik og glas + vaser til konfirmationen. Vi har regnet ud at med konfirmation i år, kobberbryllup i 2010 og konfirmation og 50 års fødselsdag i 2012 er det billigere at købe billigt service nu end leje det alle 4 gange.

Nå,men det er først i morgen. Nu til det der bad!