1.12.08

Kvinde genet

Jeg har, de sidste par dage, fundet ud af, at jeg også er indehaver af det der kvindegen, der bliver stresset, når der står jul på programmet.

Jeg har aldrig lidt af det før. Har faktisk grinet af dem, der har ævlet stolpe op og stolpe ned med, at de bare ikke kunne overskue det.

Men i år har det ramt mig. Jeg kan bare ikke få det til at makke ret.
Programmet i år er, syntes jeg, lige i overkanten
D. 14. holder vi Ældstes 15 års fødselsdag for familie og venner.
D. 24. - gæt selv! Dagen er hellig og kan ikke røres ved. Prøv bare og I får med mig at bestille!!
D. 25. skal vi holde julefrokost for Gemalens familie. 18 stk bliver vi. Den kan desværre ikke røres ved :0(
D. 26. kommer min dejlige søster med familie. Den vil jeg bare ikke undvære eller røre ved!!
Så 4 dages luft og så er det nytårsaften og den er også vores og planlagt. Så den er heller ikke at slette.

Så jeg må indrømme: Jeg glæder mig til d. 2. januar...

3 kommentarer:

  1. Forhåbentlig skal du ikke på arbejde før 5. januar ;-) Ellers lyder det lidt sejt, men ... mon ikke du klarer det ... som en rigtig kvinde :-)

    SvarSlet
  2. Julen er ofte et ræs af den anden verden. Vi skal til bedsteforældre og holde jul, 1. juledag hos papfamilien, 2. juledag hos søster og hendes familie. Den 27. regner vi med, at tage ind og se udstillingen Body inden vi igen kører hjem.

    Glæder mig til noget mere end andet :o)

    SvarSlet
  3. Bente - Jeg holder ferie fra og med d. 20/12 og til og med d. 4/1.
    Og jeg skal nok komme igennem og over denne december, men igen, vi er jo kvinder og der skal meget til at lægge os ned.

    Perle - Jeres dage er også godt booket.
    Jeg tror at det der lige nu stresser mig er at der skal købes så meget ind og hvis jeg nu glemmer noget, hvad så...

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺