21.12.08

Dagen gryr

Vågnede 6.45 og lå lidt. Kunne mærke, at der ikke kom søvn rullende ind fra højre. Der kom kun Yngstes ben, som søgte mig og han små hænder, der i søvne, nussede mit hår.
Op og ud i køkkenet og få lavet dej til boller (det er Frøkenen og min morgenmadsdag) og så ind i varmen i stuen med den bærbar.

Nu 1½ time senere er bollerne på pladerne, alle undtagen to gaver pakket ind og jeg kan sætte mig og nyde den sidste smugle ro, inden jeg skal vække familien til morgenmad. Idag bliver det en hindbær smoothie der er den ekstra del af morgenmaden. Den kan Frøkenen lave.

Snotten er der stadig i pæne mængder, så det må jeg så bare leve med.
For idag skal juletræet hentes og det sidste pynt op. Så kan vi vist også kalde os juleklare på den front.

1 kommentar:

  1. De der stille morgentimer alene er noget af det bedste, jeg ved. Det lyder, som om du også nyder dem ;-).

    God fornøjelse med juletræ og pynteri!

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺