10.10.08

At skrive eller ikke skrive...

Lige for øjeblikket syntes jeg det er svært at få alt til at gå op i en højere enhed. Der skal være tid til både job, spejder, blogskrivning, bloglæsning, familien, det uforudsete. Samtidig vil jeg gerne både overleve en arbejdsdag, få overstået spejdermøderne, nå bloglæsning, formulere mig på min blog, få sat system i familien og undgå det uforudsete.

Men det kan være svært.
Jobbet trækker tænder for øjeblikket, jeg er kørt sur i spejder, jeg får læst, men ikke rigtig kommenteret på det jeg læser, på andres blogge, prøver at lægge min computertid hjemme til efter kl. 21. Jeg vil så gerne prøve at være et forbillede. Det er jo ikke nødvendigt at sidde foran den hele tiden.
Mand og Ældste har byer på Travian. Vi kan ikke tage nogen steder hen, før de har fundet nogen der kan passe deres byer, mens vi er væk. Byerne følges på mobilerne, når vi er ude og linien mellem mig/os andre og dem er død, når de sidder der. Det er til at blive idiot af.
Nu er jeg så begyndt at læse blogge, når jeg kommer hjem fra job, så prøver jeg så at kommentere efter 21, men jeg er tæt på dødelig træt på det tidspunkt, så jeg får ikke skrevet så meget som jeg gerne vil.

OK med det før skrevne, er der ikke tid til at opleve noget, man kan dele med andre. Det er sikker vildt uinteressant dagligt at læse, at jeg har diskuteret med Ældste om vigtigheden af lektielæsning i 9. klasse, få Frøkenen til at forstå, at hun selv skal tage sine tallerkener ud efter endt måltid og tømme gymnastikposer, få Yngste til at blive siddende når vi spiser og forsøge at kommunikere med Gemalen.

Så jeg må på oplevelsesture i weekenden, aner bare ikke hvor det skulle være. Jeg finder nok på en lille ting i løbet af de næste to dag eller uger...

5 kommentarer:

  1. Åh ja, det lyder, som om hverdagen har et godt tag i dig. Men hverdagen er der jo også mest af, så vi må lære at holde af den. Med skænderier om lektier og manglende kommunikation med ægtefællen og alt det andet. For mig er bloggeriet en tænkepause og et pusterum - et sted, hvor jeg kan reflektere over min egen hverdag, og en mulighed for at læse, hvad andre får ud af deres hverdag. Vi kan ikke være lige inspirerede hver dag. Hovedsagen er, at du er her endnu. God weekend :0)

    SvarSlet
  2. Jeg synes bestemt ikke, at diskutioner med ældste og frøkenen er uinteressante. Det giver på en måde et spejl til den hverdag jeg selv har. Som Sussie skriver, så er det hyggeligt nok, at kunne relatere sig til andres hverdag, blive inspireret og også ofte få en smil med i købet.

    Jeg bruger min blog til alt muligt. Sidste indlæg handler jo om militærets biler.....hvor interessant er det lige? Ikke desto mindre var det bare noget der to 45 minutter ud af min hverdag i går og som gav anledning til spørgsmål/tanker.

    Det ville jo være så let og sige "skift job". Men jeg ved jo udemærket selv, at sådan forholder det sig på ingen måde. Slet ikke hvis man har været der i mange år. Der er en vis usikkerhed i et jobskifte og man skal jo også være helt klar til det.

    Men spejder vil jeg slet ikke tøve med at sige "Drop det". Når man ikke gider skal man stoppe. Du har taget en god tørn og glædet mange unger på din vej. Men tiden er nok til, at du skal glæde DIG nu.

    Kæmpe kram og god weekend.

    Perle

    SvarSlet
  3. Tak for kommentarene Sussie og Perle.

    Jeg havde bare brug for at komme af med et surt opstød igår.
    Jeg har det tit sådan at jeg gerne vil fortælle noget her inde, men inden jeg har ro til at sætte mig ned og skrive, er aftenen gået og jeg er så træt, at jeg har svært ved at formulere mig. Det er jo en vigtig del af offentlig skrivning, at der også er læseligt.

    Hvis ikke at du, Sussie, havde svaret så hurtigt, så havde jeg nok slettet indlægget igen her til morgen. Men med kommentarerpå, er det jo lidt uretfærdigt over for den kommenterende at slette.

    Nå men idag ser jeg med lidt friskere øjne på det hele (sov til kl 8)Så jeg vil komme videre...

    SvarSlet
  4. Godt at høre, at det ser lidt lysere ud i dag.

    Der er vist ingen tvivl om, at småbørn i huset kræver arme og ben af én og så er der lige de store man skal diskutere med også.

    Man må altid få tømt lidt af :o)

    Kram og god søndag.

    SvarSlet
  5. Kari, godt at du ikke slettede dit indlæg! Jeg tror, det, du har skrevet, rammer præcist ned og beskriver rigtig manges virkelighed (med større eller mindre variationer). Jeg nikkede i hvert fald genkendende med - ikke mindst på trætheden, der æder ordene.

    Det vigtigst, set fra min stol, er stadig, at det skal være skægt og givende at blogge, ikke en pligt ...

    Håber du nyder weekenden og får fyldt oplevelser på ;-)

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺