21.8.08

11 år

Denne dag for 11 år siden var det varmt, høj sol og jeg var gravid i ca 37 + 3.

Det var også den dag hvor blomsterbudet kom med en buket blomster fra min kæresten og den dag hvor min kæresten gennem 7 3/4 år, blev min mand.
Det er nemlig vores bryllupsdag. Den 11. af slagsen, men kun den anden i fuld offentlighed.

Vi blev gift i alt hemmelighed på rådhuset med bare Borgmesteren og 2 ansatte og så Ældste (bare 3 3/4 år) som vidner. Det var meget upersonligt, den torsdag for 11 år siden, men vi ville, eller rettere jeg ville, gerne have noget sikkerhed i tilfælde af...

9 år, 3 måneder og 3 dage holdt vi det som en hemmelighed, inden familie og venner fik det at vide.

Nu er det holdt op med at regne og lidt sol er kommet frem på himmelen. Den sol og varme for 11 år siden, bliver det vist ikke idag, men det er også ok.
Jeg har den ugentlige fridag idag med Yngste og så er Ældste blevet hjemme med maveproblemer. En stille dag med de der almindelige hverdagssysler.

7 kommentarer:

  1. Tak Sebastian og velkommen til :0)

    SvarSlet
  2. Tillykke sødeste du. Til både dig og gemalen. Utroligt at I kunne holde det hemmeligt så længe, der må næsten være nogle der havde det på fornemmelsen ;o)

    Fejrer I dagen?

    SvarSlet
  3. Perle - Ja jeg syntes vi var ret gode til at være hemmelige :0)
    Alle har jo en mening bagefter ;0)

    Vi har lige spist lidt god mad og ellers vil vi bare hygge her hjemme.
    Overvejer at arrangere et eller andet for bare ham g mig, på et andet tidspunkt.

    SvarSlet
  4. Hjertelig tillykke!
    Kan ikke være andet end være enig med Perle: Det er godt nok længe at holde på en hemmelighed. Det var aldrig gået med mit snakketøj ;-)

    SvarSlet
  5. Så er det vist på sin plads med et tillykke! (Forsinket godt nok, men bedre sent end aldrig.) Håber, I havde en god aften.

    SvarSlet
  6. Bente - Tak skal du have.
    Det var også svært at være hemlighedsfuld i så mange år. Vi har venner der altid skulle komme med stikpiller og nogen gange når det blev for meget, så var jeg lige ved...

    Sussie - Tak tak :0)
    Vi havde en stille og rolig aften sammen med de to yngste. Ældste blev ved computeren.

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺