15.6.08

Årets Bakketur med vennerne

Vi er 3 vennepar, der har kendt hinanden i rigtig rigtig mange år. Jeg har kendt min veninde sider 1984, hvor vi gik på HF sammen. Hun introducerede mig til de andre i 1986, hvor hun blev kæreste, med det der senere blev hendes mand. De 4 andre har kendt hinanden i omkring 30-35 år, så det er gamle venskaber.

Nå men i 2005 blev vi enige om at tage en tur på Bakken. Ungerne kunne så underholde hinanden og vi voksne kunne enten prøve noget med ungerne eller hygge os sammen. Og sådan blev en tradition opfundet.

Igår var det så dette års Bakketur-dag.
Vi mødtes lidt senere end vanligt i år, nemlig kl. 14 og hold op hvor var var der mange med samme ide, altså Bakketur. Inde på Bakken var det dog ikke helt så udtalt, som viewet over parkeringspladsen.

Efter at have stillet den "lille" sult hos Oscars bøffer, travede vi op og ned og på kryds og tværs Bakken igennem. Stumpen, som er den yngste i denne børneflok, prøvede først Bakkeekspressen (en forlystelse for børn i den lille aldre). Han måtte dog prøve den alene, da man ikke længere må sætte børn over en vis højde med. Den første rundte gik ok, men så blev det bare FOR meget! og tårene løb, så det blev kun til 2 omgange og et meget ulykkeligt barn.
Så tog de store rundt på deres egen forlystelsesrunde og vi andre prøvede at finde dem med mellemrum. Stumpen fik prøvet et par ting mere, først med Far, så Storebror og til sidst Søster, med bedre held.

Vejret var næsten med os. En lille byge lige efter ankomsten og optræk til en mere lige inden spisetid, var til at leve med frem til kl 18, hvor vi havde en bord reservation på Restaurant Laura.

Restaurant Laura var det hele værd. Top betjening af en smilende og glad tjener, som var opmærksom på det hele. Super mad. Vi var ialt 10 afsted og vi fordelte os på 5 forskellige ting. Vi voksne tøser tog deres menu 1, som var hjemmelavet hvidløgsbrød med ost og tomat og ovnbagt laks med båndpasta, grønsager og safransauce. Fisken var blød i konsistensen og bare lækker og sammen med resten bare top. Gemalen fik stegt flæsk med persillesovs og kartofler. Vores anden manlige ven fik Menu 2, som er rejecoctail, Herford steak med pomser og bearnaisesauce og pandekage med is og syltetøj. De to største unger fik standard retten for dem
Nachos med kylling, salsa, guacamole og cheddarost og de sidste 3 børn fik børnebuffet. Vi nød alle maden og var glade da vi forlod stedet. Jeg tror jeg vil komme igen en anden gang :o)

Endnu en lille rundtur og så gik vi i skoven. Jeg havde taget eftermiddagskaffe/te og kage med, men det blev så til aftenkaffe istedet for. Og hvilket held. Mens vi var plantet på et gammelt væltet træ under et kæmpe stor egetræ, kom der lige en byge mere, men af en lidt længere varighed.

De to næstyngste var spurtet ned for at prøve forlystelser istedet for kagespisning og da vi var færdige og havde fundet dem var sidste rundtur begyndt og langt om længe der omkring 21.45, gik turen hjemad igen.

Nu skal vi så finde en dato for næste år og en restaurant, sm kan leve op til Laura :o)

Hvis I har siddet og talt og ikke kunne få det til at gå op me kun to mænd afsted, så er det fordi min venindes mand og ældste barn ikke var med. De er begge blevet opereret i henholdsvis ben og tå inden for de sidste par uger og derfor ikke lige havde overskud til Bakketuren og alt den vandring. Vi er samlet 3 quinder, 3 mænd, 3 konfirmerde børn (2 piger, 1 dreng), 3 børn under 11år (2 piger og 1 dreng).

4 kommentarer:

  1. Lyder som en helt fantastisk dag i rigtig godt selskab. Traditioner synes jeg personligt er dejlige, at have.

    Den der restaurant Laura ser altså rigtig hyggelig ud og da også med fornuftige priser.

    En dejlig weekend du har haft :o)

    SvarSlet
  2. Perle: Traditioner er dejlige, når man ikke føler de er trukket ned over hovedet på en og de traditioner man selv er med til at lave er jo de bedste :o)

    SvarSlet
  3. Der er ikke noget, som de traditioner, man selv finder på :0) Tillykke med de gode venskaber, og den dejlige Bakke-tur.

    SvarSlet
  4. Sådanne traditioner starter jo tit ud af ingenting.

    Og jo Bakketuren sparer os vksne for at skulle køre i rutchebanerne når vi ellers tager der ud :o)

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺