27.6.08

Dagen derpå...

...kan man vist godt kalde dagen idag, for mine kollegaer og mig.

Mange af de afskedigede blev hjemme idag, men der var faktisk også nogen der mødte op.
Stemningen er trykket og alle taler med alle. På en eller anden måde, ryster det de tilbageværende sammen. Det kan jo kun være positivt i en negativ tid.

Jeg var alene på det kontor, jeg sidder i og det var faktisk rart. Radioen spillede hele dagen, jeg kunne forlade det, hvis jeg trængte til selskab og jeg kunne tale fortroligt med dem, der kiggede ind. Desværre har stemningen gjort mig anspændt og jeg kan mærke de infiltrationer som ikke blev behandlet igår, da jeg måtte aflyse min massagetid.
Men min elskede husbond har lovet at "nusse" mig i nakken i aften, så spændingerne kan blive lidt mindre.

Nå nu vil jeg holde weekend og lade op til næste uge. Jeg skal på 3 dages digital fotokursus, så jeg kan lære nogle finesser, når jeg skal fotografere de produkter, som jeg nok alligevel ikke skal fotografere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Her kan du skrive, hvis du syntes du har noget du gerne vil fortælle.
Og så bliver jeg glad for en lille kommentar i ny og næ ☺