27.5.08

Praktik i 9. klasse

Ældste skal i skolepraktik i 9. klasse, som han starter i efter sommerferien. Han vil være kok og så er det jo det, som skal afprøves.

Han er ikke en der kommer hjem, når han får en opgave og fortæller og går igang. Det gælder også søgningen af praktikplads. Vi fik det at vide i torsdags og søndag var vi et smut forbi hans yndlingsrestaurant, som desværre ikke har plads til praktikanter (meget lille køkken). Jeg havde for længe siden nævnt, at det kunne være, han kunne komme i kantinen på mit job. Jeg lovede at spørge, men igår nåede jeg det ikke. Det hastede sådan set heller ikke - troede jeg. Men i går aftes kom der en oplysning mere frem: Han skal give besked på fredag til skolen!!

Godt så! Idag talte jeg så med kantinen og de ville gerne have ham :o)

Til Magnus
Du skal være hjertelig velkommen til at komme i praktik
i uge 36 hos XXX kantine. Hvis det passer med tid
vil vi gerne se dig kl. 8.00. Vi skal gøre vores bedste
for at du får rigtig meget ud af det. Så glæd dig.

Med venlig hilsen xxx xxx


Så nu skal han have lidt træning hjemmefra, så han ikke står der, som total analfabet udi gulerodsskrælning.

Han starter i aften med at lave aftensmad, som han selv har bestilt: Tortelini med kød/flødesovs.

2 kommentarer:

  1. Hvor godt, men jeg tænker, at der jo er noget forskel på kantine mad og restaurant mad. Er han ligeglad med det?

    Hvordan gik madlavningen?

    Kram

    SvarSlet
  2. Der er forskel på kantinemad og restaurant mad, men baggrunden er der vist ikke den store forskel på. Der skal stadig skrælles kartofler og gulerødder og der skal også laves mad.
    Jeg håber det giver et indblik og at han måske så vil søge "eftermiddagsjob" på en eller anden restaurant i området/omegnen og der få insigt og erfaring den vej igennem.

    Han fik med faders hjælp lavet mad og det smagte godt :o)

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺