30.5.08

Når katten er ude...

...danser musene på bordet. Eller omformuleret: Når konen er på spejderlejr spiller Gemalen poker med vennerne.


Mens mange jeg kender skal ud og udfordre Storebæltsbroen, skal jeg udfolde mig på spejdermaner.

Årets divisionsturnering i Øresund division skal løbe af staben fra Lørdag kl. 10 til søndag kl. 11.30. Da det samtidig er vores mikroers sommerlejr, tager vi afsted her til aften, så de får to overnatninger i telt. Jeg er så den heldige der "vandt" teltopstillingen og første overnatning, sammen med vores anden mikroassistent, som ikke er så gammel endnu. Samtidig har jeg så hjælp fra fem forældre. Imorgen kl. 9 støder vores mikroleder så til og det giver mig den frihed, at når lørdagens løb, aftensmad og aftenbål er overstået, kan jeg så vende snuden hjem til min egen lille familie. Og nej! jeg er ikke spejder helt igennem.

Nå men, jeg er også kun lige blevet afleveret på lejrpladsen, så står der 8-9 mænd hjemme og skal serviceres af Gemalen med grillede pølser og en aften i pokerens tegn.
Hjemme er der så 4 børn i alderen 21 mdr. til 14 år som skal holdes øje med samtidig.
Så gælder det om at kunne multitaske som mand ;o)

3 kommentarer:

  1. Håber huset stadig står, når du kommer hjem ;-) ... og rigtig god tur!

    SvarSlet
  2. Lyder nu altså også lidt hyggeligere dit mands arrangement end at sove i telt ;o) Men nu er jeg heller ikke telt-typen eller udendørs-i-lang-tid-typen.

    Håber du får en dejlig tur. Vejret er jo med jer.

    Krams

    SvarSlet
  3. Bente: Der var faktisl ganske nydeligt da jeg kom hjem, men poker sviner jo heller ikke ;o)

    Perle: Jeg tror Gemalen hyggede sig sammen med venneren, men jeg klarede mig nu også ok, trods pollenallergi og små sværmende skarer af MYG!!

    SvarSlet

Her kan du skrive, hvis du syntes du har noget du gerne vil fortælle.
Og så bliver jeg glad for en lille kommentar i ny og næ ☺