24.5.08

5:55

En lille dreng lægger sig over mit hoved og "kysser" mig på kinden. Så er det morgen og vi skal op, syntes han. Men jeg må sige, jeg er ikke helt enig. Uret sagde 5:55 og det er altså lørdag.

Jeg kunne jo egentlig også bare se at komme i min seng om aftenen/natten, men jeg elsker min egentid, som altså er på et tidspunkt, som ikke er fordelagtigt med små børn.

Nå, jeg vil gå i aktion og bruge de timer han nu er vågen, til at lave noget fornuftigt, så kan jeg sove til middag, når han lægger sig til sin lur.

Solen skinner, fuglene synger og det gør det hele lidt lettere end en snefyldt og kold februar morgen :o)

4 kommentarer:

  1. Åh ja, det der kan jeg godt mindes - selv om det snart er mange år siden (min er 15 nu)! Hvorfor skal nogle børn bare være sådan nogle A-mennesker ... også i weekenden? Men bare rolig, det går over for de fleste, når de bliver teenagere ;-)

    Håber du får dig en tiltrængt lur ...

    SvarSlet
  2. Der er da ikke noget bedre end at så rigtig tidligt op og nyde at dagen er rigtig dejlig lang.

    God søndag.

    SvarSlet
  3. Bente: Han er den 1. af de 3 jeg har, der ikke sover længe, her som lille. Jeg "glemmer" det bare, når jeg sidder der alene og nyder stilheden, sådan en sen aften op til en weekend.
    Og jo jeg fik de der små 30 min. som er næsten nok til at være klarhovedet resten af dagen.

    Catarina: Ja, det er fedt at være tidligt oppe og få den der lange dag, hvor man kan nå noget, når bare man vågner af sig selv. For så er man udhvilet. Men når man bliver vækket er det ikke altid på det der vågen-og-frisk tidspunkt.

    SvarSlet
  4. Jeg er slet ikke til at stå tideligt op, men gjorde det i 5 år med den ældste. Og det kan godt give følelsen af, at gå lidt ved siden af sig selv.

    Men mindstemanden får da i hvert fald noget ud af dagen :-)

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺