31.12.08

Farvel 2008 og velkommen 2009

Så er det tid at sige farvel til 2008. Der er ikke mange timer tilbage af året at bruge af. Foran ligger der så 365 dage til fri afbenyttelse. Vi får endda 1 sekundt forærende (noget med jorden er blevet langsommere og derfor lægges der med nogle års mellemrum 1 sekundt til tiden nytårsnat). Brug det nu fornuftigt.

Jeg vil bruge noget af tiden på at...

  • Fejre min veninde, der runder.

  • Fejre min mor, der 0gså runder.

  • Invitere venner på middag, lidt oftere end det blev til i 2008.

  • Bruge mere tid på mig selv og mine behov, bog læsning, håndarbejde, veninder, biografture m.m.

Jeg er spændt på, hvad 2009 vil bringe af begivenheder, oplevelser, positivt og negativt. Meget af det vil jo nok komme på skrift her på bloggen.

Så er det tid at ønske jer alle sammen

ET RIGTIG GODT NYTÅR

PAS PÅ HÆNDER, ØJNE OG HØRELSE

TAG GODT IMOD 2009

OG PAS GODT PÅ DET OG JER SELV!

Vi høres ved i 2009 :)

Stilheden lægger sig

Åh en lettelse. Fingrene brænder ikke mere. Jeg kan både hækle og strikke og har gjort begge dele her til aften. Men kun for et par timer.

Jeg nyder stilheden i stuen. Gemalen og August er gået i seng, Gemalen har lige 5 timers arbejde imorgen, inden han kan komme hjem og forberede nytåret her.

Ældste og Frøkenen ser "Tak for i aften" på DVD. De morer sig strålende sammen. Det er lidt af en begivenhed, at de kan være på samme værelse, samme seng uden at drille hinanden. Men Mick Øgendahl og Rune Klan har den helt rette effekt på dem.

Jeg ser en lidt kedelig krime på Charlie, drikker et glas rødvin og hækler på mit nye sjal. Om et døgn står jeg enten lige uden for døren eller ved køkkenvinduet og ser på fyrværkeri med August på armen. Om et døgn skriver vi 2009.

30.12.08

Brændende fingre

Nu er jeg ved at være færdig med opgaverne til i morgen. Der mangler lige de der chilimandler og så at få vasket køleskabet af og gøre plads så skålene med tilbehøret til Chili con/cin carnen kan stå der, når det er skåert i morgen formiddag.

Apropos Chili, så har jeg skåret 4 stk i tynde strimler og det gik fint. Det vil sige, at jeg nu kan føle, ilden brænde i mine fingre. Havde ingen gummihandsker, så de blev skåret uden og nu er der ildebrænd i mine fingre. Det gør hulans ondt, selv efter 5 håndvaske, en tur i en skål mælk og det værste; håndcreme!!
Man bliver klog af skade. Ingen hækling i aften!!

"Store tunge" nyheder

Jeg snupper altid lige nyhederne på TV2' hjemmeside, når jeg tænder computeren. Det skete så også her til morgen og det var lidt af en overskrift der fangede mit blik.

Super baby på 6,4 kg født i USA

Godt jeg ikke skulle lægge krop til den fødsel, selvom det var et kejsersnit.
Jeg syntes fødslen af mit tungeste barn (hun vejede 3170g)gjorde rigelig ondt...

29.12.08

Monday morning

Så er det blevet hverdag igen for Gemalen. Han er på arbejde nu, har fri imorgen, men skal så afsted igen onsdag.
At det så blev en hovsa morgen (igen), det var ikke planlagt. Hans vækkeur ringede ikke, så da jeg vågnede 6.33, måtte jeg lige skubbe.

Om en uge er det så os andre der også skal afsted. Sådan 14 dage går hurtigt.

28.12.08

Hvad skal vi have købt til nytårsaften?

Efter 3 dage med gæster, 1 dag som gæst, næsten alle de dage med julemad, er det rart at være på vej mod en almindelig dagligdag.

Gemal og Frøkenen stod for morgenmaden og der var rester til frokost. Nu bager en god portion grøntsager i ovnen og om lidt skal kyllingeinderfileterne steges. Dejlig afveksling til flæskesteg.

Jeg er også ved at planlægge nytårsmenuen. De sidste mange år har den stået på oksekød i hel steg eller svinemørbrad, men i år bliver det mexikansk. En stor portion Chili con carne (fundet hos NEWYORKERBYHEART) med tilbehør og en omgang Chili cin carne (der kommer en vegetar) og så købeislagkager, Hansens islagkager med ananas/lakrids og hindbær/vanilie til dessert. Så kan jeg stadig være med.

Der vil også blive lavet en god portion saltmandler efter Liselottes opskrift og så fandt jeg en opskrift på Chilimandler. Den må prøves...

27.12.08

Benene op og bærbar på skødet

Så er vi hjemme igen. Vi har set "Så det synger special" og Yngste er gået død og sover nu trykt i sengen. Gemalen henter Ældste hos kæresten og alt ånder fred og idyl.

Fik lige et energikick med et bad og lidt restefrokost og da vi kom op til Kusinen, var der kage og varme drikke. De har, som rigtig mange denne jul, fået en WII, så vi prøvede lige et par rundter bowling, golf og tennis. Jeg nåede kun bowlingen. Var simpelthen for træt og så bare på.

Nu er der lige lidt krimi, så jeg vil slutte.

3. juledag

Sov for en gang skyld længe. Den blev et sted mellem 8.30 og 8.45 inden jeg kom ud af fjerene.

De ældste hankønsvæsner i familien er nu smuttet ud med reklamerne for den kommende uge og jeg er ved at prøve at finde lidt energi til, at få kål på de der monster vasketøjsbunker.

Matheden sidder helt ud i storetåen og jeg overvejer om en dag på sofaneseren ikke er at foretrække. Men igen, Gemalen har inviteret os til kaffe og nok også mad hos Kusinen, så sofaen må nok vente til i morgen.

26.12.08

Og 2. juledag kom endelig

Juleaften er vel overstået. 1. juledags julefrokost for Gemalens søskende er (heldigvis også) overstået og så kan der langt om længe slappes af.

Inden for den næste ½ time kommer min elskede søster med familie og så skal der hygges igennem.
Der er blevet bagt Liselottes kardemommeboller og så et portion flødehorn efter en opskrift fra Hendes verden.

Nu vil jeg sætte vand over (i gryde, vi har ikke fået købt en el-kedel endnu!!) og rigge bakken til.

24.12.08

Glædelig jul


Jeg vil gerne ønske jer alle en

Rigtig glædelig jul

Håber I alle får en rigtig god aften.
Lidt stemningsmusik med på vejen, skal I have.
Det er min engelske yndlingsjulesang.
Denne gang i Luther Vandross udgave.
Tag en lille pause, luk øjnene og lyt :)

23.12.08

Lillejuleaftens eftermiddag

Tiden er begyndt at løbe nu. Ikke at den er ved at løbe mig over ende, men om en times tid, kommer Gemalen med min Mor.

Så er det ved at være aften og tid til at risengrødskogning og havregrynskuglerulning.
Aftensmaden skal i ovnen, vores lille tradition er, at vi får laks lillejuleaften. I år er det laks med brødkrummetopping, hollandaise sove (fra K-Salat) iblandet rejer og så pasta fra køledisken, kogt selvfølgelig ;)

Aftenen bliver med julekalendre, Gangstativerne og så "Tror du stadig på julemanden?" på TV2. Den har vi endnu ikke på DVD (sikke noget rod!!).

Hav en rigtig glædelig lillejuleaften.

Lillejuleaftens formiddag

Listerne er ved at blive nedbragt.

Jeg var ned og købe de sidste glemte ting her til formiddag kl. 9 og der var ikke mange der var kommet så langt i morgenritualet. Dejligt.

De to sidste rugbrød til julefokosten 1. juledag er bagt og nu ligger anden til i morgen og hygger sig i ovnen til en langtidsstegning. Det er godt nok mange år siden jeg har langtidsstegt, så det er spændende om det lykkes.

Når koppen med te er skyllet ned, skal jeg lige have pudset vinduerne i stuen, udvendigt.

22.12.08

Han er ikke til at stå for

Jeg står i køkkenet og er ved at smørre en bolle til Yngste. Han kommer ud til mig, for lige at sige, at der skal chokolade på den der bolle (moar, kolade på).
Jeg siger OK og han kommer hen og krammer mit ene ben og siger:

" Moar er dejlig ".

Jeg svarer: " Du er også dejlig, min dreng ".

Så er det han svarer : " August er dejlig! "

Dagen før dagen før dagen...

Morgenen er sort uden for vinduerne. Stilheden er rar og juletræet (der er lidt sparsomt pyntet lige p.t.) lyser stuen op.

Den varme te lindre i halsen, som vil hoste hele tiden. Dagens opgaver er ved at blive skrevet ned. Der er ikke så mange linier på listen længere. Lige nu mest det sidste mad til julefrokosten og et par opgaver som rugbrødsbagning, lidt rengøring og vigtigst julehygge med ungerne.

Indtil videre skal stilheden, alenetiden nydes lidt endnu.

21.12.08

4. søndag i advent går på hæld

Søndagen har kun små 3 timer tilbage.
Det har været en stille og rolig dag med hygge.

I formiddags var vi lige i Aldi og købe lidt ind. Vi skulle have en hvidvin til julefrokosten juledag, som lige skulle smages, så vi ikke bliver overraskede. Vi fandt en og den passer til de damer der kommer.

Efter frokost og mens Yngste sov, så vi "The devil wears Prada" på DVD og efter en tidlig aftensmad var der "Harry Potter og Fønixordenen" på Canal+First.
Nu efter TV2's julekalender er Frøkenen og Yngste gået igang med at pynte træ.

En mere rolig, stille og hyggelig søndag kan vist ikke findes.

Dagen gryr

Vågnede 6.45 og lå lidt. Kunne mærke, at der ikke kom søvn rullende ind fra højre. Der kom kun Yngstes ben, som søgte mig og han små hænder, der i søvne, nussede mit hår.
Op og ud i køkkenet og få lavet dej til boller (det er Frøkenen og min morgenmadsdag) og så ind i varmen i stuen med den bærbar.

Nu 1½ time senere er bollerne på pladerne, alle undtagen to gaver pakket ind og jeg kan sætte mig og nyde den sidste smugle ro, inden jeg skal vække familien til morgenmad. Idag bliver det en hindbær smoothie der er den ekstra del af morgenmaden. Den kan Frøkenen lave.

Snotten er der stadig i pæne mængder, så det må jeg så bare leve med.
For idag skal juletræet hentes og det sidste pynt op. Så kan vi vist også kalde os juleklare på den front.

19.12.08

Juleferien er igang

Klokken nærmer sig 22.30 og jeg har haft juleferie i 7 timer.

Intet af det jeg havde planlagt til i aften, har jeg fået gjort. Til gengæld har jeg været på visit hos vores ene hold naboer. Lidt instruks i blomstervanding skulle der lige til. Og så må man jo ikke bære julen ud, så jeg ofrede mig og drak et glas øl (juleøl på 9%). Det skal lige siges at jeg IKKE drikker øl, men overlevede (ellers kunne jeg jo heller ikke skrive dette!!).

Om snart er jeg hoppet i kanen og så er jeg forhåbenlig frisk i morgen. Lidt snot og en stemme på vej væk, har været min følgesven idag.

En kop te mere og så godnat.

Han gjorde det igen...

...Ældste.
Jeg var ellers på forkant og varskoede Gemalen, inden han tog Ældste med på julegaveindkøb. Han lovede at huske Ældste på det, for jeg har ikke flere nødløsninger i skabet.

Hvad handler dette indlæg mon om??
Jo den handler om RAFLEGAVE til dagens rafleleg i 9. klasse.

Ældste havde IKKE fået købt, gemalen havde IKKE tjekket inden de kørte hjem, så han måtte lægge de små grå i blød i aftes, lige inden vi gik i seng. Han kom da også på en gave, som nu er pakket ind og lagt på Ældstes skrivebord og så har jeg sat en seddel på bryggersdøren, som reminder, så den også kommer ud af huset.

Godt det nok er sidste år, vi skal kæmpe med Ældste og de der raflegaver...

18.12.08

Ingen julemand...

Nå der var ingen julegave til mig idag. Så bliver det nok imorgen kl. 14, når der er afdelingsmøde...

Men Gemalen fik sin gave, uden at skulle aflevere en kopi af sit kørekort. Gaven lå på hans bord i budstuen. En lækker "sports"taske på hjul og håndtag i en pæn mellemgrå farve.

To dage tilbage

Torsdag morgen og 2 arbejdsdage tilbage. Det skulle jo være til at overskue.

Det skulle så være idag vi får firmajulegave. Det er jo hvert år med spænding at vi modtager den. Er det noget man kan bruge eller har man gaven til svigermor.
Der er mange der fik den udleveret i går og der var delte meninger.

Når jeg nu skriver om julegaver, så fik Gemalen et julekort fra sin postmester. I kortet står der lidt om etatens udvikling siden 1624 og alt det der blev lavet om i 2008 osv osv. Så slutter kortet med et PS. I PS'et står der : "Husk at hente din julegave hos din Distributionsleder, mod kopi af dit kørekort. Har du intet kørekort får du stadig din julegave mod et lille smil". Det må da være årets joke...

På julegavefronten mangler jeg stadig gave til Ældste. Han er bare svær.
På madfronten mangler der meget endnu. Vi var afsted i tirsdags for at gøre den seddel mindre. I Føtex fik vi resuceret med en 5-6 ting og så hjalp Yngste med at reducere resten. Han fik smidt indkøbssedlen væk, hvilket vi først fandt ud af, da vi stod i Kvickly. Så der blev købt på gehør. Ny seddel udformes i aften.

Nå vil jeg tage fat på næstsidste arbejdsdag.
God dag.

16.12.08

Jordskælv?

For ca 10 min siden, mens jeg sad her i sofahjørnet med den bærbare her og Gemalen ved den stationære, rystede huset og det hørtes en underlig ikke særlig høj "knurren". Det tog sådan ca 5 sek. og så var det ovre. Det føltes meget underligt og jeg har følelsen i kroppe endnu, altså den summende rokken.
Gad vide om det var et lille jordskælv. Det har vi oplevet før en gang for ca 14-16 år siden. Det var da min Svigermor levede. Dengang faldt platterne ned af væggen, der skete ikke noget denne gang.

Frøkenen vågnede ved det, så det var ikke noget vi drømte.
Nu skal jeg lige holde øje med nyhederne.

14.12.08

Frokost ved havet

Fredag aften klokken lidt i 23 ringede telefonen. Det var et par at vores venner, der havde fået en pludselig indskydelse. Om vi kunne tænke os, at komme til julefrokost på havnen næste dag kl. 12.30. Og så undskyld det sene tidspunkt at ringe på.

Oplyste lige, at min mor kom omkring frokosttid og så blev hun lige inviteret med. Så det kunne vi godt :)

Så i går at vi så til "en hurtig" frokost på havnen. Restauranten bliver forpagtet at en vi kender, men ikke har set meget længe. I samme forbindelse fik vi hilst på hans kone og ældste "barn", han er 20 år nu, hendes søster og dennes eksmand. Dem kender vi også :0D

Dagens mange opgaver blev så lige presset noget sammen, men næsten nået. I dag skal vi jo holde Ældstes fødselsdag for familie og venner.

Om lidt vil jeg sætte noget morgenmad på bordet og så få lavet de små retter jeg ikke helt nåede i går.

13.12.08

Havregrynskugler

Her er der en ½ portion kugler.

Da jeg var lille og min Farmor stadig levede, var det en tradition til jul at spise havregrynskugler. Vi har aldrig været de store nougat og marcipan spisere, men havregrynskugler har altid været et hit.


Opskriften er fra en gammel kogebogshæfte "JULE MAD - JULE KNAS - JULEBAGNING" som udkom i 1944. Det er Kirsten Hüttemeier som har skrevet hæftet. Det er baseret på, at man har rationeringsmærker, da både kaffe og cacao er nævnt som erstatning. Det er nu fortid - erstatningsmærkerne - men opskriften består.

Havregrynskugler

250 g fine havregryn
200 g sukker
100 g smør
50 g cacao
5-7 spsk færdiglavet kaffe

Det hele æltes sammen, det er varmen fra hænderne der samler massen.
Rulles til små kugler, som stilles på en plade og tørre en dags tid. Gemmes i en dåse og kan holde sig i ca 10 dage - hvis de får lov.


12.12.08

Fridag

Det er den ugentlige fridag idag. Den er allerede rimelig fyldt op og svag hvid (uen for).

Yngste og jeg vil om lidt smutte i tøjet og så se at få handlet ind.

Senere skal vi til julehygge i vuggestuen et par timer. Når vi er der, skal vi også se Frøkenen gå Lucia. Hun er Luciabrud :0)

Indimellem skal der samles sammen og lægges væk, sættes igang og hænges op.
Og så skal en portion havregrynskugler trilles.

11.12.08

Hektisk aften

Aftenen i aften blev lidt hektisk.

Efter aftensmaden blev der lagt dej til en gang pebernødder. Så nu skulle der gerne være nok til på søndag, når vi holder Ældtes fødselsdag.
Der blev skåret, rullet, trykket og bagt. Denne proces tog lidt over en time. Samtidig med bagningen, skulle jeg også lige hjælpe Frøkenen med nogle lektier. Hun havde godt nok bedt mig holde mig langt væk, men da jeg så gjorde det, skiftede hun mening.

5 min efter at "Sagen genåbnet" var begyndt, kunne jeg sætte mig ned, efter sidste plade var taget ud. Desværre er smagen ikke optimal denne gang. Har to tskemåleskeer og denne gang brugte jeg den "lille" og det gav en forskel, mindre smag, men de er hjemmebagt!!
Yngste moslede rundt med to DUPLO løver og nolge klodser. Vi satte løverne på piedestaler og kastede også lige lidt med dem.

Da det blev uinteressandt, begyndte han at lege med en pude i sofaen. Desværre blev brydekampen med puden pludselig stoppet, da han faldt ned af sofaen og bankede hovedet ind i marmorbordet. Stortudende blev han løftet op og så var det lige vi så, at det var munden der havde ramt. En flænge i underlæben lige ved mundvigen blødte meget og vi skyndte os at ringe til lægevagten. Men lige den type flænge kan ikke repareres, den skal vokse sammen af sig selv og ja den bløder vildt. Nu sover han. Blodet er stoppet, men han piller med fingre og tunge. Den skal nok give han et minde for livet.

Så en ting ved jeg: Det marmorbord skal bare skiftes ASAP. Det er for hårdtslående til en familie med en krudtugle.

10.12.08

Hjertelig tillykke min dreng

I dag har du, mit ældste barn, fødselsdag. I dag er du blevet hele 15 somre.

Det er fra nu af, du skal tænke dig rigtig godt om. Du kan nu stilles til ansvar for alt du laver. Du er nemlig over den kriminelle lavalder.
Men i dag skal du bare nyde at du har fødselsdag, får gaver og hilsner.
Din fødselsdagsmiddag har du, i samråd med far, udsat til januar/februar og isteder for har far produceret en af dine yndlingsretter, Tortelini med kødflødesovs, isteder for og om lidt skal vi have islagkage.
Hjertelig tillykke min dreng, med de 15 år.

9.12.08

Ingen jul uden....

...julesange sunget af hende her...

Julekalendre

Jeg er røget ind på nogle forskellige julekalendre, som skal åbnes hver dag. På nær to af dem, glæder det om at man kan vinde.
Egentlig sjovt, at man gider spilde tid på alt den klikken, men hvis nu...

Jeg er tilmeldt Pakkelegen på DR.dk. Ikke at jeg nogen sinde vil vinde noget der, men man ved jo aldrig...

Jeg er tilmeldt Knorr Klubbens kalender. Der er der chance for, at vinde en Knorr præmie hver dag. Det har jeg dog ikke prøvet endnu, men en af mine gode veninder har vunder både d. 3. og d. 4.! Jeg har så i stedet for kunne glæde min dejlige søster, med en pakke Knorr Gourmet sovs. De havde i søndags givet 4000 mulighed for at sende en pakke sovs til en man ville glæde og jeg kan se idag at de har sendt lidt over 3000 ud, så mon ikke hun modtager en...

Så er jeg faldet over Mols-Liniens julekalender. Der har man mulighed for at vinde biografbilletter som ugepræmie og efter d. 24. trækkes der lod om en WII. Måske vi der ...

Så har Drops igen i år en håndarbejdskalender. Der vinder man ikke noget, men der er jo en lille sød opskrift under dagens låge.

Isabella Smith har en kalender, som dem med nyhedsbrev får på mail hver dag. Den giver forslag til et eller andet jul hver dag. Det kan være en opskrift, en juleide m.v. Den kan man heller ikke vinde på.

Og så har jeg jo min the julekalender fra Tante T. Smagen af en ny the hver dag, nogle bedre end andre.

8.12.08

At dagdrømme

Nogen dag sidder jeg og dagdrømmer. Dagdrømmer om, når Yngste er så stor, at der igen er tid til mig selv. Dagdrømmer om fremtiden i HUSET, altså det hus jeg i fantasien har "bygget", drømmeboligen. Dagdrømmer om hvis nu...

Lige nu sidder jeg og ser på en julebog, jeg er begyndt at læse, for et par uger siden (har fået læst hele 20 sider!!). Drømmer om hjørnet af sofaen med en god bog, dejlig varm og velduftende te og tid.

På jobbet idag dagdrømte jeg om tid ved symaskinen, med et juletræstæppe under fremtryllelse. Tøjet jeg gerne vil kreere til mig selv og ungerne. Gardiner, puder og andet sjovt.

For et stykke tid siden var dagdrømmen, at kunne smide fødderne i vand om aftenen, lige efter aftensmaden, lægge mig 15 min på sengen, uforstyrret, med en ansigtsmaske, i håb om at det vil hjælpe på et eller andet i ansigtet.

At dagdrømme er en både dejlig og lidt skræmmende måde, at komme lidt væk fra hverdagen.
Jeg bruger det tit og det er helt gratis.

5.12.08

Julegaveønske

Der er mange måder at få julegaveønsker på.

Her i huset kom et af ønskerne helt af sig selv. El-kedlen stod af i dag, efter at have kogt 1,7 l vand. Jeg havde lige glemt, at det var sat over og da jeg liiige ville koge det op igen, var den DØD!!

Igår opførte den sig egentlig også underligt. Den gik i gang 2 gange af sig selv.
1. gang troede jeg, det var mig der havde ramt den, men 2. gang var, da Frøkenen gik ud i køkkenet og den tændte uden at hun var nået hen til den...

Nå men jeg kan jo købe en fælles julegave fra Gemal og mig til Gemal og mig hihi

3.12.08

Slut for denne sæson

Så har jeg været til mit sidste spejdermøde i dette år. Det føles bare så dejligt.
Men det er desværre også en kedelig følelse, altså at glæde sig til det er overstået.
Men frem til 14. januar vil jeg nyde mine onsdage her hjemme.

Og lige om lidt vil jeg nyde min seng og lade op til denne uges sidste arbejdsdag.

2.12.08

Blog i chok

Min blog er gået i chok.

Jeg hyggede mig med at lege med lidt picasa album. Fand det, gennemgik albums og slettede nogle (mange) billeder og så...

...viser det sig at når jeg sletteti albummet, så forsvinder billederne på bloggen!!

Det glemte jeg bare at læse først...

Derfor hullerne ind imellem.

1.12.08

38,5

Yngste er træt og pyldret og varm.
Ved sidste bleskift blev temeratiern taget og han har nået 38,5.
Det er der altså ikke tid til!!

Kvinde genet

Jeg har, de sidste par dage, fundet ud af, at jeg også er indehaver af det der kvindegen, der bliver stresset, når der står jul på programmet.

Jeg har aldrig lidt af det før. Har faktisk grinet af dem, der har ævlet stolpe op og stolpe ned med, at de bare ikke kunne overskue det.

Men i år har det ramt mig. Jeg kan bare ikke få det til at makke ret.
Programmet i år er, syntes jeg, lige i overkanten
D. 14. holder vi Ældstes 15 års fødselsdag for familie og venner.
D. 24. - gæt selv! Dagen er hellig og kan ikke røres ved. Prøv bare og I får med mig at bestille!!
D. 25. skal vi holde julefrokost for Gemalens familie. 18 stk bliver vi. Den kan desværre ikke røres ved :0(
D. 26. kommer min dejlige søster med familie. Den vil jeg bare ikke undvære eller røre ved!!
Så 4 dages luft og så er det nytårsaften og den er også vores og planlagt. Så den er heller ikke at slette.

Så jeg må indrømme: Jeg glæder mig til d. 2. januar...

30.11.08

Slut på den søndag

Så er 1. søndag i advent ved at svinde ind til ingenting.

Den har stået på morgenhygge med Far og Datter som "værter". Blødkogt æg, bacon, ny bagte boller, wienerbrød fra bageren, juice og te.

Ældste brillierede ved at "plage" om sin kalendergave, som ellers først var til uddeling i morgen tidlig. Min tradition med kalendergaver, efter det blev for svært med 2x24 "ingen"ting, er at de får d. 1. december, hver lørdag og søndag frem til juleaften og så d. 24. december. Men Ældste ville så gerne have sin i dag, men egentlig ville han også gerne gemme til i morgen, men i morgen er jo bare en helt almindelig dag, så i dag ville være...

Nå de andre 3 var med på i dag også, så der blev delt gaver ud. Jeg kan jo først "åbne" min te kalender fra i morgen, men min dejlige datter havde lavet adventsgave til Far og Mor og jeg fik lov at åbne. Hun havde malet et billed i klubben 30x30 cm i "mine farver" som vil komme til at passe ind i soveværelset, når det bliver malet. Billede kommer senere, når kamera og naturlig lys er i nærheden af hinanden.

Så har vi været på jule hyggetur i Helsingør. Bagt pebernødder (godt jeg lige fik øvet mig i dag. På onsdag skal jeg bage med rundt regnet 36 spejderunger i alderen 6-10 år), fundet rundt regner 5 stk julepynt, som er kommet op og så må resten vente til en anden dag.

Men nok om min dag. Mere søvndyssende kan det vist ikke skrives ;0)

Sov når du bliver gammel...

Idag er det min tur til at sove længe og Gemal og datter der skal lave morgenmad. Og så sidder jeg har i sofaen, helt alene, mens resten sover. Livet er altså ikke retfærdigt!!

Yngste vækkede mig kl 05.30, ville ikke sove, men ind i stuen. Så vi gik der ind. 2 min efter sov han på min mave. 30 min senere vågnede han igen og ville ind i seng til sin far og vi gik retur. Har sovet lidt der efter, men kl. 8 var det slut. Nu sidder jeg og nyder stilheden i stedet for og vil om lidt se på min adventskrans. Den har ståer fremme nogle dage og Yngste har hærget den, så den skal "kreeres" igen.

Men det er jo start jul nu . Hvor dejligt :0D

28.11.08

The Family Stone

Jeg har lige siddet og set "The Family Stone" med Diane Keaton, Sarah Jessice Parker og Luke Wilson.
Det er en rigtig hyggelig julefilm med både sjove, alvorlige og tårefremkaldende (for mig) scener.
Jeg er stor Diane Keaton fan og syntes selvfølgelig hun spiller skønt.

Så se den i en sofa nær dig...

Alias Monsters Ink

Yngste er meget glad for bøger, så mange af de stores bøger er kommet frem selvom han ikke er helt stor nok endnu.

En af bøgerne er "Monsters Ink". Det specielle ved denne bog er, at Yngste mener vi andre i husstanden er repræsenteret i den.


Her i familie har Yngste bestemt at Sully (den store blå) er Far og Mike (den en øjede grønne) er Storebror ;0D


Celia, pigen med slangehåret, er hans storesøster :0)



Og jeg. Ja jeg er Rosa (billeder her over) ;0)

Alene hjemme 2

Jeg må så konstatere, at dagen idag også er en hjemmedag. Vommen er stadig ikke i orden.
Men jeg tror faktisk jeg overlever, ikke at arrivere på jobbet en dag mere. Lidt hjemmenusning kan sagtens få dagen til at gå.

Yngste kunne have en hjemmedag også, men den ene voksne på stuen stopper idag og han skal da hen og sige farvel. Han aner nok bare ikke hvad det betyder...

27.11.08

Du kære "gamle" julemand...


Jeg har lovet mig selv, at der i år ikke skal købes nyt pynt til jul.

Jeg vil gerne, for en gang skyld, prøv at overskue det virvar, der er i min gamle blå kiste, som rummer vores julepynt.

Men i tirsdags, da jeg havde Yngste med i Fakta, faldt han for denne søde lille (31 cm) julemand. Han kalder ham faktisk "min julemand". Så et stk pynt er nået matriklen.


Dette hjørne i min stue er meget mørk, så derfor det lidt dunkle billed. Og hyacinten - ja den vokser bare skævt, men det gør de 3 andre jeg købte samtidig altså også!

Alene hjemme

Dagen idag bliver hjemme i boligen.
Maven er ikke helt tilfreds med tilværelsen. Den har drillet her til morgen. Dvs. den har det godt lige nu og det bliver vel forhåbenligt ved, så resten af ugen bliver OK.

Nå men så må jeg se, at få det bedste ud af det. Der er et par kalendergaver der skal pakkes ind og lidt tøj der kan lægges sammen.

Mon ikke jeg kan finde lidt jul frem også?
Der er jo Radio 1ooFM, som sender julemusik nonstop og Danmarksmester på P4, der der i denne uge, handler om DR's julekanlendre fra dengang da Gemalen var barn og op til nu, hvor Yngste skal til at interessere sig for dem.

Men nu vil jeg drikke en kop te og se hvad maven siger til det.

25.11.08

:0)

Her har været stille, her på bloggen. Sidste uges 4 dags arbejdsuge med 7 timers overarbejde har sat sig i mine fingre.

Vejret gør det heller ikke bedre. Mine tommelfingerled er begyndt at hæve let og de smerter ved berøring.

Men lige ud over det, så er jeg rigtig glad. Det er jo snart Juuuul :0D

22.11.08

Uhh hvor er det træls...

...når man glemmer at slå vækkeuret fra aftenen før.
Blev vækket kl. 6.30 på en fridag...

21.11.08

Han har fødselsdag :0)

Tillykke med fødselsdagen, Skat!

Om ca. 2½ time fylder Gemalen 46 år. Hans nu afdøde mor kunne kun huske, at han kom til verdenen ved 18 tiden...

Vi, Gemal, Yngste og jeg, har været hjemme idag. Jeg stod op og sendte de store i skole og fik bagt morgenboller. 8.30 stod de to sidste op og vi spiste morgenmad sammen.
Formiddagen foregik i Helsingør, hvor Frøkenens telefon var færdig fra reparation. Jeg fik ved den lejlighed købt 4 af de 5 manglende kalendergaver og begyndt på de 11-12 børne-raflegaver vi skal bruge 1. juledag.

Nu sidder jeg her med benene oppe og drikker årets første kop Fredsteds Julete. Frøken og Yngste er i haven og lave snebolde og Gemal og Ældste er ude med reklamer.

Vi har lige hygget med varm chokolade med flødeskum og nybagte boller og gaveudpakning.

Frøkenen har malet en frøsparegris til Farmand og jeg har købt en Chambordkande 3 kopper og et sæt af de nye Bodum glaskrus med silikonebånd i brun og petrolium. Så fik han også et spil "Master of Music". Det kan gå hen og blive vores (mand og jeg) yndlingsspil. Vi klarede os egentlig ok, da vi lige prøvede et par kort.

Aftenen kommer til at foregå her hjemme, med kylling med bacon og ost, tilbehøret har jeg ikke lige styr på endnu... til aftensmad og som aftenshygge købte vi en Waleskringle i Kvickly.

Smuk snevejrsdag til en dejlig mand.

16.11.08

Endelig endelig


Vi købte noget vægophæng til køkkenet i IKEA for noget der ligner en trillion år siden (og det må det være for vægophængsserien kan ikke fås mere).

Idag fik vi hængt de to skinner op. Den ene under vinduet med plads til køkkenrulleholder og en holder som vi nu bruger til skriveredskeber og andet godt.

Den anden skinne hænger under underskabene og i den hænger en lille dobbelthylde, kaffefilterholder (vi bruger den til tefiltre) og nogle kroge til grydelapper (giiiisp, skal vist have kreeret nogle nye og pænere!!). I en skuffe fandt jeg lige to styks julepynt så de fik lige plads på den skinne. På hylderne står udvaglet af te (lige nu skal der vist bestilles noget. Der er ved at være lavvande), kaffe og under kokosmel, mandler, mysli og tørrede chilier.

Dejligt at det nu er lavet. Det giver et flueben på TO DO listen.

Søndags morgenmaden

Sidste weekend indførte jeg, at vi skiftes to og to til at lave søndagsmorgenmaden. Jeg har næsten altid været den heldige med det erhverv.
Eneste spilleregler er:
  1. at der skal være noget mere end bare boller og te.
  2. den skal serveres omkring 9.30.

Idag er det Gemalen og Ældste der har tjansen.De har bestemt, at vi skal have, ud over boller, Amerikanske pandelager, æg og bacon.

Lige nu hygger de sig med at stege bacon (Gemal) og pandekager (Ældste). Der bliver grinet højt når baconen sprutter og de hopper for ikke at blive ramt.

14.11.08

Skal - skal ikke

Der er discofest i ungdomsklubben i aften. Frøkenen var blevet enig med sig selv om, at hun hellere ville være hjemme hos mig og se Allstars og bagefter sin nye DVD "Karlas kabale". Så det var altså meldingen, da jeg tog på job her til morgen.

Da jeg kom hjem, her i eftermiddag, var hun meget i syv sind. Hun kunne jo tage afsted og så tage hjem, hvis det var for kedeligt og så blev der ringet rundt til pigerne i klassen.

Nu er meldingen så at hun tager afsted. Og nu er hun så i bad.

Jeg vil hygge mig med Yngste istedet for. Ældste er optaget, han spiller sit nye WOW og Gemalen skal spille poker hos en kollega.

Og nu er det så blevet aftenmadstilberedningstid.

13.11.08

J.. til ørene

Aftensmaden blev lavet mens der blev lyttet til ham her med denne sang.

Torsdags træt

Lige nu er jeg træt, ekstrem træt.

Smed Yngste på cyklen og kørte de 7-8 km til "storbyen" for at købe nyeste udgave af WOW, som udkom i nat. Det er selvfølgelig Ældste der har smidt pengene på bordet og spurgt om jeg ikke skulle til byen på min fridag, så jeg kunne købe den for ham.
Og jo jeg skulle til byen. I tirsdags udkom nemlig "Karlas kabale" og den fik Frøkenen et gavekort til fra os på hendes fødselsdag. Den ligger nu og venter på at hun kommer hjem.
Der røg også lige "Absalons Hemmelighed" i kurven og adventsgaven til Yngste, en DVD med Pingo. Han er nemlig rigtig glad for pingviner. Han går jo også på Pingvinstuen :0)
Tilbage på cyklen og hjem igen.

Jeg vil gerne lige have en lille morfar, men Yngste er altså ikke med på den. Han faldt i søvn bag på cyklen, på vej hjem og fik der der dumme 5 min. Så der går nok lige en time eller to inden han overgiver sig.

12.11.08

Tabt tid og krimi fra Florida

De kom, de skød og de sejrede...over skurkene i Miami. De veltrænede, pastelfarvede 80'er klædte betjente i Miami Vice. Men de var altså ikke så dårlige, som jeg havde sat mig op til. Jeg var heller ikke dybt opslugt af serien (for meget uro i stuen) til at den kan få mange stjerner, men igen jeg har set det der er værre.

Og så stak tiden af. Det skyldes nok at jeg ikke er blevet frisk endnu. Stadig en del trykken i bihulerne og hovedet skal ikke vendes ned ad, men i morgen er det den ugentlige fridag, så den kommer belejligt.

Men nu er det sovetid. Hovedet har svært ved at blive på sin plads.

9.11.08

Våd Søndag

Søndag, våd og kold. Det er vist en god beskrivelse af dagen idag.

Vi forvildede os godt nok ud i det for lidt siden. Altså Gemal, Yngste og Moi. Det småregnede da vi tog afsted, men det tog til og hjemme igen var vi godt våde.

Nu er det ved at være frokosttid og i eftermiddag vil jeg se, om der kan blive tid til lidt Don Johnson og Philip Michael Thomas på DVD.

Venindemøde i København

Det var et vådt og gråt København jeg indtog i forgårs. Men det forhindrede ikke en helt masse mennesker i at være der også.


Først forlod jeg Hovedbanegården og begav mig hen mod krydset ved Axelborg, med det utroligte flotte interiør, forbi Hard Rock cafe, hvor jeg aldrig har været og videre ned mod Rådhusarkaden. En smugle tørvejr mens jeg tog den gennem arkaden. En stund med vindueskigning hos Atrium Skandinavisk Design Center. De har bare en masse ting jeg gerne vil eje, så som et Rokkefår.


Så videre over Rådhuspladsen og videre ned af Strøget. Lige der på hjørnet ligger der en Burger King, men jeg gik forbi! Jeg er ellers glad for deres burgere, men må tage til takke med McD's. Den ligger nemlig lige her i nærheden.


Jeg var på udkig efter kalendergaver. En kæmpe BR kunne ikke hjælpe mig. Det jeg ville have havde de ikke.

Gl. Torv og Ny Torv blev forceret i rask trav og turen gik ned mod Vimmelskaftet. Mennesker, boder med salg af brændte mandler var der over det hele og en masse fugt i luften.


I Jorcks Passage ligger en lille børne-tøj/tings forretning Karusella. Der fandt jeg lige Kaj og Andrea som fingerdukker. Fin adventsgave til Yngste. Lidt længer henne i Bog og Ide var der et par gaver mere.


Gaver til de store er straks en større opgave. Men jeg fandt lidt i Søstrene Grene, Glitter og Arnold Busck og så en lille butik jeg ikke kan huske navnet på.


Nå men jeg nåede altså fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv, tilbage til Amager Torv (Storke springvandet) og videre ned til Rundetårn og Arnold (Busck). En enkelt fristelse fik jeg købt til mig selv: Hot Ice hos Frellsens Chokolade. En kop varm cacao med soft ice i + en gratis flødebolle. Sådan en hjemmelavet med marcipanbund.


Frem og tilbage i det indre København til klokken blev 16.15 og jeg skulle mødes med veninden min. Vi hygge-vandre-snakkede til Nørreport og retur til Store Kannikestræde og Restaurant RIZ RAZ. Mums med god grøn mad!! Og hvilken mousakka. Nøj hvor var den go'.

1½ time senere og ikke færdig med at snakke, forlod vi stedet for at tage på Cafe Norden. Veninden er cacao/varm chokolade freak og jeg er mere til varm te (havde jo drukket cacao nogle timer før) og det kunne de servere for os. Mere hyggesnak og en times tid senere og en mere våd (regn) købstad, var det på tide jeg vendte snuden hjemad, mod den nordlige del af Sjælland.


Tilbage på Hovedbanegården så jeg til min store irretation, at de fra d. 7/11 kl. 20 tog hver andet tog ud, pga sporarbejde på Hellerup station. Altså ØV!! Vi var på Hovedbanen kl. 20.25 og mit tog gik 20.51. Så vi snakkede og vandrede banegården igennem. 2½ omgang senere var det tid til at sige farvel. Kl. 20.51 kørte toge mod nord over Nørreport og til Østerport og så kørte vi ikke længere! Et sporskifte på Hellerup var gået i udu og der blev arbejdet på sagen. Men det tog sin tid. Jeg ankom på min station præsis 1 time senere end jeg skulle.
Togtiden blev dog brugt på at læse min ene bog, Shopaholic, færdig og begynde på en ny, Kald mig prinsesse.

Næste Københavnertur må blive i solskin eller bare tørvejr!!

7.11.08

Out of office...

...står der i kalenderen på jobbet. Ikke Ugentlig fridag eller Feriedag, bare Out of office.
Idag er min erstatningsfridag. Den jeg ikke fik i torsdags i sidste uge, hvor jeg var på Team building.

Yngste er lige afleveret i vuggestue. Åh jeg har så dårlig samvittighed, når jeg er hjemme og ungerne er afleveret. Men jeg skal ud af døren omkring kl. 14 og der er der ikke kommet nogen hjem, til at tage sig af ham.

Jeg skal til København og mødes med en kær veninde. Vi skal mødes kl. 16.15. Så skal vi ud og spise. Hun har foreslået RIZ RAZ ,så det bliver sikker rigtig OK. Hun er velbevandret i cafeer og restauranter i storbyen.

Men inden jeg når så langt, skal der lige vaskes et par maskiner tøj, vaskes op og som det vigtigste, jeg skal i bad!!

Jeg tager af sted lidt før, vi skal mødes. Jeg vil se om jeg kan få købt lidt kalendergaver. Der er et lidt større udvalg der inde.

Så føler jeg mig faktisk også meget priviligeret. Jeg skal møde med mine to bedste veninder inden for en uge. Den ene idag og den anden i næste uge. Jeg ser ingen af den særlig tit, så jeg glæder mig til babysnak idag og ægte varmt venindekram i næste uge.

Men nu skal der lige sippes lidt Kusmi julete og så er der lige vask af tøj og tallerkner og selvfølgelig mig selv ;0)

3.11.08

Røde mails

Ens indboks på jobbet er underlig fisk. Til hverdag får jeg ikke alverdens mails, da jeg ikke har et udadvendt job, med masser af kontakt.
Men bare fordi man er væk i 8 dage, så er der lige pludselig en masse røde mails.
Det er utroligt at man lige pludselig er så uundværlig, bare fordi man er på ferie...

1.11.08

Spejder Tivoli

Øjnene er trætte, kinderne brænder, benene værker. Jeg har været hjemme i en lille times tid. Jeg er trææææt!

Jeg har været på spejdertur. Tog hjemmefra kl. 7.45 og arriverede igen 16.35. Jeg har været i spejder tivoli. 444 spejdere var samlet på Gurredam, hvor vi ledere fra de mange grupper havde lavet forlystelser. Vores gruppe havde lavet et spøgelseshus. Der var pyntet med spind, edderkopper, skrumpehoveder, flagermus og mulighed for at røre ved lever, tarme, gelehænder, havregrødshjerne.

Foto: Kim

Men der var også nogen der havde lavet radiobiler, karrussel, gå på line, "ram kartoflen" og mange andre spejderaftige lege.

Nu vil jeg hjælpe Gemalen med aftensmaden; røde bøffer, bagekartofler, sovs, ærter og hvidløgssmør. Åh jeg glæder mig!!

30.10.08

Team Building

Jeg har været på Team Building idag, med min nye afdelign. Det gjorde så, at jeg lige måtte på arbejde idag. Holder så fri næste fredag i stedet for.

Dagen tema var GOLF.
Det der golf er altså ikke noget, man lige hopper ud i. Ihvert tilfælde ikke mig. Den der meget meget lille bold der skal rammes, men som ikke er helt af samme mening. Den blev tit liggende og grinede til mig.
Vi øvede hjemme hos en af kollegaerne, som har lavet en driving range i sin have (han har sådan ca 15.000 m2 grund).
Inddelt i hold, tog vi til en af de lokale golfklubber, hvor vi skulle ud på 9 huller på det er kaldes en par 3 bane. 9 huller á 3 slag = en omgang gået på 27 slag...
Det var altså hvad den var nomineret til, men det var ikke mig der kunne gå den på det. Jeg brugte lige 3x så mange (65 slag!!).

Nu er det prøvet. Der tales om revance til foråret, men nu må vi se...

28.10.08

Tagget

Jeg er blevet tagget af Bente.
Det er den der med særheder ;0)

Reglerne er (kopieret direkte fra min tagger)
Særhedsspøgens regler er:
* Link til din tagger
* Nævn reglerne i din blog
* Fortæl om seks af dine særheder
* Tag seks andre bloggere
* Læg besked hos bloggerne om, at de er blevet tagget.

Mine særheder er:

  1. Når jeg skal dække bord og har bestikket i hånden, trækker jeg højre arm bagud som når jeg skal skære noget ud på min tallerken. På den måde kan jeg lægger kniv og gaffel rigtigt. Jeg er nemlig venstrehåndet.
  2. Jeg elsker jul. Jeg kan beskæftige mig med jul hele året. Hører tit julemusik om sommeren.
  3. Jeg snakker med mig selv hjemme, når jeg cykler, skal have udredt et problem, når jeg dagdrømmer. Skal virkelig tage mig i det. Det er jo kun gamle mennesker der gør det!! ;0)
  4. Jeg har mine særheder, jeg er jo enebarn...
  5. Gemmer ALT. De mest underlige ting, som jeg endda kan huske jeg har gemt og måske også ved hvor det er.
  6. Kan kun sove hvis gemalen eller ungerne ligger til højre for mig. Har prøvet at have ham/dem til venstre, men det gik ikke godt.
Så skal jeg tagge 6. Uh det bliver svært. Den har jo løbet som en steppebrand. Jeg nøjes med bare at tagge Perle. Alle har jo beskrevet deres sær(lig)heder :0)
Men hvis nogen vil fortælle om det der gør dem til en ener så tag endelig fra her!

27.10.08

Lidt nyt til jul

Idag var vi tidligt i Netto og idag fik jeg oplevet fyldte hylder med juleting. Sådan ting er væk mandag eftermiddag (eller var det sidste år).
Der røg lige et par ting i kurven. Kalenderlys (24 af slagsen) og lidt advents pynt.


Så kom de 4 julekalendre i hus. Det lysner forude!!

En smuk oktober morgen

Den officielle ferie er startet. Ikke helt som jeg havde planlagt, men OK, der bliver lavet lidt om gennem hele ferien, tror jeg.

Yngste er syg med feber. Den er ikke så høj her til morgen, men lå på 38,8 igår. Så alenetiden starter nok først imorgen...

Dejligt vejr, solen skinner. Meningen var at jeg skulle på apoteket idag, men det kan vente til imorgen. Idag tror jeg bare vi tager det lokale center. Aldi har noget sprælsk garn jeg lige vil se lidt nærmere på og så kan jeg få købt julekalendere (DR og TV2). Så er det gjort. Spurgte om Ældste skulle have papkalender i år, men næhh det mente han ikke. Men han ville gerne åbne sammen med Lillebror. Så to af hver kan heldigvis gøre det :0) :0)

Jeg skal forresten på opdagelse i en kuffert fuld af stof. Jeg har nogle ideer, jeg vil se om kan føres ud i livet. Gemalen har fyldt kufferten for længe længe siden og jeg har ingen anelse om hvad stof han har lagt i. Det betyder vel egentlig bare at jeg har for meget stof!! Det meste er nu godt nok ved at være 20 år gammelt...

26.10.08

Julens glögg-ekstrakt



Idag har jeg lavet denne juls glögg-ekstrakt, for i år skal den bruges som indslag i Ældstes familiefødselsdag. Så i år tør vi godt lave den, selvom den skal bruges til en sammenkomst.

Hvorfor har vi ikke turde lave den til en sammenkomst?
Vi, Gemalen og jeg, ville lave en tradition med venner og familie til glögg og æbleskiver, dengang vi flyttede ind i huset. Første år vi havde inviteret, måtte vi aflyse. Dødsfald i familien. Ikke den store lyst til at hygge.
Året efter arrangerede vi også, fastsatte dato, men nåede ikke at invitere, før vi havde et dødsfald i familien...
Siden har vi ikke gjort det i julehygge med glögg.

Men nu er Ældste blevet konfirmeret og fylder 15, så boller og lagkage, syntes jeg, er ved at kunne blive skiftet ud med noget mere voksent.



Denne ekstrakt er fra et gammelt Femina (vist fra slut 80'erne - start 90'erne), men ekstrakten er god og ikke særlig kørevenlig!!

GLÖGG-EKSTRAKT

1 øl
200 g sukker
½ fl. Rød Ålborg eller Brøndum snaps
½ fl. portvin
5 hele vaniliestænger
5 hele muskatnødder
5 hele stykker kanel
1 stor spsk hele nelliker
1 stor spsk hel kardemomme (giv dem et let stød så de åbner sig)

Bring øl og sukker i kog under omrøring. Køl det af til det er håndvarmt. Rør snaps og portvin i. Skær vaniliestængerne i mindre stykker og knus muskatnødderne i 4-5 stykker. Kom dem i sammen med de øvrige krydderier. Rør det godt sammen og kom det i et stort glas med tæt låg. Vend det ca hver anden dag. Lad det trække 2-3 uger. Si det og kom det på en ren flaske. Blandes med rødvin efter smag og lune. Husk mandler og rosiner.
Mener det passer med 3½ dl ekstrakt til 1 fl. krydret rødvin, gerne spansk.



Tak til Annette Buck, som har sendt den ind til Femina den gang.

24.10.08

Good old ... mad

Fredag d. 24. oktober har vist sig som en typisk oktober efterårsdag. Regn - blæst - grå.
Her til morgen skulle jeg så finde på aftensmad. Hvad har vi i huset? Kan det kombineres og give noget passende til årstiden?

Ja! Kød i fryseren, grøntsager og basisvarer på hylder og i skabe.
Nu simre en gang Bankekød på komfuret og der er sat over til rodfrugtmos.

Det er dejlig med nogle af de gamle retter, som jo smager godt, er lette at forberede og kan passe sig selv.

Jeg glæder mig!

Fri/ferie

Idag er jo egentlig "bare" min ugentlige fridag med Yngste. Ferien starter først på mandag, men nej hvor føles en fridag da også bare dejlig.

Planen for idag er at vi, Yngste og jeg, tager til Helsingør. Jeg skal op og have set på noget stof til en kjole og et par bukser. Når vi nu er der, kan vi lige så godt hygge med en lille frokost et eller andet sted.

Der skal også lige købes noget nyt te hjemtil og måske også et par andre ting. Jeg håber at finde noget jeg søger i Tigerbutikken.

Adventsgaverne nærmer sig også, så skulle jeg lige falde over en gave eller tre vil det være fint.

Der er kun en lille hage ved alt dette. Yngste har fanget en let udgave af falsk strubehoste. Den har holdt mig (os) vågen et par gange i nat. Virker han meget påvirket, så nulre vi bare rundt her hjemme.

22.10.08

2# Nedtælling

Nu er der bare en laaang arbejdsdag tilbage, så har jeg ferie...

20.10.08

Nedtælling

Lige nu er der kun 4 arbejdsdage til jeg har ferie - alene.
Juhuuuu

19.10.08

Koldthævede boller


Billedet taget fredag morgen kl. 6.45!

Jeg har lovet Perle, at kaste min version af koldthævede boller på bloggen. Der er mange mange måder at lave dem på og det giver jo rig mulighed for, at prøve mange opskrifter og derved finde den man bedst kan li'.

Min er udviklet gennem mange år. Mener jeg faldt over en opskrift, da Ældste var på vej, men det kan også have været, da Frøkenen var på vej. Det var i et af de der "mor og barn blade".

Men min version kommer her:

Koldhævede boller (ca 12 stk)

Knap 1/4 pk gær
4 dl lunken vand
1 stor håndfuld havregryn
1 ½ tsk honning
½ spsk groft salt
Hvedemel

Opløs gæren i vandet. Tilsæt havregryn, honning og salt.
Tilsæt så meget hvedemel at dejen ikke mister faconen, men stadig er KLISTRET.
Dæk skålen til og sæt den i køleskabet til næste morgen.
Dejen sættes nu i klumper med 2 spiseskeer på en bageplade med bagepapir.
Sættes i en kold ovn, der tændes på varmluft 180 grader og minuturet sættes med det samme på 30 min.
Når uret ringer tjekkes bollerne om de er færdige (bank i bunden).

Tips: Bollerne kan tilsættes smag som man lyster. Jeg bruger tit at tilsætte 1 dl grahams- eller fuldkornsmel + 1-2 revne gulerødder og en lille håndfuld solsikkekerner, inden hvedemelet, så kan de kalde sig grovboller. På billedet er der både almindelige (til højre) og med gulerod (til venstre).

18.10.08

Hvor findes der mange forskellige typer...

hundemad...

Når man ikke har hund er sådan en messe ikke så vild interessant, men igen 2 gratis billetter og så 40 kr på en børnebillet. Så er det OK at have prøvet.

Ved indgangen fik vi udleveret 2 prøveposer hundemad :0)
De blev lagt ned i klapvognen. Senere svarede jeg på et spørgeskema ang. havens fugle. Som tak for svare kunne jeg vælge en pakke hundesnack. Jeg tog det største kødben der var. Hundemad og snack skal kusinens hund have.

Der var også hunde på messen. Der var en ca 10 racer repræsenteret ved deres klubber og så kunne man tage sin egen hund med selv. Og det var der mange der havde. Der var både store (leonberger) og små (chihuahua), elegante (mynder, kort som langhårede) og grimme (enten mexikansk eller pevuiansk hårløs) og så alle dem der imellem. Der var rigtig mange racer og rigtig mange som jeg ikke kan tåle. Så selvom jeg havde taget en pille hjemmefra kunne jeg godt mærke at de var der alle hundene. Men det var vel også kun de der hårløse jeg måske kunne tåle.

Frøkenen fik set Basim. Han sang en 3-4 sange og gjorde det godt, selvom han ikke har den store sangstemme. Det eneste problem er det sædvanelige med at de voksne kal stå forrest og så kan børnene stille sig bagved.

Nu var det jo en messe, så derfor den store mængede tilbehør. Næste gang jeg skal til noget med hunde så tror jeg jeg vil på en hundeudstilling, hvor der er hunde :0)

Afgang

Så nærmer tiden sig hvor vi vil drage af til Brøndby Hallen og Vi med hund messen.

Jeg er spændt på hvor mange hunde der er (og de er nok 100% i snor, Perle ;0)
Basim trækker i Frøkenen. Han går på scenen 12.30. Det må vi lige huske.

Jeg har taget min allergipille, så der skulle være chance for at jeg "overlever".

Aftensmaden indtager hos min mor. Hun bor ikke så mange kilometer derfra. Ældste har ikke ombestemt sig. Han bliver hjemme.

Nå nu er der kun 30 min til.

16.10.08

Regn og duften af kanel

2/3 af dagen er ved at være gået. Jeg er en smule mat (læs: træt), da jeg ikke kunne sove længe som jeg havde regnet med. Skulle sådan tisse kl. 7 og så var det sket.

Jeg har også været lidt aktiv idag. Den har stået på bagning. Boller til morgenmad (dej lavet igår aftes). Havrebrød til frokosten og lige nu dufter hele huset af kanel. En kanelstang (den ligner godt nok ikke den i bogen!?!) er lige blevet færdig og det er så hvad jeg får lavet af bagning idag.
Der skal godt nok lige laves bolledej til morgenboller til jobbet imorgen, men det er jo stadig 1/3 tilbage af dagen.

Nu tror jeg det bliver til et lille hvil med lukkede øjne og når regnen så er stilnet af, skal der lige købes ost og smør til jobbet og smør hjem til. Nybagt brød slugte det sidste vi havde.

15.10.08

Det tager kun...

Jeg gider ikke, men tager afsted aligevel. Der er kun 2½ uge til vi skal stille det op og vi har ikke arrangeret noget endnu, men jeg lover at være hjemme igen mellem 20.30 g 21!!

Jeg var hjemme 22.35.
Det var lige et planlægningsmøde med spejderledere (vi var 3 ud af 9) ang. Novemberdag d. 1. novenber. Vi skulle planlægge vores post.

Jeg lærer det aldrig!!

Godtmat og godnat.

Geordi

Denne melodi hører vi meget for øjeblikket.
Yngste er helt vild med videoen og vil hele tiden se "mer krald" (mere trold).

14.10.08

Fribilletter


Jeg har vist helt glemt at fortælle, at jeg har vundet 2 fribilletter til hundemessen "Vi med hund messen" i Brøndby Hallen, den kommende weekend.

Den lørdag vi skulle til Sorø, kom kuverten med billetterne og et brev om, at jeg var en af de heldige det havde vundet 2 fribilletter.

Det var et rent tilfælde, at jeg så konkurrencen og lige syntes, det kunne være sjovt at prøve lykken.

På lørdag tager vi så afsted. Billetterne går til Gemal og jeg og så køber vi en billet til Frøkenen og Yngste er gratis. Ældste - han skal ikke med. Han vil ikke sætte sine fødder i Brøndbyhallen!! Han er FCK fan ;0)

Skal lige huske en allergipille, er jo allergisk over for de der pelsbehårede væsner.

Sort som beg

Klokken er 6.30 og det er stadig bæld mørkt. Jeg sidder her i sofaen, har været i bad, smurt Yngstes madpakke og spist morgenmad. Og det er bare mørkt mørkt mørkt.
Lige nu drømmer jeg om, at kunne blive siddende her i hjørnet af sofaen med varm te og en god bog.
Men jeg skal have Yngdte op og vi skal ud af døren. Der er lige 8 timers arbejde foran mig!

Hav en ... dag alle sammen.

13.10.08

Småfolket

Småfolket er en serie små alfelignende skabninger, som jeg lige har stiftet bekendtskab med.
De prydede bagsiden af mit nye juleblad "Det store gemmehæfte Julen".

Jeg så dem og var solgt!! Jeg er ellers mest til engle til jul, men de 10 små figurer der er i serien, kan jeg ikke stå for.

De vil nu komme på min ønskeseddel, for det er da oplagt at ønske sig noget man kan glæde sig til at tage frem jul efter jul efter jul efter...

12.10.08

Tisvildeleje

Så er endnu en søndag blevet brugt. Uge 41 er ved at lakke mod ende og to i familien kan holde ferie.
Dagen idag blev brugt på først at sove længe (jeg fik lov til at sove til 8.30 inden Yngstemanden ville op), så en diskussion med Ældste, da han vill have at vi alle tog i skøjtehallen. Jeg er ikke en skøjteprinsesse og Yngste ville kede sig ihjel på en skøjtebane, så jeg brugte lidt tid på at finde alternativer, der kunne være sjovt for alle 5.
Alternativet blev til naturlegepladsen ved Sankt Helene feriecenter. Men der stod Ældste af!! Men de andre var med på ideen, så en madpakke blev kreeret og bilen fyldt og så afsted.
Det var ikke en Wauuv pålevelse, men der var nogle sjove elementer og Yngste havde det sjovt og når han more sig, ja så har vi også sjovt.
Vi gik rundt mellem "udfordringerne"og spiste frokost på et dertil indrettet område. Der var borde og så bænke udformet som knive og gafler. Et smut ned til Kattegat ved Sankt Helenes kilde var både kold, solrig og betagende oplevelse. Det brusende hav der slog ind mod stranden, solen der spejlede sig i alt - Smukt!



På vej tilbage til lege legede Gemalen og jeg Hammerslag. En ældre ferievilla var til salg. Vi satte pris på og så var det så om, hvem af os der var tættest på. Jeg gættede på 4 mil kr og Gemalen 3 mil kr.

Efter naturlegepladsen kørte vi til Tisvildeleje og stranden. Gemalen gav is :0) Det blæste en pelikan, men det var vi rigtig mange, der var helt lige glade med. Solen skinnede og det var bare så dejligt.

Nu er vi hjemme igen. Jeg har hyggesnakket i telefon med min mor, aftensmaden er lavet og indtaget og det er ved at være kryb i seng tid igen.

Og hvem vandt i vores eget Hammerslag? Det gjorde jeg :0D

Villaen kostede 6,8 mil kr for 85 m2 bolig fra 1935 på en grund på 1701 m2.

10.10.08

At skrive eller ikke skrive...

Lige for øjeblikket syntes jeg det er svært at få alt til at gå op i en højere enhed. Der skal være tid til både job, spejder, blogskrivning, bloglæsning, familien, det uforudsete. Samtidig vil jeg gerne både overleve en arbejdsdag, få overstået spejdermøderne, nå bloglæsning, formulere mig på min blog, få sat system i familien og undgå det uforudsete.

Men det kan være svært.
Jobbet trækker tænder for øjeblikket, jeg er kørt sur i spejder, jeg får læst, men ikke rigtig kommenteret på det jeg læser, på andres blogge, prøver at lægge min computertid hjemme til efter kl. 21. Jeg vil så gerne prøve at være et forbillede. Det er jo ikke nødvendigt at sidde foran den hele tiden.
Mand og Ældste har byer på Travian. Vi kan ikke tage nogen steder hen, før de har fundet nogen der kan passe deres byer, mens vi er væk. Byerne følges på mobilerne, når vi er ude og linien mellem mig/os andre og dem er død, når de sidder der. Det er til at blive idiot af.
Nu er jeg så begyndt at læse blogge, når jeg kommer hjem fra job, så prøver jeg så at kommentere efter 21, men jeg er tæt på dødelig træt på det tidspunkt, så jeg får ikke skrevet så meget som jeg gerne vil.

OK med det før skrevne, er der ikke tid til at opleve noget, man kan dele med andre. Det er sikker vildt uinteressant dagligt at læse, at jeg har diskuteret med Ældste om vigtigheden af lektielæsning i 9. klasse, få Frøkenen til at forstå, at hun selv skal tage sine tallerkener ud efter endt måltid og tømme gymnastikposer, få Yngste til at blive siddende når vi spiser og forsøge at kommunikere med Gemalen.

Så jeg må på oplevelsesture i weekenden, aner bare ikke hvor det skulle være. Jeg finder nok på en lille ting i løbet af de næste to dag eller uger...

5.10.08

Regndråber drypper i mit hår...

Regndråber drypper i mit hår,
og regnvandet svupper blidt i sko'ne når jeg går,
nej hvor er jeg våd, for
regndråber drypper i mit hår, så det driver!
Jeg mærker regndråber prikke på min hud,
jeg får såd'n lyst til at slå rod og springe ud
li'som en syren, for
regndråber drypper i mit hår så det driver.

Vejret idag fik mig til at tænke på starten af denne sang.
Var lige ude i det mellem 13 og 14. Vi skulle lige have købt lidt ind og hente Ældste i skøjtehallen. Det var vådt.

Aftensmaden er da også suppe. Sådan en gang hvad grøntsagskuffen gemmer. Mange grøntsager og 4 l vand bouillon og nogle røde linser. Nu skal den så snart spises med brød til. Så må vi se om den er spiselig.

4.10.08

Lørdag i Sorø

Jeg har ikke rigtig kunne hitte ud af, hvad vi skulle og ikke skulle denne weekend. Men det viste sig, at vi ikke skulle noget alligevel, så lørdagen drog Far, Mor og Yngste til Sorø, for at se byen og Boligmessen (Livsstilsmessen).

11.45 forlod vi vores hjem og kørte sydpå. Vejret var skønt, høj sol det meste af vejen. Vel ankommet, et times tid senere, tog vi en lille bytur rundt i Sorø centrum, man forvilder sig jo ikke for meget rundt, når man ikke har fået et kort over byen med. Vi havde sat bilen på kommunens p-plads ved posten, så var den sat central for bytur og hallen med messen.

Efter en hurtig pizza til frokost, blev messen gået igennem. Vi fik meldt os til nogle komkurrencer, så nu er vi med i kampen om en el-bil til yngste - han var helt vild med den de havde stående....,en MP3 afspiller - hvis vi vinder den, så skal den afhentes på Sorø kommune ;0), en købmandskurv og et gavekort. Men men men så heldige er vi nok ikke...
Heldet er nok brugt, jeg vandt nemlig 2 fribiletter til Vi Med Hund messe i Brøndby Hallen 17-19/10, igår.

Færdige på messen gik vi tilbage til bilen og efter et kig i min flyttebog kørte vi først lidt rundt i byen og sluttede nede i Akademihaven og Sorø sø. Det er et praktfuldt område, selv når det blæser meget og lige har regnet, der kom en ordenlig skylle, mens vi var på messen. Gemalen talte om at slutte med en is hos Emil Chokolade, men jeg var propmæt og kunne ikke klemme en bid mere ned, så den må vente til en anden gang. Gemalen havde nemlig også hørt godt om Emil Chokolade. Han spiller Travian med en fra Århus, som havde sagt, at man skal huske at få en is hos Emil når man er i Sorø. Emil Chokolade er "verdenskendt" :0)

Vel hjemme igen, omkring lidt over 17, var jeg brugt. Nu skal Sorø fordøjes og gemmes i hukommelsen, til vi skal til det mere alvordlige.

2 timers nydelse

Jeg var så træt i går aftes, at jeg ikke fik fortalt, hvor skøn en eftermiddag, jeg havde.

Efter en ½ arbejdsdag, tog jeg til nabobyen, for at benytte mit gavekort fra mand og børn. Det var det gavekort jeg fik til min 40 års fødselsdag.

Jeg havde fået det til en skønhedsklinik og det blev indløst til en skøn behandling af hår, ansigt og krop.
Kroppen blev peelet, masseret med aromatiske olier og smurt ind i en algemaske, pakket i plast og et tæppe. Mens kroppen slappede af, blev mit ansigt renset, peelet, masseret og en maske blev lagt. Mens den virkede (!?!), fik min hovedbund en kur med massage og så lå jeg til sidst og slappede af, næsten sov!!
Så blev jeg sendt i brusebad for at fjerne alle masker og derefter fik jeg smurt lækker bodylotion på krop og dagcreme i ansigtet. Så var der gået 2 timer.

Det var en helt underlig fornemmelse bagefter, ligesom man svævede......

1.10.08

Livstilsmesse i Sorø

Igår i en af gratis aviserne var denne annonce indrykket...



Det er jo ikke nogen dårlig ide, specielt ikke når jeg nu overvejer det område.



Livsstilmesse i Sorø hallerne denne weekend, med mulighed for at møde ejendomsmægler fra byen, høre om Sorø og så måske tage en rundtur i byen, inden det går hjemover igen.



Desværre er det ikke så godt i denne weekend. Den er allerede optaget af nogle af medlemmerne i familien, så jeg må nøjes med at læse annoncen igennem og selv tage på udflugt en anden gang.

Ud og opleve fremtiden

Ældsre har været på uddannelsesdage, de sidste 3 dage. Det har været både godt og dårligt, ud fra hvad han har fortalt.

Mandag skulle han på Hotel & Restaurant skolen i København. Det var afdelingen i Niels Hemmingsensgade og derefter en tur på Hotel Radisson ved Hovedbanegården.

Dem der havde arrangeret dagen, havde kalkuleret med at de fleste ville være tjenere eller receptionister, så derfor Niels Hemmingsensgade. De havde en tjener og en receptionist til at fortælle om de områder. Desværre viste det sig, at de fleste ville være kokke, så tjeneren, som også var kokkeuddannet måtte fortælle. På hotellet så de et par suiter. Det var fra den lille cigarkassestørrelse til en af de store og den som var indrettet med Arne Jacobsens møbler (gammel og slidt, syntes Ældste, den så ud).

Tirsdag skulle han til Lego i Billund. Mødetid på stationen kl. 7.00, hvor en turistbus ville samle ham op. Den skulle samle op fra Helsingør til Kokkedal. Vi var på stationen 10 i 7 og da den var blevet 10 over 7 og bussen stadig ikke var kommet, ringede vi til vejlederen. Det viste sig at busselskabet havde glemt dem. Først kl. 8.20 blev han samlet op. Istedet for at være hjemme kl. 17.30 blev den 19.30.

Men opholdet hos Lego var en succes. Han kom hjem og fortalte og fortalte. Han havde også lego med hjem. En Bionical og en transformer lignende fly/bil. Rigtig god dag :0)

Idag onsdag hed det så DTU. Idag har han så ikke fortalt så meget. Kun noget med en mand der stod og snakkede og snakkede og en anden mand som fortalte om robotter.

Nu er det så den virkelige skoleverden han skal slås med frem til eksamen til maj næste år.

29.9.08

Back Memory lane


I Metro igår faldt jeg over billige DVD'er. Der var mange både kendte, ukendte, gode og dårlige imellem og så dem der sætter en tilbage til dengang i 80'erne.

Kan I huske disse to moderigtige cops, med hang til hurtige biler, farverigt tøj og evig heldige?


Jeg mindes dem fra den gang. Gad vide om jeg bliver vildt skuffet, når jeg får sat DVD'en på...

Et liv uden...

...ovn, er ikke et liv!
Ergo har jeg ikke et liv for øjeblikket!!

Sidste lørdag morgen bagte jeg morgenboller. Efter 24 min ved 190 grader varmluft, var de ikke 100% gennembagte og de var blege, som bolledej.

Ved nærmere eftertanke så varmede den vist heller ikke så godt onsdagen før og torsdagen heller ikke. Tænkte bare ikke over det dengang.

Nå men nu har vi kontaktet kundeservice hos det pågældende hvidevarefirma. De kommer på mandag og ser på dyret. Håber de kan lave den. Savner gode hjemmelavede boller, ovnbagte grøntsager, en god steg, en kage og ... og ....

Jeg SAVNER min ovn!!!!!!!
2½ uge må være grænsen.

28.9.08

Sct. Michaels nat - Slagelse kulturnat

Fredag eftermiddag tog vi til Slagelse, for at se byen og opleve deres kulturnat. Den by jeg bor i har også kulturnat, men eftersom "min" by ikke ligner en by, så er kulturnatten ikke flydende begivenhed og derfor ikke en vi benytter i den forstand.
Men Slagelse er jo en rigtig by med gader, station, pladser og et bycenter, så det måtte ses.

Vi ankom efter ca 1½ times kørsel (2x kø, først på Ring 3 og så Køgebugt). Fandt en p-plads ved en kirkegård. Den var godt nok forbeholdt kirkegårdsbesøgende, men vi besøgte så kirkegården og "tante Oda" og gik så ned til selve bymidten.
Kulturnatbadges blev inkøbt og sørme om ikke Ældste blev ekvipert fra næsten top til næsten tå dernede. På Nytorv fandt han sin vinterjakke. Lækker med "skindkant" på hætten og nedsat med 200 kr til 300 kr. Senere fladt han for en rød skjorte med sorte syninger og et par Hilfinger cowboybukser (800 kr!!! :0/) som han selv betaler. Frøkenen fik også lidt tøj (det var jo sjovt at shoppe i Vestsjællandscenteret), så nu er de pararte til vinteren - næhhh, de mangler begge vinterfodtøj.

Kl 19 åbnede kulturnatten. Det opdagede vi ikke lige, vi spiste, men efter endt måltid, var det så ud i mørket og opleve.
På min ønskeseddel stod der: Besøge Per Hillo's atelier. Han har til huse i den gamle stationsbygning ved stationen ;)



I atelieret udstillede Johnny Madsen også. Jeg vidste ikke, at han også malede, men en kunstner er vel en kunstner. Jeg må sige han har farve på sine billeder. Ikke at jeg tror, jeg nogen sinde kommer til at eje en Johnny Madsen, men jeg kunne faktiske godt li' hans billeder.
Jeg var der jo for Per Hillos billeder. Hans billeder har jeg været vild med, siden jeg første gang så den tilbage i midten af 90'erne. Specielt han hjertebilleder (dem med hvid baggrund) og så de store billeder han har malet i hvid, gylnde og guld. Han har billeder til overkommelige priser, så jeg vil spare sammen og få et Per Hillo på min væg. Men han har også dyre...





Vi nåede ikke at besøge andre indendørs arrangementer, men nød det pragtfulde septembernats vejr og byens summen af mennesker og musik.
Vi overværede en sceneoptræden af en ældre herre der sang Rolling Stones alene på scenen sammen med hans lydanlæg. Han var i en forrygrnde form og sprang rundt på scenen :0)
Da klokken blev 21.30 var vi godt ømme i fusserne og blev enige om, at nu skulle Nordsjælland findes igen. På vej tilbage til bilen mødte Ældste en gl. klassekammerat, som er startet på efterskole dernede - spøjst.
Lidt over 23 landede vi og sengene blev indtaget af Familien Træt.

27.9.08

Gaver fra mine kære

Da jeg skrev mit fødselsdagsindlæg, havde jeg kun fået en gave og det var fra min dejlige datter. Hun havde syet og nålefiltet et brilleetui til mig.




Af hele familien fik jeg løbetøj til vinterbrug og en skridttæller. Tælleren er ikke helt blevet en del af mig, men jeg bruger den når jeg ved jeg vil komme til at gå meget, som den dag jeg gik til nabbyen for at købe gave til min "Niece". Kilometermæssigt var det godt 12 km jeg gik og i skridt ca 17000 skridt. Idag snuppede jeg en gåtur og den sagde 10793 skridt.

Af min "Søster" fik jeg en hjertegave fra serien Willow Tree. Den hedder Sisters by heart og det er jo hvad vi er. Jeg er enebarn, så jeg har valgt min egen søster. Så ved man jo også hvad man får ;0)

De "ligner" og egentig meget godt. Jeg er korthåert (kortere end figurens) og min søster er langhåret (længere end figurens), så der er ingen tvivl hvem der kan være hvem.


Rolig Søs, jeg har sat dem væk, så Krudtuglen ikke får fingrene i dem!!

85 cm/10,8 kg

3 uger er der næsten gået siden jeg skrev sidst. Ergo er jeg nu 41 år og næsten 3 uger ;0)

Nej spøg til side. Jeg har ikke haft lyst til at skrive. Har taget mange tilløb, men er blevet distraheret og er så kommet væk fra det igen. Men nu starter jeg stille op igen.

Overskriften henviser til Yngstes 2 års undersøgelse. Med en måneds forsinkelse, kom vi afsted igår. Det var jo spændende, hvad han havde fået hevet sig op på vægt og højdemæssigt.
Vægten sagde 10,8 kg. Det giver en vægtøgning på 1,3 kg på et år. Det kan jo ikke siges at være meget. Tog han 1-1½ kg på nu, ville det være rigtig fint.
Højden er 85 cm, en øgning på 10 cm. Det er så ok. På de der kurver, man laver på de små, ligger han på kurven under gennemsnittet for højden og 1½ under for vægten. Men når han ikke er sløv og sidder og hænger, er det ok.

Men for at få noget mad i ham, er vi gået over til toastbrød i en periode. Det vil han gerne have. Så vil jeg så stille og roligt liste rugbrød ind igen, når han er blevet lidt mere stabil frokostspisende.

Lige nu ligger han stille og roligt i modsatte ende af sofaen og sover. Det er sådan et smukt syn :0)

8.9.08

Hip hurra det min fødselsdag...


...det er idag den dag jeg kom frem og sa'
Jeg bliver 41 og det lige præsis i dag.

Så er der sørme lige gået et år igen. Det går godt nok stærkt, men helt ærligt, jeg er da ikke blevet et år ældre endnu.
Nej det er jeg først i aften kl. 23 eller det omkring c",)

Frøkenen sagde tillykke til mig her til morgen, med en hjemmelavet gave: et brilleetui lavet i filt med nålefiltede blomster på og sødt grønt stof med hvide prikker på indeni.
Gemalen sendte en SMS og det sammen gjorde 2 arbejds veninder.
En veninde (fra spejder og mor til en dreng i Frøkenens klasse) var til boller og kaffe fra 10 til 12.30. Så jeg er blevet fejret lidt.

I aften skal vi have flæskesteg (den lå i fryseren) og så skal jeg have gave fra resten af familien.
Gad vide om Ældste husker at sige tillykke...

Imorgen begynder det almindelige liv igen. Næste fødselsdag her i familien er først til november.

6.9.08

Nu er hun 11 år




Frøkenen har fødselsdag i dag og det er nr. 11 i rækken.
11 år, det er godt nok svært at forstå, men jeg er ikke i tvivl, at min lille søde pige er ved at være stor. Hun er en rigtig tweeny, med alt hvad der følger med. Det er meget anderledes en med Ældste for 4 år siden!!

Dagen startede med morgenmad: amerikanske pandekager, boller og gaver.
Så skulle der lige "leges" med naboens datter. Efter frokost og efter Lillebror var lagt til at sove, spillede vi et par omgange Sequence inden vi skulle ud og bowle og spise aftensmad på en kinesisk restaurant.
Hjemme igen kastede vi os over et spil Buzz Big Quiz og begyndte på Buzz Sports Quiz, men så slukkede Yngste altså for PS'eren. Istedet blev det til 2 afsnit af KLOVN, men det var ok, de er faktisk sjove (jeg er ikke den store Casper Christensen fan, men Frank Hvam er så kikset, at man ikke kan andet en grine af ham).

Nu er hun gået i seng (efter lige at have tabt en rokketand) og der slappes af for resten af aftenen.

Tillykke med dagen, Prinsesse. Håber du har haft en god dag :0)
Elsker dig, mit barn!

5.9.08

Praktikuge

Ældste har været i praktik i denne uge. Han har været i praktik som kok i kantinen på mit job.
Nu er ugen så gået og han har været meget glad for det. Han er jo ikke den der fortæller, men pludselig er han kommet og har fortalt om et eller andet han har oplevet/lavet.
Igår sagde han:" Kan jeg ikke få lov at være der lidt længer!" Et øjebliks pause. "Nå, det må jeg nok bare ikke for skolen." Nej det tror jeg heller ikke han må.

I praktikudtalelen har de skulle afkrydse nogle felter og det har kun været positivt.
Arbejdsindsatsen = Stor
Imødekommenhed = Meget
Interesse for jobbet = Stor
Bemærkninger: Meget hurtig og lærenem. Virker meget interesseret i køkkenet.

Jeg har faktisk oplevet ham tømme bakker i opvasken og det gik faktisk rapt, når man tænker på at han er teenager med teenagerhastigeder ;0)

En stolt mor til en mulig fremtidig kok :0)

P.S. Gad vide om han snart vil overtage madlavningen bare en gang imellem...

2.9.08

Igår

Igår var...

  • den første dag i september.
  • den første dag i efteråret. Den begyndte godt nok for en lille uge siden, hvis vi går efter vejret, men efter kalenderen...
  • den første dag, Yngste skulle i Vuggestue, efter den ugelange sygeperiode.
  • den første dag Gemalen skulle være afløser på jobbet i kontortjenesten. Det drejer sig om en periode på omkring 2 måneder og som "bonus" har han fået fri hver lørdag!!
  • den første dag, hvor Ældste var i praktik, som kok, i kantinen på mit job.
  • den første dag i en ny periode på jobbet efter de fyrede er blevet fritstillede.
  • den første dag i resten af mit liv, som jeg nu vil tage vare på og få noget godt ud af. Er bare ikke kommet til hvordan, men igen, det skal jo planlægges godt.
  • der kun 1 uge til jeg fylder 41 år ;0)
  • det 2. gang på lidt over en måned at Yngste blev stukket af en hveps. Første gang var under foden og denne gang på kinden. Han kom med den døde hveps mellem to fingre. Den var kvast til døde mellem små buttede barnefingre.

Idag er vores ugentlige fridag og vi, Yngste og jeg, skal hygge, vaske tøj, bage kage til jobbet (skylder fra før ferien, hvor kagen var mislykket), lege, læse, sove, spise, LEVE!!

En god dag til alle jer der læser med her.

29.8.08

Fredag er...

Dagen idag er både en glad og en trist dag.

Det er en glad dag fordi min hjertevenindes datter har fødselsdag idag. Så kan det jo kun være en rigtig rigtig god dag.

Det er også en trist dag, fordi det var idag, jeg sagde farvel til to kollegaer. Den ene var min tidligere chef (ham jeg nåede at have i to måneder) og min makker, som vi alle mener er uberettiget fyret. Det er underligt at jeg ikke skal se dem mere...

Idag er det også 8 år siden jeg mistede min far. Ikke at han havde en stort plads i mit liv, men som enebarn er det at miste et familiemedlem som at miste meget.
Jeg håber han sidder på en sky og holder øje med os. Bare så han kan se at vi har det godt og at han faktisk er blevet morfar til en mere.

Idag er også min ugentlige fridag med Yngste. Den er idag brugt til at bage kager til morgendagens fødselsdag for Yngste og Frøkenen.
Det er blevet til bunde til to lagkager, en krydderkage med æble og en appelsin-chokolade-kage.

Oprydning og rengøring er denne aftens "hovedattraktion". Spændende ikk'?

26.8.08

Helt Ærligt!!!!!!!!!!!!!!!

HVAD FANDEN ER DET FOR ET RABARBERKVATER GEMALEN ARBEJDER I? Det er et industrikvater i en mondæn by i Nordsjælland!!

Han har lige ringet: "Kan du huske hvad der står på vores nummerplader?"
Mig - "Næh!! Kun bogstaverne og de første to tal. Hvorfor?"
Han - "Fordi de er blevet stjålet!!"

25.8.08

The seal has left the building...

...the fever is knocking on the door.

En aktiv dreng løber rundt i stuen lige nu og øver sig i rullefald, udtalelser af ord og leg med hans fødselsdagsgave fra os.
Men hans blik er lidt blankt, næsen løber og der nyses med mellemrum.

Nu bager jeg altså boller igen til vuggestuen (bagte igår, men han kom jo ikke afsted) og så får tiden at vise om det er forgæves.

Der er en sæl i min stue...

Næh det er bare Yngste der har fået falsk strubehoste.
Vi hygger hjemme idag.

24.8.08

Dagens fødselar


Idag er det Yngste anden fødselsdag.
Han er blevet fejre fra morgenstunden med morgenmad og gaver fra os.

Nu er han lagt til at sove og jeg vil gå ud i køkkenet og bage nogle boller, så der er en fødselsdagsbolle og cacao med flødeskum nå han vågner igen.
Aftensmaden bliver på "Den gyldne måge", hvor han har fået en gratis Happy meal med is.

På næste lørdag skal vi så fejrer ham og Frøkenen, som har fødselsdag d. 6. september, sammen med den familie og venner vi har lige i nærheden.

Lille Skat, Tillykke med de 2 år.

21.8.08

11 år

Denne dag for 11 år siden var det varmt, høj sol og jeg var gravid i ca 37 + 3.

Det var også den dag hvor blomsterbudet kom med en buket blomster fra min kæresten og den dag hvor min kæresten gennem 7 3/4 år, blev min mand.
Det er nemlig vores bryllupsdag. Den 11. af slagsen, men kun den anden i fuld offentlighed.

Vi blev gift i alt hemmelighed på rådhuset med bare Borgmesteren og 2 ansatte og så Ældste (bare 3 3/4 år) som vidner. Det var meget upersonligt, den torsdag for 11 år siden, men vi ville, eller rettere jeg ville, gerne have noget sikkerhed i tilfælde af...

9 år, 3 måneder og 3 dage holdt vi det som en hemmelighed, inden familie og venner fik det at vide.

Nu er det holdt op med at regne og lidt sol er kommet frem på himmelen. Den sol og varme for 11 år siden, bliver det vist ikke idag, men det er også ok.
Jeg har den ugentlige fridag idag med Yngste og så er Ældste blevet hjemme med maveproblemer. En stille dag med de der almindelige hverdagssysler.

17.8.08

Æbletræet...

...bugner af æbler - ananasæbler (det stod der på mærkaten som sad på træet).
De er ikke så kønne, tror de er angrebet af et eller ander - er ikke den store havekender - men dette ser da godt ud...



Vi er nu ikke de eneste som er glade for æblerne. Der er faldet en del ned her på det sidste (sikkert også et tegn på at det ikke er som det skal være).
Det er så blevet den lokale helsecafé for havens insekter og de er til fest ;0)



Jeg ved at jeg ikke har været den mest aktive med bloggen det sidste stykke tid, men jeg er for øjeblikket optaget til anden side.
Jeg tager mig dog tid til at læse og kommentere de blogs, som jeg følger med i, men at få skrevet her også, det halter lidt.
Mon ikke vi alle overlever, at jeg ikke lige får skrevet, at jeg ikke er i verdens bedste humør?
Det tror jeg. Når der bliver mere ro på, så er jeg tilbage.

12.8.08

Når kommer efteråret?

Jo, når de fleste har holdt ferie..
Så må det være nu!!

Vågnede til fugtig luft og våde fliser på teressen.
19 dage før efteråret, efter kalenderen, skal komme, er det ud til at den er begyndt sin indmarch.

Skolernes første uge plejer da ellers at være overdænget af sol, sol og atter sol, men det har måske hjulpet, at skoleferien er skubbet et par uger.

Om ikke andet, så vil jeg finde mine cowboybukser frem idag og lade sommerbukserne blive hjemme.

God sol, regnvejr og arbejds dag.

10.8.08

Dryp dryp dryp

Hvor er jeg glad for at min ferie er forbi for længst.
Tænk at holde ferie i det regnvejr ;o)

8.8.08

Fredag er det blevet - igen

Så er det fredag igen. Ungernes sommerferie er ved at være til ende og på mandag er det på'en igen. Ældste skal i 9. klasse (hvor blev tiden af???) og Frøkenen skal i 5. klasse.

På mandag er også dagen hvor mange kommet tilbage fra sommerferie på jobbet. Der har været mennesketomt de to dage i denne uge, hvor jeg har været der.

Stemningen er stadig meget trykket. De fyrede er stadig ikke fritstillede, så de er der egentlig kun for at man kan se dem. De er ikke særlig aktive og ikke meget hjælpesomme, hvis man spørger. Forstår dem godt, men det er helvedes irreterende for vi andre.
Mange af dem, jeg har sludret med, har brugt ferien til at tage deres jobliv op til revision. Mange af dem vil lige give kaoset en chance, men jeg er spændt på, hvor mange der, i løbet af det næste ½ år, stopper.

Undskyld dette negative indlæg, men det hele kører rundt i mit hoved og jeg aner ikke hvordan, min hverdag bliver fremover, aner ikke hvor jeg skal sidde og med hvem jeg skal dele kontor. Det er en uvished der er meget ubehagelig.

Nok om det. God weekend til alle. Vi høres ved.

5.8.08

Så er jeg tilbage

Ferien er forbi nu. 2 uger og 2 dage brugt.

1. uge blev brugt på Djursland i et sommerhus ved Øksenmølle. Djursland er et rigtig smukt sted med små byer og dejlig udsigt over vand, skov, marker og alt det andet.

Vi boede små 10 km fra Ebeltoft og den by brugte vi et par eftermiddage på at se. Alt efter hvor man var i byen kan man se havet.

Et af stederne var der denne udsigt.


Mener det lå lige ved vejen der hedder


Sofaen er nok bedre end det vejskilt, jeg lige nåede at læse, på vej gennem Drammelstrup. De har en vej der hedder Familiesengen...

Nå men vejret var med os. Høj sol og mange varmegrader. Nogle dage næsten for varmt til at lave noget i, men vi var afsted hver dag på både store og små ture. Alt efter hvordan vi havde det mentalt. Jeg er jo ikke til mere end max 22 grader og den var svær at finde.

Det blev til 2 lange ture og 4 på færre kilometre. Vi var både i Klim ved Fjerritslev og i Randers. Vi var også i/ved Ebeltoft, Grenå, Nimtofte og Kolind. Mere om det senere.

Nu er det ved at være godnat til mig. Uret ringer imorgen kl. 5.30. Jobbet kalder.

12.7.08

1 år

Sad og spekulerede på, hvor længe jeg nu har blogget og måtte derfor lige ind på den gamle og
se, hvornår jeg skrev det første indlæg.

Der stod 4/7-07!!
Så er det jo 1 år, 1 uge og 1 dag siden :o)

Tillykke med fødselsdagen
Septemberliv




5.7.08

Ferie mode

Jeg lever endnu, men kors hvor har jeg været træt, efter det fotokursus jeg har været på.
Vi var på hele tiden. Vi skulle selv skrive notater og samtidig lytte og huske. Det er en fin måde at lære på, man vil jo helst ikke misse et eneste ord, da det jo kan være brand ærgerligt, hvis en vigtig detalje glemmes.
Men nu skal der bare øves, så det sidder fast.

Om 14 dage er det sommerferie for vores (os voksne) vedkommende. Uh det bliver godt!! :oD
Hvor meget der bliver skrevet her det næste stykke tid, er svært at sige, men nok ikke meget.

Så god weekend til jer alle og god ferie til dem der er begyndt på det :o)

30.6.08

Geografitime

Var du god til geografi??

Her er en prøve på din kunnen ;o)

29.6.08

Ældste kan...

Ældste var igår inviteret til koncert med Kim Larsen af hans veninde (de er ikke kærster ;o)). De var 7 der skulle afsted, veninden, hendes forældre, hendes storesøstre, den enes kærste og så Ældste. Koncerten var kl. 20 og han blev hentet kl. 17.30. De havde nemlig VIP-billetter, så der var spisning med. Ældste kunn smæske sig i asparges med parmaskinke, små porretærter, minipizzaer, ost, småkager og andet godt.

Koncerten var god og han kom glad hjem :o)

27.6.08

Dagen derpå...

...kan man vist godt kalde dagen idag, for mine kollegaer og mig.

Mange af de afskedigede blev hjemme idag, men der var faktisk også nogen der mødte op.
Stemningen er trykket og alle taler med alle. På en eller anden måde, ryster det de tilbageværende sammen. Det kan jo kun være positivt i en negativ tid.

Jeg var alene på det kontor, jeg sidder i og det var faktisk rart. Radioen spillede hele dagen, jeg kunne forlade det, hvis jeg trængte til selskab og jeg kunne tale fortroligt med dem, der kiggede ind. Desværre har stemningen gjort mig anspændt og jeg kan mærke de infiltrationer som ikke blev behandlet igår, da jeg måtte aflyse min massagetid.
Men min elskede husbond har lovet at "nusse" mig i nakken i aften, så spændingerne kan blive lidt mindre.

Nå nu vil jeg holde weekend og lade op til næste uge. Jeg skal på 3 dages digital fotokursus, så jeg kan lære nogle finesser, når jeg skal fotografere de produkter, som jeg nok alligevel ikke skal fotografere.

26.6.08

Øv dag

En rigtig øvdag er ved at være ovre.

Dum morgen hjemme, regn på vej til jobbet og så indkaldelse til informationsmøde ang. ommøblering af medarbejdere i firmaet.

Fyringer, gl. medarbejdere i nye stillinger, andre i deres egne stillinger, men i nye afdelinger, rystede kollegaer, utrykhed og gisninger om andres skæbner.

Det er beskrivelsen af min arbejdsdag idag :o(

25.6.08

"Sommerferie"

Så er der endelig smmerferie - fra spejder. De sidste 2 månder har holdt hårdt. Har bare ikke haft lyst, men er kommet næsten hver gang, for der bliver jo regnet med een.

Frivilligt arbejde er jo frivilligt, men når nogen bliver afhængig af een, så føles det ikke så frivilligt længere.

Jeg har tænkt over om jeg burde stoppe nu, men jeg tror jeg lige tager efterårssæsonen med. Den plejer at være sjov og kort. Kun en ca 12 møder. Forårssæsonen er på mellem 18 og 22 møder.

Nå men imorgen skal vi voksne mikroledere lige lave sommerens oprykning som er d. 20.8.
Og så er der spejdersommerferie!!