31.1.15

Restestrik

Jeg har ikke råd til garn, og efter Gemalens hoved, heller ikke brug for. Så for at få tiden til at gå, er jeg gået på resterne.

Og hvad har jeg så garn til? Jo ikke det helt store, så jeg strikker babytøj. Mere er der ikke til i rester.


Af lidt brunt Super soft (farve Marple) har jeg fået strikket denne lille drengevest og små sko (som mangler snore, kan jeg se...). Det er str. 0-3 mdr. 


Der var også til denne lille spencer og sko. Det er str. 68 cl.
Kameraer/computere og farve er ikke altid en vellykket ting. Heller ikke her hvor den brune er en varm brun og ikke så fesen som billedet antyder.

Når det en gang skal gives væk, så vil jeg se om jeg kan finde en blå eller grøn trøje og bukser til vesten og til spenceren tror jeg der skal en pink bluse og gamacher til.

Det er altså ret hyggeligt at strikke i de små størrelser :0)

30.1.15

'Sygepasser'

Jeg har ageret sygepasser i dag.

Frøkenen var indkaldt til operation hos tandlægen. I en alder af 17 år, var de lidt bekymrede for hendes ene 12-års tand, der nægtede at komme frem.

Så i dag fik den kniven, hvis man kan sige sådan. Den var kilet fast mellem næstsidste kindtand og visdomstanden og havde dannet rod. Så går den i stå med at vokse.

Det tog en times tid at få den skåret, lirket og hevet ud.
Hun tog det pænt, på trods at at de flåede godt i munden.

Smertestillende og så en sofa har været godt for hende og hun er nogenlunde OK nu.
Hun har spist is, drukket koldt og sovet. Det anbefalede tandlægen ;0)
Øm selvfølgelig og nogenlunde smertedækket, men det har ikke holdt hende fra at tage til ishockeykamp. Det er nemlig 'Kampen om Strandvejen', Gentofte mod Rungsted, og den er meget vigtig for ishockeyfans at se ;0)

Jeg er blevet hjemme med Yngste, som ikke er stor nok til en udekamp. Vi skal hygge med fredags slik, og spille Playstation (kun Yngste!!!).

27.1.15

Januar og uge 5 er begyndt

Mandag d. 26/1, igår, skete der lidt i min sygehistorie.
Der er stadig ikke blevet sat en diagnose på mig og chancen for det er vist også lille. Lægen sagde at de ind imellem stødte på patienter, som de ikke kunne diagnosticerer, da biologien ikke er en man kan bestemme over (eller noget i den retning).
De 21 glas blod som blev tager d. 7/1 + en urinprøve, gav ikke noget nyt resultat, ud over at mit infektionstal er lettere forhøjet og har været det det meste af et år.

Så nu skal jeg i en længerevarende behandling med noget stads, som skulle kunne holde det nede (vist ikke helbrede) og som lidt begynderhjælp binyrebarkhormon i pilleform.
Indtil hævelsen i anklen begynder at falde, skal jeg aflaste med en walker boot. Det er den sexede lille støvle her neden for...


Det er vinter, det er januar og det er sygdommenes paradis.
Og så var der lige natten i nat. Yngste kom fra træning i aftes og var glad, 10 min efter ankomst hjemme, blev han stille og 20 min efter kastede han op. Og det fortsatte hele natten, så vi er godt møre her. Gemalen tog på job, trods træthed og det var vist godt (arbejdsgiverens syn) eller skidt (medarbejderens syn), for de havde 5 sygemeldinger!

Men hvem vil ikke gerne sidde under dynen og hygge ;0)

21.1.15

Det var så næsten den dag


Og sådan bliver det jo, når man har sovet en del af dagen væk.

Yngste er snottet og hoster, men vil ikke blive hjemme fra skole, for han syntes han har det fint. Dog sover han dårligt og jeg er vågen mange gange hver nat.
I går var jeg til et kickstartsmøde på fagforeningen, men efter en times tid begyndte en spændingshovedpine at snige sig ind. Efter hjemkomst fik jeg dulmet den med piller, men i nat brød den ud igen.

Her til morgen måtte Ældste kapitulere. Han er kommet i søvnunderskud (dog vil han ikke indrømme det...) og kunne slet ikke komme ud af sengen for kvalme og svimmelhed, så han har været hjemme i dag også. Vi har så samarbejdet; vi har sovet og er vist begge ved at være friske igen.

Nu skal der hygges lidt og laves lidt aftensmad, inden Frøkenen skal til orienteringsaften på gymnasiet. Hun skal repræsenterer psykologieleverne på psykologistanden.

17.1.15

Man bliver sg* stolt

Vi har en af de lange dage i hallen i dag.
Yngste er til både U9 og U11 træning.
Da U9 træningen er næsten færdig, står jeg sammrn med en U11 spiller og deres materialemand, da spilleren udbryder: " Han er altså bare en af vores bedste målmænd!". Materialemanden peger på en målmand ud for os og spørger om det er ham, men spilleren peger på Yngste og siger nej ham der.
Der blev jeg sg* stolt :-)

14.1.15

Ældstes job og så er der lige vejret

Den dag Ældste blev 21 år fik han tilbudt et job og mandagen ugen efter startede han. I morgen har han været der en måned og jeg tror han nyder det.
Han er blevet arbejdsmand på elektrikkerdelen på et byggeprojekt og det er ikke det mest afvekslende job, men han møder andre mennesker og har noget han skal stå op til hver dag. Og så giver det penge :0)

Men det der med at stå på, er ikke hans stærke side og med en mødetid i København 6.30, SÅ skal han altså tidligt op!
Gemalen møder kl. 6.00 og plejer at stå op 04.55, men for at køre Ældste til toget kl. 5.30, så står han op 04.30 og vækker så Ældste og får ham afsted.
I går blev jeg dog lidt gal, da jeg ikke syntes, det er vores ansvar at få dem ud af fjerene, men så kom det fra Gemanlen, at han da godt kunne huske, at han havde helt samme problem, da han var i den alder! OK, så kan jeg godt se hvorfor han tager det så roligt. Jeg har nemlig aldrig haft problemer med at stå op når jeg skulle. Jeg er heller aldrig kommet forsent (kan I se glorien ;0D ).

Og så er vejret er godt nok kedeligt!
Jeg var lige en tur ude at se på de panter jeg ikke havde fået plantet/taget ind. 
Et par små stueplanter var ikke så glade for de par gange frost vi har haft, men jeg tror jeg kan redde dem!


Og så var der denne Estragon, som jeg fik i sommer. Jeg har ikke fået plantet den og den har stået på mit havebord siden oktober. OG jeg må indrømme, at jeg troede jeg havde mistet den, men nej, der er skud på vej. Den har altså også været ude i frost og endda nok været bundfrossen, men den er mere taknemmelig end jeg troede.


1.1.15

Flad



Så er der gået en pæn del af første dag af 2015.
Det meste af nytårets gæstebud er væk nu og vi sumper lige lidt.
Jeg prøver at se filmen "Grusomme mig", men den fanger ikke rigtig.

Gæsterne forlod os ved halvtre tiden i nat.
Vi havde inden da spist, hygget, skålet, set på fyrværkeri og så snakket og skålet igen.
Yngste og et vennepars teenagedatter hyggede med at fyre småting af og ved midnat var vi ude og hjælpe med det lidt større skyts.

Jeg må konstaterer,  at jeg er ved at blive en ælde dame.
I går drak jeg for første gang Campari.  For mig er det en dame drik,  for min mor drak det. Men i går hoppede jeg så på den drik, Campari med appelsinjuice. 
Ja ja man skal jo følge med alderen ��

Nu er jeg spændt på hvad 2015 kan byde på.
Det får tiden at vise ��