18.7.16

Slut på ferietiden for denne gang

Det er godt nok den længste efterårsferie, jeg nogen sinde har haft! Eller den vådeste og koldeste sommerferie jeg kan mindes.


I den første uge krævede det både cookie og varm cacao. Her er den ene af de to gigacookies vi bagte.
Første uge gik med at sove meget. Jeg var total fysisk og psykisk udmattet. Sov/døsede en stor del af de første dage af ferie, Sov næsten hver gang jeg sad med familien og så TV. Ellers slappede vi af og lavede absolut ingenting.


Mandag i uge 27 var en solrig dag. Så solrig og uden regn, at vi drog på Bakken, for en hyggelig dag. Nød et glas kold rosévin, gik rundt og lod Yngste og Frøkenen prøve forlystelser, spist lidt sen frokost og sluttede af med en is.


Der blev indkøbt en ny pavillion, så vi kunne nyde de første timer af Frøkenens sutdentergilde udenfor. Maden blev nydt indendøre og så trak vi ud igen. Det var ikke en varm lørdag der i ugen 27, men den var heller ikke kold.

Pavillionen har også givet os et par aftner, hvor vi kunne spise ude, trods lidt regn i luften. Det er nu en god opfindelse!

Sidste uge foregik i Gentofte skøjtehal, hvor Yngste var på målmandscamp hos Sebastian Dahm. Han nød at komme på is igen og møde sine venner fra de andre klubber. Det er sjovt at se, hvor glade de er for at træne sammen, selvom de er modstandere hele sæsonen.
Når man er i Gentofte, så må man jo i IKEA og det var Frøkenen og jeg om onsdagen. Vi startede med Brunch i restauranten. Det var til IKEA Family pris, nemlig 9 kr og så var vi en tur igennem huset, som havde fået en overhaling og derfor havde housewarming. 

Frøkenen fik også overstået sin teoriprøve og bestod og vi fejrede med en hyggefrokost.

Ugen blev også brugt på Pokemon go Det blev først downloadet på Gemalens mobil og da han havde styr på det, fik Yngste den på sin. Og så gik den store jagt. Vi har gået mange ture, både store og små. I alle retninger fra vores hus.


Frøkenen og Ældste har også fået det, men jeg holder mig i skindet. Jeg går gerne med, men gider ikke løbe rundt med min mobil svingende rundt i luften ;0)


Og sidste Pokemontur blev forbi det lokale ishus til en nu-er-ferien-slut is. Jeg nåede selvfølgelig at spise lidt af min inden jeg fik knipset.

Nu står den på arbejde igen. Ikke at jeg har lyst, men sådan er det vist altid efter en ferie.

25.6.16

Hæklede studenterhuer

Jeg havde hæklet en lille studenterhue til hver student i Frøkenens klasse og påsyet en sikkerhedsnål. De blev modtager med Naaj og Ihhh og Har du selv lavet dem?



Ja jeg har selv hæklet dem, men fik hjælp fra internettet.
De første forsøg var alt for klodsede, men så faldt jeg over disse på denne blog.
Hun syntes også, at de opskrifter der var, var for store, så hun fik lavet en, som var mindre og stivere, så de kunne holde faconen.
Tak for opskriften Louise :0)

24.6.16

Dimission og haven fuld af unge menneker

Fredag d. 24. juni 2016 er ved at være gået. Det var dagen hvor Frøkenen var til dimission på gymnasiet. Vi var med og hørte både rektors tale til studenterne, 3I's musiske indslag, uddeling af eksamensbeviser og vognafgang.


Vi havde lige et par timer fra vi kom hjem til vi fik besøg. Vi diskede op med melon/druer, chips og skub-op is. 
De der skub-op is var en succes! De havde det varmt, de havde fået både cheese burgere, pølsehorn og hot dogs, så en kølig is var sagen :0)


De kom, de læskede sig i is og de kørte igen.


Jeg har hæklet små studenterhuer til dem. De fik en hver. Bare et lille minde ;0)

Det var også en stor dag for Yngste. Han kede sig godt nok lidt (meget) under dimissionen, men bagefter var han rundt og se på vognene, spise chips og ellers bare få alle indtryk med.
Han sad på vejen her hjemme og ventede, da de skulle komme og han var tæt på dem under hele deres besøg.
Jeg spurgte ham så, om det var ham om 9 år og svaret var JA!
Det bliver spændende!!

22.6.16

Student 2016


Så blev frøkenen student :0)


Og det var Yngste som gav hende huen på :0)

14.6.16

Jeg skal aldrig være chef!!!

Det er en af de ting jeg har fundet ud af de sidste 3 uger tid.
Jeg er ikke chef og jeg er heller ikke chefprotentiale, men jeg har, uofficielt, fået et par opgaver eller mere overdraget af min tidligere chef, som jeg skal holde i snor til vi får en ny chef.

Det er egentlig også Ok, men når vi oven i købet er underbemandet og der ikke er afsat tid til det, så er det jeg bliver en smule anspændt/træt.

Det ligger sådan, at vores chef er stoppet og en ny endnu ikke ansat. Vi har samtidig sagt farvel til en vikar og (heldigvis) fået en ny, men den nye kan ikke møde før efter hun har fri fra skole.
Så der skal ikke så meget til før at læsset vipper, som i går, da jeg måtte stå alene de første 3½ time, grundet sygdom og fordi vores ungarbejdere/vikarer alle går i skole/til eksamen.
Det er overhovedet ikke optimalt i en butik i et center...

Så er der lige alt papirarbejdet, som jeg halter godt og grundigt efter med, da der ikke er sat tid af til det + at når vi kun er to på job, så kan den ene ikke sidde på kontoret.

I sidste uge måtte jeg komme ind på min fridag, da vores vikar havde forstuvet armen og havde meget ondt. Så var det lige de 3 dage i den uge også, hvor jeg måtte møde ind før tid, for at lukke op for hjælp udefra til at trimme og flytte om i butikken, da vores distrikschefer ikke brød sig om den måde vores gamle chef havde bygget butikken op.
Så f.eks. havde jeg en arbejdsdag der hed 8-19.15 og der var også 3 lukkevagter i træk.

Sjovt nok tænker jeg ikke negativt, når jeg tænker tilbage på den uge, men nøj hvor jeg glæder mig til uge 26, hvor jeg starter 3 ugers ferie :0)

2.6.16

Livet i forandring


Man forandre sig med årene. Kroppen, sindet, livet, det hele forandre sig med årene.
Jeg har også forandret mig med årene. Og i dag, da jeg cyklede hjem fra lægen, lagde jeg mærke til et af de punkter, som har forandret sig med årene.

Som barn voksede jeg op midt i København. Uhh jeg elskede det, jeg elsker København og er faktisk stolt af min by, min hovedstad. At bo midt i en storby, hvor der ikke var langt til noget, var bare skønt. Vi boede ikke langt fra Botanisk have og Kongens have, hvor jeg kom meget og så var der vel 2 min. gang til Søerne. Alt inden for rækkevidde.

Som 13 årig flytte vi til Brøndby Strand. Min forældre havde godt nok set på rækkehus i Rødovre, men da de fik mulighed for at se en lejlighed i Brøndby Strand, så blev det der vi flyttede ned.
Her var der lidt længere (eller egentlig meget længere) til både det ene og det andet, men der var frisk luft og vel en 15 min gang til stranden og 5 min til marker. Det var helt ok, for jeg var teenager og der tænker man vist ikke så meget over omgivelserne, bare det mest basale er i orden.

Så fik jeg job i København efter endt HF og igen var jeg tilbage i byernes by. Faktisk fik jeg en kæreste, som boede på Østerbro, så jeg var igen tæt på alt.

Forholdet holdt ikke, så da jeg fik mulighed for at fremleje en lejlighed i Lyngby, sagde jeg ja. Det lugtede lidt af storby. Dog ville fremlejeren have den tilbage efter 6 måneder...

Så jeg kunne da vælge mellem pest eller kolera, eller sådan føltes det den gang. Jeg kunne flytte hjem til min mor igen (men hvem gider det efter at have været på egen hånd) eller jeg kunne flytte hjem til den kæreste jeg havde fået, i Nordsjælland. Vi havde kun kendt hinanden i 8 måneder, men det blev kæresten der vandt.


Jeg kom godt nok langt væk fra storbyen, fra alt det sjove og alt det der var i mit fokus, når man er i starten af 20'erne. Men kærlighed kan jo overvinde meget.

Jeg blev boende i det Nordsjællandske. Men ville gerne tilbage til min by. Sådan ville kæresten det ikke. 
Så kom det et barn og så et til og længe efter et til. Livet fortsatte med kæresten, som imellemtiden var blevet til min mand, Gemalen, og børnene elsker at bo her.

I dag da jeg så kørte hjem fra lægen, tog jeg så den der omvej og kørte ned på Strandvejen og nød at have så kort til Øresund og marker og alt det grønne i området. Billederne er fra et af de smukke steder i området.

Det er jo ikke en forandring der kom lige i dag, men har været på vej i nogle år.
Jeg har nemlig pludselig fået en trang til at bo tættere på havet, egentlig gerne med havet i baghaven, men det er der altså ikke råd til i vores budget, men med 15 min gang til havet, 5 min til store grønne områder, så tror jeg jeg er ved at se dette område som mit nye hood. 
Nu vil jeg så bare gerne finde et hus, som ligger 5-10 min tættere på havet, end vi bor nu, og som vi kan betale.
Men det er vist en helt anden historie ;0)

28.4.16

Reklamers magt

Har I tænkt på, hvor meget vores underbevisthed fanger, uden at vi selv syntes vi har set/oplevet noget?

I går var jeg sammen med Gemalen ude at købe ind. Da vi kommer forbi en stabel Kelloggs corn flakes siger Gelamen, at han har lyst til cornflakes og har haft det et par dage.

Jeg må trække på smilebåndet, for vi er ikke en familie, der spiser corn flakes og det er nok et par år siden vi sidst har haft det i huset.

MEN, den sidste uges tid eller to har der været reklamer på TV fra Kelloggs. De rekalmere for nye luk-let poser og det er en sommerlig og frisk reklame. Gemalen havde dog ikke set de reklamer, sagde han, da jeg fortalte ham om det, men vi har set TV sammen, hvor jeg har set reklamen, mens Gemalen har været på den bærbar, med bikket rettete, med mellemrum, på TV'et.

Så reklamer har magten, selvom vi ikke selv altid mener det ;0D