22.9.14

Og lige pludselig blev det efterår

Jeg har nydt den milde september, som har været forbi.
Når jeg nu har det bedst i sandaler, så er sol og varme altså en fordel.

Men nu er det vist ved at være både strømpe og sko-vejr og jeg skal til at se om jeg kan få nogen der passer og som er til at gå i.

Jeg har godt nok skrevet mange indlæg her på det sidste, men slettet igen, da jeg ikke helt syntes de var læseligt. Men der er også kun mit ankelproblem som optager min tid.

Endnu en nedtur hospitalsmæssigt havde jeg for en uge siden.
Der har været så meget ged i kommunikationen mellem den praktiserende læge og hospitalet, at jeg ikke gider mere.
Sidst sendte de mig til ortopæd, kom ortopæden mig i møde med kommentaren: 'Hvorfor er du egentlig her? Vi kan ikke gøre noget for dig, da du jo ikke skal opereres!', (var der jo også i juni hvor de ikke kunne gøre noget for mig).
Tak for kaffe!! Det er lige hvad man har lyst til at høre, når man håber på en diagnose.

Reumatologen jeg var hos d. 21/8, så på anklen, talte talte talte og sendte mig til røngten af lunger og så endnu en omgang blodprøver.
D. 3. oktober skal jeg til reumatolog igen, men nu tror jeg ikke længere at de gider gøre noget.

Heldigvis har min ankel det lidt bedre. Den er blevet mere fleksibel og hævelsen er aftagende, men desværre er smerterne blevet mere udtalte. Hævelsen har holdt smerterne væk.

Nå men sådan er det nok bare og jeg overlever. Nu er det snart tid til igen at søge job, for når foden er tilbage til nogenlunde ok, skal jeg raskmeldes og så er det jobsøgnings tid igen. 8 måneder med hævet smertende fod, de sidste 4 måneder som sygemeldt hjælper ikke rigtigt på humøret.




8.9.14

Mig Mig Mig ;0D

Nogle dage må man godt være selvglad egoisitisk selvherlig selvtilfreds osv osv!
Jeg har nemlig fødselsdag i dag :0)


Hele 47 somre, efterår eller bare 47 år.

Jeg har indtil nu nydt nogle timer alene, hvor jeg har strikket og fået læst lidt.
Om ikke så længe skal Gemalen og jeg til et lille infomøde på skolen og i aften bliver en stille aften, da Frøkenen skal arbejde 18-21.

Fødselsdags middagen er lagt til i morgen, hvor vi har en bedre mulighed for at være samlet.
Nu vil jeg se Barnaby færdig. Det er det afsnit med Orlando Bloom. Han 'døde' godt nok for omkring en time siden i afsnittet og morderen er lige afsløret.

2.9.14

En UFO er fløjet fra kurven

For 2 jule siden havde jeg en ide om, at mine børn skulle have en hjemmestrikket sweater i gave.
Jeg begyndte på en til min ældste og yngste, men kunne godt se, at det vist ikke kunne nås. Så de slap alle 3.
Den til min ældste var jeg næsten færdig med i begyndelsen af 2013, og da jeg en aften sad og strikkede, kom han ind. Jeg vist ham den og hans kommentar var: "NÅ! den tror jeg ikke jeg kommer til at gå med." Ærligt svar og jeg slap for at stikke til ham, om han ny syntes om...
Og nå ja, så var der da heller ikke nogen grund til at jeg strikkede den færdig!


Dobblet perlestrik brudt af en række glatstrik efter hver 2. pind

For 14 dage siden fandt jeg den og tænkte at når nu han ikke vil gå med den, så vil jeg da selv!!!
Jeg manglede faktisk kun 10 cm på det ene ærme, så den var hurtigt færdig, fik hæftet ender og så en tur i vaskemaskinen.

Jeg tror jeg bliver rigtig glad for den, her til vinter (den har været på og med til træning), når vi skal til diverse kampe og cups med Yngste og hans ishockey. Han er lige nu reservemålmand på U11 (han er selv U9), så vi kan komme afsted en del gange.

Opskriften er fra Familie Journalen.
Garnet er fra Holst garn.

25.8.14

8 år i går

Ja, hvor meget jeg end syntes det lyder forkert, så blev min yngste altså 8 år i går.
Meget er sket på de 8 år og meget vil ske i fremtiden.


Vi fejrede ham med morgenmad på interimistisk vis, i den tomme stue (vi har fået ordnet gulvet og malet loftet), men vi sad sammen for første gang i en uge, da vi spiste.
Senere var vi i hallen og se en elite træningskamp, stedet hvor vi snart er lige så meget som hjemme ;0)

Nu kører hverdagen videre og inden jeg får set mig om, er han blevet 9 ;0D

17.8.14

1. mål

Så har Yngste scoret sit første mål i ishockey.

Der var Cup i Gentofte i dag. Vi stillede med et U8 og et U9 hold.
Yngste, som ellers er målmand, agerede spiller i dag og det resulterede i hans 1. mål.

Det endte med en 3. plads til det hold Yngste var på.


Jeg er jo pivstolt, for det er jo noget helt specielt, når ens barn scorer!
Medaljen er en som alle får, som minde om Cuppen :0)

16.8.14

Et par glimt af feriens mad

Det føles som om sommeren er ved at aftage og forberede sig på efteråret. Det er blevet køligere og regnen kommer gavmildt med mellemrum.
Sommeren har været dejlig, varm og ja rigtig sommerlig og jeg har dejlige minder om den.

Ferien er jo noget med hygge, mad og for os, at prøve noget nyt.
Jeg prøver gerne noget nyt eller anderledes eller bare nemt, for det er i ferierne tiden er der.
Og når det er varmt, gider jeg ikke stå for meget i køkkenet (faktisk gider jeg slet ikke lave mad...), men jeg ender 99% af tiden med at stå der,,,

En af de første dage kastede jeg mig ud i at lave pulled pork. Det var min veninde der fortalte, at det havde hun prøvet en dag. Den blev lavet i ovnen og for hende var det, at få den sat ind, da hun kom hjem efter en nattevagt og så var den spiseklar til aften, uden at hun skulle være over den hele tiden. Det prøvede jeg så og det var let og det blev lækkert. Det er helt sikkert mere lækkert på grill, men jeg skulle begynde et sted :0)
Den blev serveret med coleslaw til. Jeg rørte dressingen til coleslaw'en op med ravigotte. Jeg er nemlig ikke fan af coleslaw, så jeg justerede smagen med ravigotte og den blev god. Og så selvfølgelig burgerboller til.


Og som sagt skal det være let! og det var denne pastaret. Ravioli med pesto og bacontern og ekstra parmesan. Det var lige noget for hele familien.



Dejlig morgenmad blev det også til. Den ene dag var det røræg med røget laks og grøntsager.


En ny kogebog er indkøbt. Det er 'Madpakkebogen' af Louisa Lorang. Det er for at finde på ideer til Yngstes madpakke, når nu skolen starter igen. 
Frøkenen og jeg faldt over opskriften på en ærte/spinat dip, som bare måtte prøves.
Med grøntsager til er den super lækker.


Let sommermad var denne ret, som var squashspaghetti med ristede grøntsager, rejer og pesto.
Når det er varmt, gider jeg bare ikke stå og stege i køkkenet eller snitte vildt til en grillaften. Grøntsagerne er en pose frosen sommergrønt, som de har i Rema 1000, så der var kun squashspaghettien der skulle arbejdes med.

9.8.14

Min venstre fod

Og her tænker jeg ikke på filmen af samme navn (med Daniel Day-Lewis), men på min helt egen venstre fod/ankel.

Det er ved at være en hel følgeton, med ny spænding i hvert afsnit.

Midt i juni var jeg til både ultralydsskanning og hos ortopædkirurg som begge mente, at jeg skulle have en akut tid. Jeg kontaktede mit lægehus, som sendte en henvisning. Det var lige inden familien gik på ferie.

Da ferien var ovre, havde jeg ikke hørt noget endnu, så jeg kontaktede Reumatologisk ambulatorium og fik at vide at de havde sendt henvisningen tilbage til lægen for uddybelse. Den var nemlig havnet på reumatologisk rygafdeling...

Så fat i lægen, som ikke personligt havde modtaget den og derfor ikke havde reageret, så sammen med mig udfyldte og 'sendte' vi den igen. 14 dage senere (i mandags) ringede jeg igen til reumatologisk for at høre, om de havde modtaget den og om der var en tid. De havde ikke modtaget noget fra min læge...
Så fat i lægen, som sendte den igen og bad mig kontakte reumatologisk igen om onsdagen for at følge op. Denne gang havde de modtaget og den lå til gennemlæsning hos en overlæge.

Onsdag aften fik jeg så endelig en indkaldelse, eller rettere to!
En til ortopædkirurgisk (henvisningen som lægen skrev sammen med mig...) og en fra reumatologisk (den fra om mandagen).

Jeg havde nævnt, at hvis det kørte på den måde, så endte det med, at jeg ville få en tid juleaften. Der er jo 4 måneders ventetid på de fleste reumatologiske afdelinger og vi er nu i august.

Men jeg har været heldig eller syg nok, for jeg har fået tid om 14 dage! Er jeg bare glad!! :0)

Og anklen, ja, den er ikke blevet værre, men heller ikke bedre. Jeg vil sige, at jeg har vænnet mig til den konstante irritation og punktvise smerte og at jeg ikke kan holde ud at have sko på. Men nu bliver det forhåbentlig bedre!